Dansk Blindesamfund

Øjenfonden uddeler 2 millioner kroner til dansk øjenforskning

Del
Forskning inden for grøn stær, behandlingseffekten af genterapi og evidens for synsrehabilitering er i fokus, når Dansk Blindesamfunds Øjenfond i dag den 16. maj uddeler to millioner kroner til ny øjenforskning.
Sidste år uddelte Øjenfonden også 2 millioner kroner til ny øjenforskning. Her ses de syv prismodtagere fra 2021.
Sidste år uddelte Øjenfonden også 2 millioner kroner til ny øjenforskning. Her ses de syv prismodtagere fra 2021.

En vigtig del af Dansk Blindesamfunds arbejde er at passe på danskernes syn. Nye behandlingsmuligheder opstår dog ikke af sig selv, men er derimod resultatet af årelang forskning. Derfor har Dansk Blindesam­funds Øjenfond i næsten 40 år bidraget med økonomisk støtte til øjenforskning, der er med­virkende til at forebygge blindhed og afhjælpe synsnedsættelse.

Uddelingen finder sted i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København, hvor otte førende øjenforskere modtager støtte. Fælles for årets modtagere er ambitionen om at kommet et skridt nærmere nye og mere effektive be­handlinger af øjensygdomme eller forbedret livskvalitet for mennesker med synshandicap. To millioner kroner lyder donationen på i år.

”Det er så utroligt vigtigt, at der bliver forsket endnu mere i øjensygdomme og behandling, så færre bliver blinde eller svagsynede. Vi ved, hvor indgribende det er at få et synshandicap, så derfor støtter Dansk Blindesamfund øjen­forskning”, siger Ask Abildgaard, landsformand i Dansk Blindesamfund og medlem af bestyrel­sen i Øjenfonden.

Grøn og grå stær i barndommen

Et af de forskningsprojekter, som i år får støtte fra Øjenfonden, har til formål at undersøge, hvordan børn undgår alvorlige og synstruende komplikationer efter operation for grøn stær og grå stær.

”Børn, som er opereret for grå stær, har øget risiko for at få grøn stær de første 10 år efter operationen. Dette projekt skal undersøge livstidsrisikoen og andre årsager for udvikling af grøn stær efter operation for grå stær i barndommen. Børn har også risiko for at udvikle binyrebarkhormon-mangel efter øjenoperation, hvilket kan være livstruende. Vi ønsker derfor at undersøge forekomsten og risikofaktorer til binyrebarkhormon-mangel hos børn efter øjenoperation”, siger klinisk assistent Diana Chabané Schmidt, som sammen med et forskningshold på Rigshospitalet-Glostrup modtager støtte til at gennemføre forskningen.

Uddelingen finder sted i dag den 16. maj kl. 15 i Foredragssalen 7.15.92, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Blegdamsvej 3, 2200 København N. Pressen er velkommen til at deltage i Øjenfondsuddelingen.

Program:

15.00:Velkomst ved landsformand Ask Abildgaard, Dansk Blindesamfund

15.15: Introduktion til Toke Bek, overlæge, dr.med., ved Aarhus Universitetshospital og Daniella Bach-Holm, overlæge Ph.D. ved Rigshospitalets Glaukomklinik. Herefter overrækkelse af legater.

15.30: Oplæg af Niklas Telinius, Dr.med., klinisk lektor, Institut for Klinisk medicin ved Aarhus Universitetshospital Skejby og Mette Kjøbæk Gundestrup Andersen, afdelingslæge og klinisk assistent, afdeling for øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup.

15.50: Spørgsmål fra salen

15.55: Fællesfoto af legatmodtagere og Øjenfondens bestyrelse

16.00: Forfriskninger

16.50: Afslutning ved landsformand Ask Abildgaard, Dansk Blindesamfund

Fakta om Øjenfonden

  • Øjenfonden blev stiftet på initiativ af Dansk Blindesamfund i 1983 med det formål at forebygge blindhed gennem forskning.
  • Vi giver direkte støtte både til forskning i øjensygdomme og til forskning i, hvordan man afhjælper synsnedsættelse. Desuden står vi bag uddannelse og oplysningskampagner. Øjenfondens midler er primært rejst gennem bevillinger fra Dansk Blindesamfund samt donationer fra personer, der ønsker at støtte Øjenfondens arbejde. Alle administrationsomkostninger dækkes af Dansk Blindesamfund
  • I 2022 uddeler Øjenfonden 2 millioner kroner til otte forskningsprojekter

For mere information, fremsendelse af pressebilleder fra dette års uddeling:

Caroline Larsen, journalist, Dansk Blindesamfund, cal@blind.dk eller tlf. 30 73 73 69.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Sidste år uddelte Øjenfonden også 2 millioner kroner til ny øjenforskning. Her ses de syv prismodtagere fra 2021.
Sidste år uddelte Øjenfonden også 2 millioner kroner til ny øjenforskning. Her ses de syv prismodtagere fra 2021.
Download
Diana Chabané Schmidt modtager i år støtte til sin forskning, der undersøger hvordan vi undgår undgår synstruende komplikationer efter operation for grøn stær og grå stær i barndommen.
Diana Chabané Schmidt modtager i år støtte til sin forskning, der undersøger hvordan vi undgår undgår synstruende komplikationer efter operation for grøn stær og grå stær i barndommen.
Download

Information om Dansk Blindesamfund

Dansk Blindesamfund
Dansk Blindesamfund
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

38 14 88 44https://blind.dk/

Over 1.000 sygdomme kan føre til blindhed. Derfor er det vigtigt at forske i øjensygdomme, så de med tiden kan forebygges. Øjenfonden blev stiftet på initiativ af Dansk Blindesamfund i 1983 med det formål at forebygge blindhed gennem støtte og fremme af øjenforskning. 

Dansk Blindesamfund støtter og hjælper mennesker med synshandicap. Vi kæmper for at skabe lige muligheder i samfundet. Og vi bidrager til at forebygge synshandicap. Følg os på Facebook og Twitter. Støt vores arbejde på www.blind.dk/stoet-os

Følg pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye