Ny møbelstrategi skal gøre Esbjerg Kommune endnu grønnere

Alle sejl sættes ind for, at Esbjerg Kommune kan nå sit mål om at være CO2 neutral i 2030. En ny møbelstrategi skal sikre, at medarbejderne genanvender de gamle kontormøbler i endnu højere grad end i dag, også på tværs af forvaltninger. Ligesom strategien sikrer, at der fremover så vidt muligt kun købes klima- og bæredygtige møbler.
”Vi har alle et ansvar for at bidrage til, at Esbjerg Kommune når sit mål og bliver CO2 neutral i 2030. Der købes mange møbler i kommunen hvert år til alle afdelinger og institutioner, så det er et område, hvor vi virkelig kan sætte ind og skåne miljøet ved at genbruge de møbler, der bliver tilovers et andet sted i kommunen,” fortæller Stine Mikkelsen, chef for Udbud & Indkøb i Esbjerg Kommune.
Bytte-bytte-købmand
Med den nye strategi følger også en brugtmøbel-portal på kommunens intranet, hvor alle afdelinger og institutioner kan slå annoncer op med møbler, der kan genbruges eller videresælges. På den måde bliver det nemmere for de forskellige afdelinger på tværs af forvaltningerne hurtigt at få et overblik over, om de møbler, de mangler, kan erhverves via portalen uden unødige nykøb.
”Det bliver en ’bytte-bytte-købmand’ portal internt i kommunen, hvormed vi forlænger møblernes levetid. Det er langt bedre, end at vi altid skal ud og købe nyt, og bare smider de gamle brugte møbler ud,” siger Stine Mikkelsen.
Der er allerede kommet godt gang i bytte-biksen, hvor kommunens medarbejdere allerede kan finde alt lige fra borde, reoler, skabe og til et transport løbehjul.
FAKTA
Esbjerg Kommunes nye møbelstrategi
Esbjerg Kommune vil så vidt muligt købe klima- og bæredygtige møbler, hvilket vil ske igennem:
- Køb af brugte møbler
- Køb af møbler, lavet af genanvendelige materialer
- Genbrug af møbler internt i kommunen
- Færre køb af nye møbler eller møbler lavet af nye materialer.
Kontakter
Stine Mikkelsen, chef for Udbud & Indkøb, mobil: 24596048, Mail:
strah@esbjerg.dk
Thomas Reil, kommunikationschef, mobil: 21379284, mail:
thar@esbjerg.dk
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Klar til The Tall Ships Races: Frivillige går ombord i sommerens maritime folkefest9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 300 frivillige er klar til at tørne ind i The Tall Ships Races, når nogle af verdens største sejlskibe i august lægger til kaj i Esbjerg Havn. De mange frivillige er uundværlige for det kæmpestore arrangement, og de løser et hav af opgaver.
Lyskunstner er nu valgt til at sætte lys på Ribe Domkirke9.7.2025 09:10:39 CEST | Pressemeddelelse
Ribe Domkirke skal have ny, udendørs belysning. Lysdesigneren Iben Winther Orton fra designkollektivet Lightscapes er nu valgt til at udføre den krævende opgave, som skal være med til at understrege den unikke arkitektur på Danmarks og Nordens ældste Domkirke.
Esbjerg Festuge samlede over 35.000 gæster7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 blev en sand folkefest! Tællinger fra bl.a. Torvet og dronefotos viser, at mere end 35.000 mennesker lagde vejen forbi de mange koncerter, events og oplevelser rundt i hele byen.
Guider hjælper bilister med tryg parkering i Esbjerg4.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens gæster i Esbjerg midtby får ekstra hjælp til parkering, når Esbjerg Kommune i juli og august sætter ind med parkeringsguider til at vejlede bilisterne og sikre en god oplevelse i byen.
Hjælp os med at gøre Esbjerg Festuge endnu bedre2.7.2025 09:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 er netop afsluttet efter ni festlige og farverige dage, der har været med til at løfte fællesskabet i hele byen – og vi vil gerne høre din mening!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum