Kom med ombord på søværnets fartøj

Nu får borgerne igen mulighed for at komme tæt på flådens liv og arbejde, når Søværnets fartøj Nymfen P524 lægger til havn i Karrebæksminde og Næstved i dagene 27.-29. maj.
Normalt er det Næstved Kommunes adoptionsfartøj ROTA P525, der ankommer til Næstved Havn. Men da ROTA har fået motorproblemer, har Flåden valgt at sende Nymfen P524 i stedet. Det er dog stadig ROTAs besætning, som tager imod de besøgende på skibet.
Nymfen P524 er ledsaget af fartøjet MHV803 Aries fra Marinehjemmeværnet, og alle er velkomne til at komme ombord på begge fartøjer. Her kan man møde skibenes besætning, som gerne fortæller om skibenes opgaver med farvandsovervågning, miljøindsats og søredning.
Skibene bliver modtaget med salut-skud, parade, tamburkorps og optog gennem byen.
Program for de to fartøjer
Fredag den 27. maj
Kl. 13.00: Nymfen P524 og følgeskib lægger til i Karrebæksminde.
Kl. 13.30-15.30: Åbent for besøg på skibene.
Kl. 15:45: Nymfen P524 og følgeskib sejler fra Karrebæksminde.
Kl. 16.10: Brand & Redning samt Beredskabet står klar ved Stacy med vandkanoner og salut, og Næstved Roklub har bådene i vandet ved svajebassinet.
Kl. 16.30: Nymfen P524 og følgeskib lægger til i Næstved Havn ved Dronning Kajen, hvor de bliver modtaget af borgmesteren og en parade fra Næstved Marineforening & Samvirke Soldaterforening.
Lørdag den 28. maj
Kl. 14.00-16.00: Åbent for besøg på begge skibe.
Søndag den 29. maj
Kl. 14.00-16.00: Åbent for besøg på begge skibe.
Kl. 17.00: Nymfen P524 og følgeskib lægger fra kaj med tak for denne gang.
Store som små er velkomne til at kigge forbi.
Hvad er et adoptionsskib?
Der er tradition for, at søværnets skibe adopteres af kommuner. Formålet med adoptionerne er at knytte tætte bånd mellem skib og kommune. Når skibet anløber havnen i adoptionskommunen, bliver besætningen budt særligt velkommen, ligesom skibet inviterer byens borgere om bord til åbent skib. Samtidig er der også mulighed for at inddrage viden om skibets miljøindsats i praksis i undervisningen.
Næstved Marineforening fejrer 100 år
Besøget markerer samtidig Næstved Marineforenings 100-års jubilæum, som oprindeligt skulle fejres den 9. februar 2021, men blev udskudt pga. Corona. Lørdag den 28. maj er der derfor optog fra Næstved Havn til Gl. Ridesal i Grønnegade, hvor marineforeningen holder en reception.
Nøgleord
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25 45 09 43caras@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Nu kan der bades igen ved Vesterhave Strand28.7.2025 12:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Badevandskvaliteten er fin ved alle kommunens syv strande. Derfor ophæves badeforbuddet nu ved Vesterhave Strand ved Karrebæksminde.
Der indføres badeforbud ved Vesterhave Strand ved Karrebæksminde24.7.2025 15:25:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter store mængder regn mandag og tirsdag indfører Næstved Kommune nu badeforbud ved Vesterhave Strand ved Karrebæksminde. Det skyldes et overløb fra kloakker i området.
Udviklingsselskabet Rådmandshaven opfører hotel, boliger og urban park centralt i Næstved23.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et centralt beliggende areal på 25.000 kvadratmeter i Rådmandshaven i Næstved er nu solgt til Udviklingsselskabet Rådmandshaven, som ejes af Familien Hartmann. Salget baner vejen for udviklingen af boliger, park og hotel på det nuværende parkeringsareal.
Næstved Kommune runder 85.000 indbyggere3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over de seneste fem år er indbyggertallet steget med 2.000 borgere, så der nu bor 85.007 indbyggere i Næstved Kommune. Det er Lille Næstved (Næstved by), Næstved Nord (Næstved by) og Glumsø, der procentvis har haft den største stigning i antallet af beboere de seneste fem år.
Næstved i top 5 på liste med mest solgt erhvervsjord2.7.2025 13:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i top 5 på listen over kommuner i landet, hvor der er solgt flest kvadratmeter jord til erhverv i 2024. Blandt kommunerne øst for Storebælt placerer Næstved sig som nummer 2 med 115.013 solgte kvadratmeter. Det viser Estate Medias årlige undersøgelse af jordsalg i Danmarks kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum