Ny kontrakt giver mere grøn affaldsindsamling
12.5.2022 17:00:03 CEST | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
Det er også Remondis, der står for tømning af de tre affaldstyper i dag, men den nye kontrakt sætter nogle spændende nye rammer, der giver plads til en gentænkning af samarbejdet og servicen for Egedals borgere. Blandt andet har kommunen fokuseret på at sætte flere miljøhensyn i kontrakten - fx vil dagrenovation på sigt blive indsamlet i elbiler. Det vil betyde mindre CO2-udledning, mindre støj og mindre udstødning til borgerne i Egedal:
- Som kommune kan vi gå foran og sætte nogle rammer, der gør en reel forskel, og det har vi gjort ved at stille ønske om brug af elbiler i udbuddet. Vi er meget tilfredse med miljøperspektivet i kontrakten med Remondis, og både vi og Remondis er rigtig spændte på at få de nye rammer i gang. Det er et vigtig skridt i den rigtige retning, fortæller Bo Brøndum Pedersen, formand for Klima-, Teknik og Miljøudvalget.
Efterspørgslen på el-køretøjer til bl.a. affaldsindsamling er meget stor lige nu, da mange andre kommuner også er i gang med nye kontrakter ifm. overgangen til sortering i 10 affaldstyper. Derfor vil overgangen til, at borgernes affald indhentes i elbiler ske løbende efter kontraktstart.
Uddannelse af chauffører
Et andet plus i den nye kontrakt er Remondis’ fokus på undervisningsforløb for chaufførerne. Her lærer de både om, hvordan de kan have god dialog med borgerne i hverdagen og helt praktisk om de 10 nye affaldsfraktioner, som alle borgere i landet fremover skal sortere i:
- Det er meget positivt med fokus på at uddanne chaufførerne, både så de selv oplever sig godt klædt på til deres opgaver og til løbende dialog med borgerne, og så de kan være gode ambassadører, når de kører rundt i kommunen, siger Bo Brøndum.
En dyrere kontrakt
Kontrakten blev dyrere, end kommunen havde tænkt sig, da man sidste år planlagde udrulningen af den lovpligtige sortering i 10 affaldstyper, som alle borgere får beholdere til i løbet af det næste halve års tid.
- Det kan ikke undgås af få indflydelse på affaldstaksterne fra næste år. Men det er i høj grad også de urolige markeder som følge af corona-pandemien og krigen i Ukraine, der betyder, at både biler og brændsel er blevet meget dyrere for alle, forklarer Bo Brøndum.
Prioriteringen af elbiler er også en stor faktor i den dyrere kontrakt, og derudover kommer der ekstra services til borgerne i form af to ekstra storskraldsafhentninger om året og udlevering af poser til madaffald.
Fakta
Kontrakten starter op til august, samtidig med overgangen til borgernes nye todelte spande til mad- og restaffald frem for de to beholdere, de har i dag. Kommunen fik i alt tre tilbud på udbuddet om tømning af dagrenovation, storskrald og haveaffald, og Remondis vandt.
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkSara RavnmarkKommunikationsrådgiver
Tlf:72596236sara.ravnmark@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
