3,8 kilometer støjskærm kommer op langs Fynske Motorvej

Vejdirektoratet monterer i alt 3,8 kilometer støjskærm fordelt på fem støjskærme omkring Andebølle, Skallebølle, Brønserod og Kildebjerg rastepladserne ved Kildebjerg.
Arbejdet går i gang i begyndelsen af maj, og Vejdirektoratet forventer, at arbejdet er afsluttet ved udgangen af oktober 2022.
Projektchef Robin Højen Madsen, Vejdirektoratet, siger:
”Vi er klar over, at der er en del støj fra motorvejen, og langs Fynske Motorvej er der flere mindre bysamfund tæt på motorvejen. Derfor monterer vi nu som en del af det samlede projekt fem støjskærme, der skal mindske støjen for naboerne til motorvejen. Det betyder ikke, at støjen fra motorvejen forsvinder helt, men den bliver væsentligt reduceret.”
Fem meter høje støjskærme
Fire af de fem støjskærme bliver fem meter høje, mens støjskærmen ved Kildbjerg N. bliver tre meter høj. Dens funktion er udelukkende at afskærme rastepladsen.
Støjskærmene bliver beplantet på begge sider med rådhusvin og efeu. Der plantes i alt cirka 5.000 rådhusvin og cirka 33.000 efeu.
Projektchef Robin Højen Madsen, Vejdirektoratet, siger:
”Fem meter høje støjskærme kan virke som en barriere i landskabet, og derfor har vi valgt en løsning, hvor støjskærmene bliver beplantet med grønt, så de får et mere naturligt udtryk i landskabet. Beplantningen har i sig selv ikke en støjreducerende effekt, men de pynter.”
Ud over de fem støjskærme er der allerede etableret en 10 meter høj støjvold ved rasteplads Kildebjerg S, som skal være med til at mindske støjen for borgerne i Skallebølle.
20 kilometer vildthegn bliver sat op
Vejdirektoratet opsætter i forbindelse med projektet omkring 20 kilometer vildthegn for at øge trafiksikkerheden.
Der er en del grønne arealer og skove på begge sider af motorvejen, og mange dyr bevæger sig på tværs af motorvejen. For at øge sikkerheden for både trafikanter og dyr sætter Vejdirektoratet vildthegn op, så dyrene bliver dirigeret i retning af sikre passager ved hjælp af mindre veje eller faunapassager. Det arbejde vil stå færdigt i sensommeren 2022.
Virksomheden Saferoad er entreprenør på opgaven med støjskærme, mens Arkil A/S står for at opsætte vildthegn.
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Den nye bro over E45 ved <55> Horsens N skal sænkes16.5.2025 10:15:02 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej vil frem til starten af juni opleve, at de nogle aftener og nætter bliver ledt over fra- og tilkørselsramperne ved <55> Horsens N. Det skyldes, at broen den 2.-4. juni skal sænkes og placeres på sin permanente plads.
Asfaltarbejde og åbning og lukning af ramper i tilslutningsanlæg 61 ved Taulov16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanterne har det sidste halve år mødt mange spærringer og omkørselsruter på motorvej og kommunale veje ved Taulov. Ombygning af tilslutningsanlæg 61 påvirker fortsat trafikken i området, men nu ophæves nogle af de spærringer, som har præget trafikken ved tilslutningsanlægget. Den 19. maj åbnes der for udkørsel fra Dronningens Kvarter, så det igen bliver lettere for erhvervsvirksomhederne at køre på motorvejen mod nord fra Dronningens Kvarter. Og den sydøstlige tilkørselsrampe i tilslutningsanlæg 61 åbner ligeledes den 19. maj. I perioden 19.-23. maj lukkes den nye del af Adelvej og Skærbækvej syd for Dronningens Kvarter på grund af slidlagsarbejder. Trafikken ledes af de nuværende og kendte omkørselsruter. Omkørslerne er skiltet. Fra 19. maj til medio august bliver tilslutningsanlæggets sydvestlige frakørselsrampe lukket, og der anvises omkørsel via frakørsel 59. Der anvendes allerede kendte omkørsler i området. Vi beklager de gener disse trafikomlægninger medfører for trafikanter
Nødspor på motorvej får ny belægning ved Eskilstrup15.5.2025 14:55:01 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet renoverer nødsporet på Sydmotorvejen mellem Dronninghave rasteplads og Eskilstrup. Arbejdet bliver udført fra mandag den 19. maj til tirsdag den 27. maj og kan påvirke trafikken med længere rejsetid.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt i Sønder Omme15.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 19. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 28 i Sønder Omme. Arbejdet forventes at tage cirka to uger.
Rute 507 mellem Lindenborg og Lyngby får ny asfalt15.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omtrent 10 km af rute 507 på Aalborgvej mellem Lindenborg og Lyngby får ny asfalt fra den 20. maj og cirka 5 uger frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum