Stor ros til ny samarbejdsaftale på skoleområdet
Efter et grundigt og konstruktivt forhandlingsforløb er kommunen og lærerkredsen enige om en ny samarbejdsaftale for alle folkeskoler i Fredensborg Kommune – og den nye aftale bliver modtaget med ros hele vejen rundt:
”Vi deler et fælles mål om, at vores skoler som arbejdspladser skal tiltrække og fastholde ambitiøse og dygtige lærere, og dermed være det naturlige første valg for alle elever i vores område. Vi er med aftalen kommet nærmere på at skabe tydelige og fleksible rammer for skolerne, så ledelse og lærere har lokale råderum til at levere god og motiverende undervisning”, siger Annette Hansen-Jacobsen, som er formand for Fredensborg Lærerkreds, og fortsætter:
”Med denne gode og visionære aftale og den centrale arbejdstidsaftale i baglommen øges lærernes mulighed for at bringe deres professionelle faglighed i spil, og vi glæder os til fortsatat ”levere” skoler i topklasse i Fredensborg Kommune”.
Udvalgsformand Per Frost Henriksen roser også aftalen:
”Vi skal som kommune sørge for skoler, som alle forældre og elever kan være trygge ved og meget gerne også stolte af. Det synes jeg i høj grad, vi lykkes med i Fredensborg Kommune. Så flotte resultater kommer ikke af sig selv, men kun gennem et godt og tillidsfuldt samarbejde. Jeg er derfor super glad for, at vi nu har indgået en ny samarbejdsaftale, som sikrer et solidt grundlag under vores skoler”.
Konkret indeholder aftalen en række nye elementer, som skal understøtte fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere til skolerne i Fredensborg Kommune, herunder:
- Den gennemsnitlige undervisningstid er fortsat på 735 timer årligt.
- Der er givet et løft til klasselærerfunktionen fra 75 til 100 timer årligt.
- Der er afsat tre puljer til forberedelse og samarbejde; en pulje til individuel forberedelse, en pulje til fælles forberedelse og en pulje til fælles samarbejde og skoleudvikling.
- Herudover er der i aftalen indsat afsnit om kompetenceudvikling og sat ekstra timer af til at støtte op om nyuddannede.
- Endelig er der enighed om, at der senest marts 2023 følges op på den nye aftales implementering og virkning.
Kontakter
Formand Annette Hansen-Jacobsen, tlf: 48 48 24 55
Udvalgsformand Per Frost Henriksen (A) tlf. 25 13 62 99
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
Ny kampagne fra Ungeudvalget skal fremme sund brug af sociale medier16.5.2025 15:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Ungeudvalget sætter nu fokus på usund brug af mobiltelefoner og sociale medier hos de unge. Det sker med udvalgets egen, nye kampagne Kig op!
Unge fra Fredensborg Kommune kan få musikalske oplevelser for livet til musikfestival i Finland7.5.2025 08:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får unge fra Fredensborg Kommune chancen for at opleve musik, fællesskab og kulturudveksling i særklasse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum