Falstring havde vundet i Eurojackpot men havde tabt sin vinderkupon

For en mand i slut 50´erne fra Falster blev vejen til sækken med guldet lidt mere besværlig end normalt. Han havde gået rundt som millionær i flere dage uden at kunne bevise det, fordi han havde mistet sin pung, som uheldigvis indeholdt hans vinderkupon fra Eurojackpot trækningen fredagen før.
”Jeg har den der app på telefonen, hvor man kan tjekke sin kupon. Og så stod der pludselig 1,245 millioner på den. Men jeg havde tabt min pung. Så der gik en uge, før det rigtigt passede”, siger manden, der har valgt at være anonym.
Han plejer at købe ”en lille Eurojackpot kupon”, som han selv kalder det, når han hver fredag morgen går i Brugsen for at købe morgenbrød til sig selv og resten af familien.
”Jeg har kun fortalt min kæreste og revisor, at jeg har vundet. Jeg holder kortene tæt til kroppen,” siger den glade falstring skælmsk.
Hegn til haven og sportsvogn til garagen
Der er som skrevet millioner af muligheder for at vinde i Eurojackpot, og det samme gælder også de millioner af drømme, man kan få opfyldt for pengene.
”Min drøm er at få en sportsvogn, en af de helt gamle. Jeg har heldigvis en garage, den kan stå i. Men noget af det første, jeg skal ud at købe, er et nyt hegn til haven. Det er noget, vi gerne har villet lave længe, så nu er det på tide,” fortæller manden.
Drømmene er store for den nybagte millionær, og det samme gør sig gældende for de kommende rejseplaner.
”For mange år siden, da vi også havde lidt penge, der rejste vi til Hawaii. Så det kunne vi da godt finde på at gøre igen. Sådan en tur kunne jeg altså godt bruge, da mit arbejde er fysisk hårdt og tager hårdt på kroppen,” siger manden med et lidt træt grin.
Han har tanker om at sælge sin virksomhed og gå på pension, men den plan fandtes også før, han blev millionær.
”Det hele bliver lidt nemmere nu, for hvis nogen vil give mindre for den end planlagt, så betyder det ikke det store, når man har ekstra penge i banken,” slutter den glade vinder.
Om Eurojackpot
- Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver tirsdag og fredag aften
- Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark spiller med om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske Lotto-spillere til multimillionærer.
- Den højeste danske gevinst blev vundet i 2015, hvor en heldig spiller fra Helsingør vandt 315. 009.958 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Utrolig tal-tørke: Her er Eurojackpot-tallet, der ikke er trukket i 234 dage25.4.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 545.000.000 kroner i Eurojackpot-puljen til aftenens trækning, kan det være nærliggende at se på, hvilke vindertal, der statistisk set har ladet vente usædvanligt længe på sig.
Flere ejere af 1.000.000 kroner søges23.4.2025 14:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil efterlyser tre danskere, der har vundet en million kroner i Det Store Påske Lotto. Se her, hvor vinderne er fra.
Vild afslutning på påsken: 27 danskere blev millionærer mandag aften - se her hvor de bor22.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 27 danskere fik mandag aften en glædelig påskeoverraskelse: De vandt hver 1.000.000 kroner i Danske Spils nye påsketradition, Det Store Påske Lotto – se her, hvor vinderne kommer fra.
Sidste chance for at vinde millioner i Lotto på en mandag21.4.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ved at være sidste chance, hvis man skal være med i Det Store Påske Lotto, Danske Spils nye påsketradition med ekstra 25 x 1.000.000 kroner i præmier – hvilket er Danske Spils største millionchance. Det er desuden kun anden gang i historien, at man kan vinde i Lotto på en mandag.
Hele 12 millioner kroner til tre heldige danskere lørdag aften20.4.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et knastørt forår faldt regnen endelig over Danmark i weekenden: Tre steder i landet regnede det også med millioner af kroner lørdag aften - 12.000.000 i alt - til tre heldige danskere, der havde spillet Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum