GRATIS BLOMSTERFRØ: Hjælp de vilde bier! Så blomster og vælg økologi
28.4.2022 13:04:36 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
De vilde bier er altafgørende for bestøvningen af vores frugttræer og grøntsager, men de har det svært. De er truede af pesticider og mangel på mad. Du kan give en hjælpende hånd. Søndag d. 1. maj kan man få en gratis pose med blomsterfrø fra Økologisk Landsforening, hvis du kommer i føtex. Der bliver uddelt 50.000, og det er så længe lager haves.
”De vilde bier er vigtige! De er uundværlige for os alle, så vi kan få mad på tallerkenen. Men de er også vigtige for det helt store kredsløb. Vi skal passe på dem, for de passer på os. Vær med til at fremme en ren og rig natur med mere mad til bierne. Vælg økologiske fødevarer og hav blomster i haven,” siger Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening.
I Danmark er der 295 arter bier og flere af dem er truede. I blomsterfrøposen kan man finde flere forskellige bivenlige blomster blandt andet aftenpragtstjerne, blodkløver, blåhat, hvid okseøje og kornvalmue.
”Vi er glade for at kunne give en hjælpende hånd. Det er en lille indsats blandt mange, men hvis alle gør lidt, så kan det have stor betydning for bierne. Vi håber, at forbrugerne tager den lille pose og planter i enten deres højbed, altankasse eller som en lille stribe i haven. Hver en blomst tæller,” siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.
Du kan gøre en forskel for bierne ved at købe økologi. De økologiske landmænd bruger ikke syntetiske pesticider, og naturen omkring de økologiske arealer er derfor renere og rigere på blomster til bierne.
1. Vælg økologi
2. Hav blomster i haven
3. Lav dit eget bihotel
4. Lad græsset stå
og her kan du læse mere om, hvordan du kan hjælpe de vilde bier.
Fakta:
- Økologisk landbrug giver mere natur og biodiverstet end konventionelt landbrug. Ikke kun i marken, men også i omgivelserne.
- Uden bestøvning er der ingen æbler, pærer, mandler eller en lang række af andre frugter og bær. Hele 75 procent af verdens afgrøder afhænger af biernes og andre insekters bestøvningsarbejde, vurderer FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisation FAO.
- Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug
For yderligere info:
Louise Køster, forperson, 2393 7902
Marendine Ladegaard, pressemedarbejder, 2016 4434
Billeder
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Smil og glæde på Madens Folkemøde: Rikke Grønning vinder Økoprisen22.5.2026 14:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Økoprisen 2026 er netop blevet uddelt på Madens Folkemøde. Prisen går til Rikke Grønning, der er konsulent og partner i Grønning & Kjærgaard og ejer af Good Food To Go i Klitmøller.
Økologisk Landsforening udvider bestyrelse med direktør i Dyrenes Beskyttelse6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis træder ind i Økologisk Landsforenings bestyrelse. Hun og forperson Michael Kjerkegaard ser frem til samarbejdet.
Tre nominerede kæmper om Økoprisen 202614.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu sætter Økologisk Landsforening navn på de tre nominerede til Økoprisen 2026, der uddeles den 22. maj på Madens Folkemøde.
Alle køer skal have adgang til græs og åben himmel12.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens danskerne fejrer Økodag sammen med de økologiske køer, må mange andre køer blive inde i stalden. Det vil Økologisk Landsforening have lavet om med en lov, der sikrer alle køer adgang til græs og åben himmel.
Michael Kjerkegaard fortsætter som forperson for Økologisk Landsforening6.3.2026 16:28:14 CET | Pressemeddelelse
For kort tid siden blev Michael Kjerkegaard genvalgt som forperson for Økologisk Landsforening. Det skete på foreningens generalforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
