Rekordhøj kundetilfredshed og fornyelsesgrad bag historisk resultat for If

Kommentar fra koncernchef Morten Thorsrud:
Det er en turbulent tid. Pandemien var knap aftaget, før omverdenen blev ramt af Ruslands invasion af Ukraine.
If har klaret pandemien godt og leverer nu endnu et stærkt kvartal. Faktisk er første kvartal af 2022 Ifs stærkeste til dato. If vokser i alle lande og i alle forretningsområder. Den samlede vækst er på hele 6,9 procent.
Det tekniske resultat stiger med mere end 10 procent til 2.465 MSEK (2.193 MSEK i 2021), og den totale omkostningsprocent for første kvartal forbedres til 80,8% (81,5% i 1. kvartal 2021). Det, der gør mig særligt glad, er, at omfanget af fornyelse er højere end nogensinde. 9 ud af 10 privatkunder i If vælger at forny deres forsikring. Graden af fornyelser er forbedret på alle forretningsområder. Kombineret med, at også kundetilfredshed og vækst når rekordniveauer, er det et stærkt budskab.
Ifs udvikling er på mange måder en afspejling af samfundet, og der er fire tendenser at tage højde for:
Samfundets søgen efter en ny normal efter pandemien. Der er stadig spor af corona-pandemien i vores resultater, men vi kan fx se, at biltrafikken nærmer sig et normalt niveau og at rejselysten stiger markant.
Geopolitisk ustabilitet giver nye udfordringer for både kunder og forsikringsbranchen. Ruslands invasion af Ukraine præger vores del af verden, men selve krigen påvirker ikke forsikringsvirksomhed i særlig grad, da krig generelt er undtaget fra forsikringsvilkår. Situationen for virksomheder, der opererer i Rusland, er dog mere kompliceret ud fra et forsikringsperspektiv.
Generelt stigende inflation, som accelererer på grund af krigen. Her ser vi nu en stigende risiko for, at virksomheder er underforsikrede, når prisen på råmaterialer og komponenter stiger hurtigt. Dette er en ny situation. Ikke siden If blev grundlagt i 1999, har vi set, at store virksomheder risikerer at være underforsikret på grund af hurtige værdistigninger.
Forstyrrelser i globale forsyningskæder. Et svækket nybilsalg påvirker Ifs vækstrate negativt. Det skyldes ikke faldende efterspørgsel, tværtimod. Presset på efterspørgslen er stort. Problemet er bilproducenternes leveringsproblemer. Når leverancer af bl.a. mikrochips er under kontrol, forventer vi en markant udvikling i salget af nye biler.
Usikkerheden ved to på hinanden følgende omvæltende samfundskriser viser vigtigheden af stabile forsikringsselskaber, der hjælper enkeltpersoner og virksomheder med at håndtere risici. Vi vil fortsat være ved vores kunders side. Det er det, der ligger bag vores rekordhøj kundetilfredshed, meget høje fornyelsesgrad og gode vækst.
Morten Thorsrud,
Koncernchef i If
______________
Koncernresultat for første kvartal 2022:
Koncernens resultat for 1. kvartal 2022 viser en fortsat stærk udvikling for Nordens største forsikringsselskab.
- Combined ratio for første kvartal er 80,8 (81,5 i 1. kvartal 2021)
- Tekniske resultat for kvartalet er 2.465 MSEK (2.193)
- Præmieindtægter i kvartalet var 20.164 MSEK (18.229)
- If har en samlet præmievækst på 6,9 procent i første kvartal
- Investeringsresultatet viser et overskud i første kvartal på 594 MSEK (572)
Det danske resultat
Stærk vækst på 13,2 procent I første kvartal 2022
- Præmieindtægter i første kvartal 2 333 MSEK (2 002 MSEK i første kvartal 2021)
- Tekniske resultat for kvartalet er 61 MSEK (122 MSEK)
- Combined ratio for første kvartal er 95.0 (89.0)
Nøgleord
Kontakter
Koncernchef Morten Thorsrud kan kontaktes via kommunikationschef, Birgitte Ringbæk
Birgitte RingbækKommunikationschefIf Skadeforsikring
Head of Communication
Billeder


Links
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Betydelig samlet vækst og fortsat fremgang inden for personforsikring i Q2 20256.8.2025 07:42:16 CEST | Pressemeddelelse
If leverede en markant vækst i andet kvartal understøttet af høj kundeloyalitet og en voksende kundebase. Inflationen og skadeudviklingen var lavere sammenlignet med samme periode sidste år, som var påvirket af enkelte store skader. En fortsat disciplineret tilgang til omkostninger og prissætning bidrog til den positive udvikling i kvartalet. “Vores størrelse og stærke markedsposition er ikke kun en konkurrencefordel – det kommer også vores kunder til gavn. Det giver os langt bedre muligheder for at styrke vores digitale løsninger på tværs af markeder, hvilket vi ved, at vores kunder værdsætter. De seneste seks måneder er vores digitale salg steget med 12 % inden for forretningsområdet Privat, mens 65 % af vores kunder har anmeldt deres skader digitalt,” siger Morten Thorsrud, koncernchef i If. Fortsat stærk vækst i personforsikring If oplever stigende efterspørgsel efter personforsikringer med en vækstrate på 11 procent i første halvår blandt privatkunder samt stor interesse fra erhve
Sommerferie giver boom i online lægehjælp: Her er de typiske symptomer5.8.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når sommerferien rammer, og danskerne rejser ud, følger behovet for lægehjælp med i bagagen. Topdanmark – en del af Nordens største forsikringsselskab, If – har i sommerferieperioden oplevet en markant stigning i kunders brug af den digitale lægetjeneste Hejdoktor. I juli var der 25 procent flere digitale konsultationer sammenlignet med gennemsnittet for årets første seks måneder, og mere end hver fjerde henvendelse kom fra udlandet. ”Vi ser en klar tendens til, at flere danskere søger online lægehjælp i ferien. Det handler både om praktiske behov som receptfornyelser og om at få hurtig vurdering af symptomer, mens man er på farten,” siger Jonas Smith Christophersen, produktchef i If. Varme, vand og virus Kunderne kontakter især Hejdoktor med symptomer relateret til varme, vand og virus. Det gælder blandt andet dehydrering og varmeslag i juli, feriediarré fra rejser til Sydeuropa samt øreproblemer efter badning. Insektstik, fodinfektioner og øjenbetændelse er også blandt de hyppigste å
Opgraderer nu advarsel: Sender SMS til over 100.000 kunder21.7.2025 13:32:13 CEST | Pressemeddelelse
If og Topdanmark har besluttet at opgradere deres varsling. Det betyder, at over 100.000 kunder nu får SMS-varsling, mens både If og Topdanmark har lagt information og gode råd øverst på deres hjemmesider. ”Vi har besluttet at opgradere vores advarsel og sende over 100.000 SMS-varsler efter den seneste varsling om særdeles kraftig regn og lokale oversvømmelser. Vi ved af erfaring, at vi kan være med til at forebygge skader eller begrænse omfanget, hvis vi kommer på banen med gode råd før et markant vejrskifte,” siger Helene Ibsen, boligchef i If. Ifølge DMI ventes der fra mandag eftermiddag og frem til tirsdag aften op mod 120 mm regn i dele af landet – særligt i Østjylland, på Fyn, Vestsjælland samt Lolland og Falster. Det svarer til næsten det dobbelte af den normale nedbør for hele juli måned. DMI har derfor udsendt varsler i kategori 2 og 3 for kraftig og særdeles kraftig regn samt risiko for lokale oversvømmelser. Hos If og Topdanmark følger man situationen meget tæt. ”Det markant
If og Topdanmark advarer om kraftig regn og skybrud21.7.2025 08:56:12 CEST | Pressemeddelelse
Et markant vejrskifte er i gang over Danmark. Prognoserne viser, at store mængder nedbør kan ramme i løbet af de kommende døgn, og at den varme og ustabile luft over landet kan føre til kraftige regnskyl og lokale skybrud. På den baggrund har DMI mandag morgen udsendt en varsling om kraftig regn og risiko for skybrud i hele landet – med undtagelse af Bornholm. Forsikringsselskaberne If og Topdanmark opfordrer derfor boligejere til at tage deres forholdsregler. “Det markante vejrskifte rammer, mens mange danskere er bortrejst på ferie. Kraftig regn og skybrud kan føre til skader på kort tid – især hvis ingen er hjemme til at reagere. Derfor er det vigtigt at sikre sin bolig i tide og forebygge eller begrænse skader,” siger Helene Ibsen, boligchef i If. “Har man værdifulde genstande i kælderen, bør de flyttes op i højden eller til et andet rum. Det er ofte de små forberedelser, der gør den store forskel,” tilføjer Helene Ibsen. Ifølge DMIs varsling kan der lokalt falde over 24 mm regn på
Stor milepæl: Nu er Topdanmark en del af If1.7.2025 07:46:35 CEST | Pressemeddelelse
1. juli markerer en vigtig milepæl: Topdanmark er nu officielt en del af If, Nordens største forsikringsselskab. Med integrationen samles to stærke selskaber i én fælles nordisk struktur. Integrationen betyder ikke noget for kunders forsikringer og dækninger – de vil fortsat have de samme gode dækninger og services. Med integrationen bliver If Danmarks næststørste forsikringsselskab med en markedsandel på cirka 21 procent og en ledende position i flere segmenter – for eksempel inden for sundhedsforsikringer til erhvervskunder. ”Det er en stor milepæl, at integrationen af Topdanmark nu er gennemført. Vi står med et stærkere fundament end nogensinde for at hjælpe vores kunder. Vi ønsker at være til stede, når det virkelig gælder, og tilbyde stabile og pålidelige forsikringer, der skaber reel værdi i hverdagen – for privatpersoner, virksomheder og samfundet som helhed,” siger Morten Thorsrud, koncernchef i If. Forsikringskoncernen Sampo gennemførte i september 2024 et købstilbud på Topdan
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum