Klare ambitioner for svanemærkede hoteller

I dag findes der mere end 400 svanemærkede hoteller og andre overnatningssteder i Norden. De har allerede gjort en stor indsats for at reducere deres forbrug af energi, vand og uønskede kemikalier, og de arbejder samtidig hårdt for at øge andelen af mere miljøvenlig mad og reducere affaldsmængderne betydeligt.
Men Svanemærket, som er det officielle miljømærke i Norden, hviler ikke på laurbærene. Svanemærkede produkter skal nemlig være blandt de miljømæssigt bedste på markedet. Derfor bliver kravene til de enkelte produktgrupper løbende evalueret og strammet. Det sikrer, at kravene bliver stillet ud fra den nyeste viden og udviklingen i markedet. Efter en offentlig høringsproces er nye, skærpede krav til hoteller nu vedtaget.
"De nye krav har især fokus på at reducere klimabelastningen. Svanemærket skærper bl.a. kravene om at reducere energiforbrug og CO2-udslip og forbyder brug af fossil olie og gas til opvarmning. Samtidig er der nu endnu skrappere krav til madspild, som er en af de helt store kilder til CO2-udslip", siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Hvad er nyt i de skærpede krav til hoteller?
I Svanemærkets nye krav til hoteller og andre overnatingssteder er ambitionsnivauet hævet på en række områder:
- Energiforbrug og CO2-udslip skal reduceres yderligere.
- Ikke længere tilladt at bruge fossil olie eller gas til opvarmning.
- Vandforbrug skal reduceres yderligere.
- Øget indsats mod madspild.
- Øget vægt på at servere mad, der belaster miljø og klima mindre.
- Øget brug af miljømærkede produkter til daglig rengøring, opvask og tekstilvask
- Biodiversiteten på hotellernes udearealer skal forbedres.
- Derudover stilles der også skrappere krav til miljøledelse: Hotellerne skal kontinuerligt forbedre sig på områder som energi, vand, affald, madspild, økologisk mad og drikke, kemikalier og indkøb.
"Svanemærket stiller ambitiøse og absolutte krav til alle dele af hotelvirksomheden. Svanemærket er for de bedste, og det skal ikke være let at opfylde kravene. Gevinsten er, at du får en konkret og effektiv guide til, hvordan du kan tilbyde et overnatningssted af høj kvalitet og med lav miljøbelastning. Eftersom 95 % af danskerne kender Svanemærket, får du samtidig et stærkt redskab til at kommunikere miljøindsatsen til kunder og gæster", siger Ingrid Elmedal, senior konsulent for marked og indkøb i Miljømærkning Danmark.
Webinar om nye krav
Hoteller og andre overnatningssteder, der ønsker at høre mere om Svanemærkets nye kriterier, og hvordan man får certificeret sit hotel, har mulighed for at deltage i et webinar den 9. juni. Tilmelding sker her.
SVANEMÆRKET
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke og blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Svanemærket evaluerer miljøpåvirkningen i alle relevante faser af produktets eller servicens livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering, og har særligt fokus på ansvarligt ressourceforbrug, påvirkning af klima, brug af skadelige kemikalier og bevarelse af biodiversitet.
Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre ansvarligt forbrug og produktion. 95 % af danskerne kender Svanemærket, og 63 % af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.
ET SVANEMÆRKET HOTEL ELLER OVERNATNINGSSTED:
- Begrænser brugen af energi og udslippet af CO2.
- Bruger ikke fossil olie eller gas til opvarmning.
- Gennemfører energi- og CO2 -reducerende tiltag for at begrænse klimabelastningen.
- Begrænser vandforbruget.
- Gennemfører vandreducerende tiltag.
- Kildesorterer effektivt for at sikre mulighed for genanvendelse af materialer og udnyttelse af ressourcer.
- Arbejder aktivt med at forebygge madspild.
- Bruger ikke engangsartikler i den daglige servering.
- Bruger kun engangsartikler, som opfylder strenge miljøkrav til takeaway og catering.
- Serverer mad, som belaster miljø og klima mindre. Fx tilbyder de vegetarisk mad, bruger gerne lokalproducerede råvarer og undgår truede arter af fisk og skaldyr.
- Serverer en høj andel økologisk mad og drikke.
- Sikrer at biodiversiteten på hotellernes udearealer forbedres.
- Bruger miljømærkede produkter til den daglige rengøring, opvask og tekstilvask for at begrænse uønskede kemikalier.
- Bruger en række miljømærkede produkter og tjenester.
- Oplærer medarbejdere, så alle bliver engageret i miljøarbejdet.
Læs mere på temasiden om svanemærkede hoteller: www.svanemærket.dk/hoteller.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt, Lisa Olufson Klæsøe, tlf. 39 96 61 06
Billeder
Links
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Antallet af svanemærkede daginstitutioner er steget med over 50 %22.4.2025 06:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skyder op med svanemærkede daginstitutioner rundt om i landets kommuner. På halvandet år er antallet steget med over 50 %. Stigningen skyldes bl.a. et øget fokus på at opføre bygninger med et lavt energiforbrug og et godt indeklima til gavn og glæde for børn og medarbejdere.
Frygten for hudkræft er den primære årsag til, at danskerne bruger solcreme16.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
7 ud af 10 danskere bruger solcreme for at minimere risikoen for hudkræft. Det viser en ny undersøgelse, som samtidig peger på, at det for unge i høj grad også handler om at forebygge rynker og pigmentforandringer.
Ny rapport dokumenterer miljø- og klimagevinster ved at vælge Svanemærket i offentlige indkøb9.4.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Offentlige indkøb kan være en kraftfuld drivkraft for den grønne omstilling – og svanemærkede produkter kan spille en central rolle i at realisere dette potentiale. Det dokumenterer en ny rapport, der både cementerer, at svanemærkede produkter rummer klare miljøfordele, og samtidig systematisk påviser reduceret klimabelastning ved en lang række svanemærkede produkter.
Gør haven klar til sommertid med miljømærket jordforbedring2.4.2025 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommertid er for mange lig med havetid – og dermed også tid for jordforbedring. For uden den rette pleje kan jorden miste sin næring og struktur. Her er miljømærket jordforbedringsmiddel et godt valg.
Svanemærket boligbyggeri på Amager Strandvej har indeklima og biodiversitet i fokus27.3.2025 06:21:00 CET | Pressemeddelelse
Lejlighedsbyggeriet Havglimt 2 på Amager Strandvej, der i disse uger tager imod de sidste nye beboere, har netop modtaget den endelige licens med Svanemærket. Byggeriet med 84 lejligheder har godt indeklima og et grønt udemiljø med biodiversitet i højsædet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum