Vildledende tobaksprodukter i hobetal fjernet fra hylderne

Royal, golden, fresh og ultralight. Det er nogle af de ord, som tobaksproducenter bruger, når de skal navngive og markedsføre deres produkter.
Men det er ulovligt, for i Danmark og EU må man ikke navngive og mærke tobaksprodukter med ord, der kan give indtryk af f.eks. positive sundhedseffekter.
Alligevel forsøger nogle tobaksproducenter at gøre netop det.
Det seneste år har Sikkerhedsstyrelsen kontrolleret 1.770 navne på tobaksprodukter, og det har ført til 255 markedsføringsforbud på baggrund af de retningslinjer, der er givet fra Sundhedsstyrelsen.
”Vi skal passe på danske forbrugere, og det er ikke fair at markedsføre sundhedsskadelige produkter med tillokkende navne. Særligt ikke når det gælder vores unge. For rygning er den største enkeltstående årsag til sygdom og død i Danmark. Derfor har vi i regeringen et mål om, at færre unge skal begynde at ryge. Jeg er utrolig glad for, at Sikkerhedsstyrelsen holder et vågent øje med markedet, så det bliver fanget i tide”, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
I kampen mod de ulovlige navne på tobaksprodukterne, har Sikkerhedsstyrelsen udviklet et digitalt værktøj der på daglig basis overvåger og scanner indberetninger om nye tobaksprodukter. Når værktøjet finder produkter til salg med ord og navne, der henviser en smag, duft eller anden positiv egenskab, får Sikkerhedsstyrelsen besked.
”Vores digitale værktøj er drøneffektivt. Den store tidsbesparelse betyder, at vi kan koncentrere vores kræfter om den faglige vurdering af navnenes lovlighed, så vi kan beskytte forbrugerne ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv”, siger Lone Brose, udviklingschef i Sikkerhedsstyrelsen.
Disse 2.200 tobaksprodukter er pt. lovlige at markedsføre i Danmark. Listen opdateres dagligt: Tobaksregister | Sikkerhedsstyrelsen
Faktaboks: Tobaksvareloven siger:
Tobaksvarer og deres emballage kan indeholde elementer eller træk, der virker vildledende på den enkelte forbruger. Særligt unge forbrugere kan således få det indtryk, at visse tobaksvarer er mindre sundhedsskadelige end andre, hvilket kan forøge deres forbrug. På samme måde kan salget af en tobaksvare fremmes ved at lade dens enkeltpakning eller eventuelle ydre emballage give indtryk af, at tobaksvaren har positive sundheds- eller livsstilsmæssige virkninger. Dette er ikke ønskeligt ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. |
Faktaboks: Hvad betyder et markedsføringsforbud?
Et markedsføringsforbud betyder, at en producent, distributør eller detailled ikke må bringe et specifikt produkt til marked. Forbuddet gælder både salg i fysiske såvel som online butikker. Finder Sikkerhedsstyrelsen et produkt underlagt et markedsføringsforbud til salg, vil producenten og evt. forhandleren blive politianmeldt. |
Kontakter
Erhvervsministeriets pressetelefon 91 33 70 44
Billeder
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Konkurrencerådet indleder efterforskning af forsikringsmarkedet25.6.2025 14:12:46 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet har indledt en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private. Erhvervsminister Morten Bødskov kalder efterforskningen et vigtigt skridt hen mod sundere konkurrence på forsikringsmarkedet.
Ny kortlægning: Her skal den næste ”Ole opfinder” og ”Ida iværksætter” udklækkes25.6.2025 13:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af Iværksætteraftalen fra 2024 har Erhvervsstyrelsen undersøgt, hvordan det står til med fysiske iværksættermiljøer i Danmark.
Ny analyse: Små ændringer kan hjælpe med unges afhængighed af sociale medier19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.
Regeringen styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet efter ’Den Sorte Svane’11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle, hvad end de har rygmærker eller habitter på, skal ikke have lov at snyde, bedrage og stjæle fra fællesskabet. Derfor strammes grebet nu om de økonomisk kriminelle med flere tiltag.
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum