JORTON er optimistisk for fremtiden efter offentliggørelse af årsregnskab
JORTONs direktør lægger ikke skjul på, at resultatet kunne være bedre, men overordnet set er han optimistisk på JORTONs vegne og understreger, at den landsdækkende entreprenør står utrolig stærkt.
- Vores resultat er påvirket af to konkrete byggesager, hvor henholdsvis en bygherre og underentreprenør er gået konkurs under projektets opførelse. Det har medført betragtelige tab, men viser samtidig, at JORTON i dag har styrken til at overkomme byggeriets uforudsigeligheder, når vi trods sådanne sager ender med sorte tal på bundlinjen. Disse ting sker desværre i vores branche, men det handler jo om at opbygge en sund forretning, der kan modstå disse udfordringer. Vi er derfor optimistiske i forhold til fremtiden, hvilket underbygges af en flot ordrebeholdning for 2022, fortæller Allan Harbo, der er JORTONs administrerende direktør.
Nyt afdelingskontor
2021 har også budt på åbningen af et nyt afdelingskontor i Hjørring, der allerede nu har en spændende pipeline af byggeprojekter, heriblandt en omfattende udvidelse af Skallerup Seaside Resort:
- Vores motto er fælles retning, lokal forankring. Det betyder, at vi vil være tæt på de lokale bygherrer, arkitekter og slutbrugere. Vi forstår derved deres lokale udfordringer og behov og bygger med hensyn til disse. At være lokalt til stede er en vigtig del af vores strategi og succes, hvilket også var grundlaget for vores seneste udvidelse med et kontor i Hjørring. Vi er blevet taget godt imod i byen og oplandet og aktivitetsniveauet har fra begyndelsen været flot, siger Allan Harbo og fortsætter:
- Foruden vores nye kontor i Hjørring har vi gennem 2021 også styrket vores tilstedeværelse på Sjælland og Fyn, hvor aktiviteten har været stødt stigende. Det har bl.a. resulteret i, at vi skal opføre et stort boligbyggeri for PFA i Slagelse og en administrationsbygning for den odenseanske medicinalvirksomhed Orifarm.
Fundamentet for en grønnere rejse
JORTON har de seneste år sat fokus på, at man som en samlet organisation skal bevæge sig i en grønnere retning. Målet har været, at alle medarbejdere skal være en del af udviklingen og tage ejerskab og skubbe til den grønne innovation i virksomheden.
- Gennem 2021 har vi lagt mange kræfter i at byde ind på bæredygtige byggesager og sørget for, at vores medarbejdere er rustet til at varetage f.eks. store DGNB- projekter. Mange af de sager, vi har budt på i 2021, har vi efterfølgende vundet, og det betyder, at vi i 2022 har påbegyndt flere spændende DGNB-certificerede byggerier. Mest markant er nok opførelsen af Danmarks største plastsorterings- og genanvendelsesanlæg i Esbjerg for Quantafuel, der kommer til at vende op og ned på, hvordan plastik genbruges og sorteres i Danmark, forklarer Allan Harbo.
Alle disse faktorer gør, at Allan Harbo ser positivt på JORTONs resultat og position i den danske byggebranche, hvilket understøttes af en flot ordrebeholdning for 2022:
- Selskabets ordrebeholdning udgør ved indgangen til 2022 i alt 1,6 mia. DKK, hvilket er en stigning på 13 % i forhold til samme tidspunkt sidste år. Af den samlede ordrebeholdning er 1.1 mia. DKK til udførelse i 2022, svarende til en vækst på 1,5 % i forhold til samme tidspunkt sidste år. Vores forventning til aktivitetsniveauet for 2022 ligger hertil i størrelsesordenen 1.3 mia. DKK og et positivt resultat på 30 mio. DKK, afslutter Allan Harbo.
Nøgleord
Kontakter
Allan HarboAdm. direktør
Tlf:+45 2486 0538ah@jorton.dkAlexander TengbjergKommunikation og PRHR / Marketing
Tlf:+45 4137 3103atg@jorton.dkBilleder
Information om JORTON A/S
JORTON har over ni årtiers succesrig historie og erfaring i ryggen, når vi løser opgaver fra afdelingerne i Hjørring, Aalborg, Randers, Aarhus, Kolding, Esbjerg, Aabenraa, Odense og Køge. JORTON blev etableret i Aarhus i 1932 af arbejdsløse jord- og betonarbejdere, som modigt tog kampen op mod ledigheden i en krisetid og skabte Jord- og Betonarbejdernes Kooperative Forretning. I det 21. århundrede er udfordringerne og opgaverne meget anderledes, men virksomhedens DNA er det samme og indeholder klassiske dyder som godt håndværk, åbenhed, dialog og samarbejde. JORTON er i dag en landsdækkende leverandør af bygge- og anlægsløsninger.
Følg pressemeddelelser fra JORTON A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra JORTON A/S
EUC Nord har kåret JORTON til Årets Læreplads 202425.10.2024 09:48:39 CEST | Pressemeddelelse
Man kan få mange fine priser i byggebranchen, men at blive kåret til årets læreplads er en af dem, der for alvor varmer. Ikke mindst fordi vi er blevet indstillet af vores lærling, Tobias Ringberg Andreasen, som mange lærte at kende under World Skills, hvor han tilkæmpede sig en Medallion of Excellence.
Kommunal arkitekturpris overrækkes til nybyggeri på Kvægtorvet8.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 1988 har Slagelse Kommune uddelt en bygnings- og arkitekturpris til byggeri og anlæg af høj arkitektonisk kvalitet. I år blev der uddelt en pris til både nybyggeri og renovering. Vinderne blev i går afsløret på Slagelse Bibliotek, hvor borgmester Knud Vincents uddelte priserne. Blandt de tre indstillede nybyggerier var det Frejas Vænge 1-51 og 2-22, der løb med sejren.
Ildsjæle vil hjælpe unge i Jylland med nyt krisecenter25.6.2024 22:40:31 CEST | Pressemeddelelse
Foruden et enkelt krisecenter i København er der ingen steder unge under 18 år selv kan henvende sig, hvis livet gør ondt. De er overladt til kommunen eller deres forældre. Det vil to ildsjæle ændre på ved at etablere et børne- og ungekrisecenter, der kan hjælpe unge fra hele Vestdanmark.
Resultatet er skuffende, men solid ordrebeholdning skaber optimisme hos entreprenør25.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2023 har budt på en række udfordringer for den landsdækkende entreprenør JORTON. Dermed ender resultatet for året i nul, hvilket er stærkt utilfredsstillende. Men direktøren er fortsat optimistisk takket være en flot ordrebeholdning.
BoligKorsør har udpeget en entreprenør: Nu kan byggesag til en halv milliard begynde2.2.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der har længe ligget en plan for revitaliseringen af BoligKorsørs afdeling 15, 21 og 35 på Motalavej. Men nu er der udvalgt en entreprenør, og det bliver JORTON som skal løfte opgaven. De sidste papirer blev underskrevet straks efter byrådets godkendelse af projektet og dermed kan byggeriet endelig sættes i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum