Home åbner mæglerbutik i Carlsberg Byen
Snart flytter ejendomsmæglerkæden Home ind i Carlsberg Byen.
Det er ejendomsmæglerne Michael Hammerbak, Farhad Khamseh, Jonas Lohmann Poulsen og Tobias Thomsen, som kan skåle for åbningen af den nye Home-butik, der får adresse på J.C. Jacobsens Gade 7 i Caroline Hus – meget tæt på udspringet for den kilde, som i 1847 fik J.C. Jacobsen til at placere bryggeriet på Valby Bakke.
Det bliver lidt som at flytte ’hjem’, for de lokale ejendomsmæglere kommer dagligt i kvarteret. I forvejen driver kvartetten bag den nye butik i Carlsberg Byen Home Vesterbro, hvor der også er ’øl-etiket’ på adressen, de holder nemlig til på Ny Carlsberg Vej 27.
Allerede 150 salg
”Vi har de sidste fire år været med på rejsen, fra Carlsberg Byen blev etableret som et af de ’hotteste’ nybygger-områder i København, og vi har allerede rundet de første 150 salg i den attraktive bydel. Så vi kender alt til husene og har en stor forkærlighed for Carlsberg Byen og dens historie,” siger ejendomsmægler Jonas Lohmann Poulsen på vegne af indehaverne, der også driver Home Christianshavn i fællesskab.
Det er helt naturligt for indehaverne at tage skridtet fuldt ud nu, siger han om baggrunden for den nye Home-butik.
”Nu har vi igennem fire år hjulpet mange kunder i Carlsberg Byen, og derfor er det oplagt for os at åbne en butik for de tusindvis af ejere og lejere i Carlsberg Byen. Det styrker vores position som den rette lokale ejendomsmægler at alliere sig med, hvor man kan kikke ind til en uforpligtende kop – ikke øl - men kaffe og drøfte boligdrømme,” forklarer Jonas Lohmann Poulsen.
Tilbyder 'hele pakken'
I tæt samarbejde med Home Vesterbro kan den nye Home-butik tilbyde ’hele pakken’ til kunderne i Carlsberg Byen, oplyser han.
”Vi kan hjælpe vores kunder med både udlejning og salg af boligen i Carlsberg Byen samt køberrådgivning ved køb af bolig hos en anden ejendomsmægler end Home,” understreger Jonas Lohmann Poulsen, der selv bor på Vesterbro.
Åbningsdatoen ligger ikke fast endnu, men indehaverne forventer, at butikken står klar til indflytning sidst på året.
”Men allerede nu tager vi selvfølgelig hånd om beboernes bolighandler i Carlsberg Byen fra forretningen på Ny Carlsberg Vej. Vi har mere end 30 års erfaring med bolighandel i København V, så vi har et indgående kendskab og værdsætter området så meget, at flere af os selv bor her. Det er med til at skabe områdets absolut bedste salgsresultater,” slutter den lokal Home-mægler.
Home er i 2021 Vesterbros mest sælgende ejendomsmægler for 3. år i træk, jf. Boligsiden.dk, d. 31.12.2021.
Nøgleord
Kontakter
Jonas Lohmann Poulsen
Indehaver, ejendomsmægler
Kontor: 33 260 260
Direkte: 40220106
E-mail: jolp@home.dk
Billeder
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Københavns bedst sælgende mægler bor på Vesterbro25.4.2025 13:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsmæglerkæden Home sidder nu på 3 af de 4 øverste pladser med ejendomsmæglerbutikker, der sælger flest boliger i Københavns kommune
Flyttebarometer: Plads er den vigtigste grund til, at vi flytter24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pladshunger: Opsparet behov for flere kvadratmeter efter en periode med høje renter og inflation driver danskernes flytteplaner. ’Lyst til forandring’ og ønsket om en have er også udbredte årsager
Top 10-kommuner: Her er danmarksmesteren i boligsalg i årets start16.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Handelstallene stiger – se salgstallene i din kommune – 87 kommuner har flere handler i 1. kvartal
Danskerne holder af deres ’Corona-sommerhuse’15.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af syv har beholdt det sommerhus, de købte under Corona-nedlukningen. Dem, der har solgt, har tjent over en halv mio. kr.
To ud af tre sommerhuse til salg er forsvundet i flere kommuner11.4.2025 10:49:55 CEST | Pressemeddelelse
Til salg - topliste: Udbuddet af sommerhuse er stadig halveret på landsplan – se hvilke kommuner hvor det er nemmest at finde drømmehuset
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum