Energikonference 2022 - Hvordan ser fremtidens energilandskab ud?

Dansk Fjernvarme i samarbejde med Maskinmestrenes Forening tager i samarbejde med politikere, eksperter og virksomheder pulsen på energi- og klimapolitikken, og sammen finder vi svarene på, hvor udfordringerne og mulighederne ligger for fremtidens energiforsyning.
Klimamål 2025 blev vedtaget foråret 2021, en landbrugsaftale kom på plads i oktober, finanslovsaftalen i december, og nytårsønskerne havde fokus på grøn energi. Reduktionsmålet på 70 procent i drivhusgasser i 2030 kunne synes indenfor rækkevidde med disse og flere initiativer, der skal skabe et grundlag for tusindvis af nye arbejdspladser. Der etableres eksempelvis 10 GW havvind i den danske del af Nordsøen samt vindmøller og solceller på land, ligesom der bygges og tilkobles en ny energiø i Nordsøen og på Bornholm. Nye private og offentlige PtX-værdikæder og sektorkoblinger er etableret for at øge behovet for grøn strøm og for at fabrikere det grønne energiprodukt, og de første skibe med e-metanol og CO2-neutral ammoniak er søsat.
- Hertil ser vi, hvordan grøn fjernvarme indfases med grøn gas, biomasse, geotermi og udnyttelse af overskudsvarme, og hvordan store varmepumper bringes i anvendelse samt hvordan en gennemgribende energieffektivisering og renovering af bygninger og industri gennemføres – alt sammen med fokus på at optimere fremtidens energiforsyning og -forbrug, men hvordan går det egentlig med alt dette? Det tog vi en dialog og status på i dag sammen med vores samarbejdspartnere og Energigruppen-Esbjerg, siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen om dagens konference.
En samfundsopgave for hele værdikæden
Også direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen deltog med budskabet om, at fremtidens grønne energi er en fælles opgave:
- Udover at stå overfor aktuelle klimaudfordringer, hvor en grøn energisektor er en central del af løsningen, er vi også blevet ramt af en krig på europæisk grund, der kalder på uafhængighed af russisk naturgas. Vi skal skrue på alle de grønne energikilder, vi kan, hvis vi skal sikre en stærk, uafhængig og grøn energiforsyning i Danmark. Der er uden tvivl udfordringer, og derfor bliver det også en samfundsopgave for hele værdikæden at drive energilandskabet mod vores fælles mål.
Til at debattere fremtidens energi deltog i øvrigt repræsentanter fra blandt andre Aalborg Universitet, Vattenfall, Ørsted, INEOS, HØST PtX Esbjerg, Aalborg Portland, SYNERGI samt politikere.
Billedtekst: Formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen åbnede Energikonferencen 2022.
Kontakter
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Finanslovsudspil efterlader den grønne omstilling på perronen29.8.2025 11:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag vil lykkes med at øge elforbruget. Men hvis vi skal fortsætte den grønne omstilling og den fossile gas skal udfases, er der behov for at fortsætte fjernvarmepuljen og sikre elforsyningen.
Rapport: Udrulning af fjernvarme sikrer gaskonverteringerne i Danmark20.8.2025 08:52:10 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet viser, at der er udarbejdet varmeplaner for stort set hele landet. Flere end 146.000 boliger er udlagt til grøn fjernvarme. Nu udestår politisk opbakning til fortsat udfasning af fossil gas, mener Dansk Fjernvarme.
Vild rekord: Ingen kul i den danske el- og varmeproduktion i over 3 måneder18.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har den danske el- og varmeproduktion været helt uden kulfyring i mere end 3 måneder. Rekorden er et direkte billede på den massive grønne omstilling, som den danske energisektor går igennem.
Udmelding om stabile eltariffer vækker glæde i varmesektoren4.6.2025 12:29:56 CEST | Pressemeddelelse
Energinet har netop meldt ud, at selskabet vil sænke eltarifferne med op til 10 procent fra 2026 og holde tarifniveauet frem mod 2030. Den beslutning vækker glæde hos en ad Danmarks største elforbrugere – varmesektoren, hvor elektrificeringen har taget markant fart og er vejen væk fra fossil energi i varmeproduktionen.
Nyt udspil: Sådan skrotter vi de resterende gasfyr i Danmark3.6.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme vil gøre op med naturgassen i Danmark og hjælpe danskerne med at skrotte gasfyrene i boligerne. Brancheorganisationen præsenterer konkrete forslag i et udspil, der skal holde tempoet oppe for udfasningen af gas i den dansk rumopvarmning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum