Kommunens jubilæumsgave til H. M. Dronningen bliver synlig i hele kommunen

Traditionen tro giver Fredensborg Kommune gave til Kongehuset ved store mærkedage – og i år fejrer vi både regentens 50-års jubilæum og Fredensborg Slot og bys 300-års jubilæum.
”På hele kommunens vegne er jeg meget stolt over at kunne overrække Hendes Majestæt Dronningen fem bænke, som er fremstillet til lejligheden af en af vores lokale stenhuggere. Bænkene er hugget ud af den bedste bornholmske granit fra Moseløkke Stenbrud og bliver placeret fem forskellige steder i kommunen, så mindet om jubilæet bliver bredt forankret for eftertiden”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Gaven til Dronningen blev overrakt af borgmesteren ved et arrangement på slottet den 17. maj. Det skete i overværelse af cirka 350 børn fra alle 3. klasserne på kommunens folkeskoler. Der blev derfor også råbt et grundigt og højt 9-foldigt hurra for Dronningen ved gaveoverrækkelsen.
”Det var en både højtidelig og hyggelig begivenhed, som jeg er sikker på at såvel Dronningen som børnene vil huske mange år frem”, siger borgmesteren.
De fem bænke – som er forsynet med en kobberplade med inskription om jubilæet – bliver hen over året placeret i Fredensborg ved Langedammen, i Humlebæk ved monumentet Oktober 1943 på Peder Mads Strand, i Nivå på havnen ved Pingvinernes Hus, i Kokkedal ved Egedal Byens Hus – og i Karlebo ved gadekæret.
Den første bænk er placeret i Fredensborg og afsløres af borgmesteren ved et arrangement ved Langedammen samme dag, den 17. maj, hvor Fredensborgdagen fejres med masser af musik og underholdning. Samtidig indvies den nye amfiscene i Langedammen som led i realiseringen af Den grønne slotsbys første etape.
Det er stenhugger Søren Kold Pedersen i Humlebæk, som har hugget de fem bænke ud af den gode bornholmske Moseløkke-granit. Hver bænk er 200 cm. lang og 40 cm. bred. Vægten er ca. 500 kg.
På hver bænk er der en lille kobberplade med inskriptionen ”Denne bænk er skænket af Fredensborg Kommune til H. M. Dronning Margrethe II. i anledning af regentens 50- års jubilæum og Fredensborg Slot og Bys 300-års jubilæum 2022.”
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25 29 19 42
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Unge fra Fredensborg Kommune kan få musikalske oplevelser for livet til musikfestival i Finland7.5.2025 08:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får unge fra Fredensborg Kommune chancen for at opleve musik, fællesskab og kulturudveksling i særklasse
Nye kunstgræsbaner på vej til Karsemosegård og Fredensborg6.5.2025 08:56:39 CEST | Pressemeddelelse
Fritids- og Idrætsudvalget har valgt at bruge en ny type gummigranulat til renovering af banerne
Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio og Fredensborg Kommune har indgået ny driftsaftale6.5.2025 08:40:59 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for den fortsatte drift af Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio er nu på plads med ny aftale
Kongelig Sommerballet vender tilbage til Fredensborg Slotshave30.4.2025 15:41:34 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år får Fredensborg Slotshave besøg af danserne fra Den Kongelige Ballet, når de tirsdag den 17. juni optræder under åben himmel. Det Kongelige Teater forvandler plænen foran Frederik 9.s mindesten, tæt ved Esrum Sø, til en udendørsscene og inviterer publikum til en gratis forestilling i smukke, historiske omgivelser
Kom til gratis foredrag om modstandskampens kvinder, når vi fejrer Danmarks Befrielse7.4.2025 10:12:02 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget til en hyggelig aften, når vi traditionen tro fejrer Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag med journalist og historiker Niels-Birger Danielsen, der fortæller om modstandskampens kvinder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum