Energiministre skal fasttømre klimaambitioner ved historisk Nordsøtopmøde i Esbjerg
Efter Ruslands invasion af Ukraine står det klart, at Danmark og Europa skal være fri for fossil gas hurtigst muligt. Den grønne omstilling væk fra sort energi er akut nødvendig, og derfor vil klima- og energiminister Dan Jørgensen, sammen med sine europæiske ministerkolleger fra Tyskland, Belgien og Holland samt EU’s energikommissær, adressere den globale energikrise ved Nordsøtopmødet i Esbjerg 18. maj. Ministrene skal især drøfte, hvordan havvind kan bidrage til at nå EU’s klimaneutralitetsmålet og få Europa fri fra russisk gas. Flere ambitiøse erklæringer om grønne energisamarbejder i Nordsøen vil blive indgået på topmødet.
"EU skal være uafhængig af Ruslands gas hurtigst muligt. Regeringen har taget et stort første skridt med udspillet Danmark kan mere II – der vil sende grøn strøm til vores europæiske venner. Vi står sammen om at accelerere den grønne omstilling fra sort til grøn energi. Topmødet præsenterer en række vigtige løsninger for, at EU når sit mål om klimaneutralitet. Jeg ser frem til at tage imod mine kolleger og tage de næste vigtige skridt mod et mere grønt og sikkert Europa," siger klimaminister Dan Jørgensen.
Europa-Kommissionen præsenterede i marts et mål om at blive uafhængig af russisk gas. Den konkrete plan for at realisere målene, kaldet RePowerEU, forventes præsenteret i anden halvdel af maj.
Energiministermødet finder sted, samtidig med at regeringscheferne fra Tyskland, Belgien og Holland mødes med statsminister Mette Frederiksen ved topmødet. Derudover deltager også Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Læs mere om Nordsøtopmødet hos Statsministeriet via dette link.
PRESSEAKKREDITERING
Alle medier skal akkrediteres for at deltage i Nordsøtopmødets presseevents.
For anmodning om akkreditering se ipcd.dk fra onsdag 11. maj
FAKTA
- Danmark har taget initiativ til Nordsøtopmødet, der finder sted i Esbjerg 18. maj
- Ved topmødet deltager kommissionsformand, Ursula von der Leyen, Tysklands kansler, Olaf Scholz, Nederlandenes premierminister Mark Rutte og Belgiens premierminister Alexander De Croo
- Derudover samles de samme landes energiministre til en drøftelse om, hvordan havvind og brint kan gøre Europa grønnere og fri for fossile brændsler
- Der afholdes desuden en erhvervskonference med deltagelse af branchens største aktører
Nøgleord
Kontakter
Esther Margrethe Lynard, presserådgiver ved Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, esmal@kefm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter ny særlig rådgiver for Lars Aagaard7.7.2025 16:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Elias Westergaard bliver ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Presseinvitation: Miljø- og klimaministre fra hele Europa samles i Aalborg2.7.2025 09:00:38 CEST | Pressemeddelelse
En ende på plastikforurening, et COP-klart og klimaneutralt EU og et fysisk eksempel på den grønne trepartsaftale. Det er på indholdslisten, når det danske formandskab samler EU's miljø- og klimaministre i Aalborg.
Stærkere elnet fra Aarhus til Aabenraa1.7.2025 12:55:22 CEST | Pressemeddelelse
Elnettet fra Aarhus til Aabenraa er på flere strækninger ved at være for slidt og for småt til den grønne omstilling. Derfor bliver elnettet moderniseret og forstærket for at sikre forsyningssikkerheden og gøre Øst- og Sydjylland klar til mere grøn strøm.
Flere penge til pulje for grønne investeringer26.6.2025 15:41:57 CEST | Pressemeddelelse
CO2-intensive virksomheder og kommercielle indenrigsfærger skal have lettere ved at omstille sig. Regeringen hæver derfor den øvre grænse for støtte i Investeringsstøtteordningen, der hjælper de udledere, som har sværest ved at omstille sig.
Nye anbefalinger til en mere robust vandsektor i fremtiden26.6.2025 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu fået de første anbefalinger fra Vandreguleringsudvalget. Målet er en robust sektor, der også i fremtiden har høj forsyningssikkerhed og yder beskyttelse af drikkevand og vandmiljøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum