Faglig stolthed i fokus, da Danmarks bedste lærlinge blev kåret
Efter et års coronapause kunne man denne weekend for tiende gang endelig igen samle omkring 300 af landets dygtigste lærlinge til DM i Skills for at kåre de danske mestre indenfor 49 fag. Og det faglige niveau var tårnhøjt.
Ikke mindre end tre af de vindende lærlinge har deres daglige gang hos virksomheder, der er medlemmer af brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne. Her glæder man sig da også over både lærlingenes præstationer og muligheden for at vise, hvor langt man kan komme med en erhvervsuddannelse.
”Vi har virkelig savnet mesterskaberne, der er en helt unik mulighed for at vise erhvervsuddannelserne frem for fremtidens potentielle lærlinge. Vi står i en situation med mangel på lærlinge, og derfor er det afgørende, at vi med DM i Skills kan understrege de mange spændende karrieremuligheder, man får med et svendebrev i hånden,” siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som er Danmarks tredjestørste arbejdsgiverorganisation.
Lærlinge hos TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder sikrede sig disse titler:
- Elektriker: Christian Ottosen Keis fra Næstved – i lære hos El og Teknik – går på EUC Sjælland
- Vvs-energispecialist: Lennarth T. Rokkjær fra Lomborg – i lære hos Vestjysk Smede – VVS – Blik – går på Herningsholm
- Klejnsmed: Martin Rothborg Gregersen – i lære hos Chris Jensen Kalundborg K/S – går på EUC Nordvestsjælland
”Alle vinderne har ydet en fantastisk indsats lige fra de indledende konkurrencer og frem til weekendens finale. En indsats, som bare understreger, hvor vigtigt det er både at have hænder og hoved skruet rigtigt på, hvis man vil klare sig indenfor disse fag,” siger Tina Voldby og uddyber:
”Samtidig har deltagerne skullet håndtere det ekstra pres, de har været under i forbindelse med finalerne her i Høng. Noget, de har formået at gøre på bedste vis. Og de har samtidig påtaget sig opgaven som rollemodeller for deres respektive fag for på den måde forhåbentlig at kunne trække endnu flere unge til ikke mindst de tekniske erhvervsuddannelser,” siger Tina Voldby.
Cirka 67.000 gæster besøgte årets udgave af DM i Skills de tre dage, mesterskaberne strakte sig over.
Fakta om DM i Skills
- Blev afviklet fra d. 28.-30. april i Høng-Hallen.
- I alt konkurrerede cirka 300 lærlinge fordelt på 49 fag, hvilket er ny rekord.
- Mesterskaberne afholdes hvert år – den første udgave fandt sted i 2011.
- Årets udgave havde i alt cirka 67.000 besøgende.
Ud over det danske mesterskab blev der også uddelt arbejdsmiljøpriser ved DM i Skills. Her var vinderne fra TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder:
- Elektriker: Thomas Sand Kristensen fra Brande – i lære hos A. Søndergaard A/S – går på TECHCOLLEGE
- Vvs-energispecialist: Lasse Green Laumann fra Valby – i lære hos Bravida Danmark – går på RTS
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger (samt ønsker om flere billeder eller citater fra vinderne):
Jesper Melgaard, presseansvarlig i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil.: 27 69 45 69
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Tårnhøj elpris: Sådan undgår du de dyre timer1.7.2025 15:44:02 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen topper i aften, men med få tiltag og moderne løsninger kan danskerne nemt undgå at betale for meget, lyder det fra TEKNIQ.
TEKNIQ: Odsherred-sag bør føre til eftertanke1.7.2025 11:07:02 CEST | Pressemeddelelse
Rekonstruktionsplanen for Odsherred Varme er netop blevet godkendt, hvilket betyder, at det er virksomheder og borgerne, der står tilbage med konsekvenserne, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Virksomhederne har brug for flere udenlandske kolleger30.6.2025 11:21:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale er et vigtigt skridt på vejen mod at få flere internationale kolleger til danske virksomheder. Ikke mindst i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Det tekniske erhvervsliv står sammen om mangfoldighed25.6.2025 10:12:08 CEST | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Dansk El-Forbund står sammen om at fremme mangfoldighed i elbranchen. Det sker med afsæt i den overenskomstaftale, der blev indgået i foråret – som er i skarp kontrast til de politiske strømninger i USA, der udråber diversitet som skadelig.
TEKNIQ: Godt første skridt mod en slankere administration18.6.2025 12:12:31 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om at reducere med 6.500 årsværk i den offentlige administration sender et vigtigt signal. Det er begyndelsen på det nødvendige opgør med bureaukrati, der dræner velfærd og initiativ, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum