Musikhuset København skal være omdrejningspunkt for akustisk musik

Det historiske palæ på Vesterbrogade 59, der indtil 2017 husede Københavns Museum, kan se frem til støtte fra Realdania og Augustinus Fonden.
Visionen med Musikhuset København er at danne et centrum for den akustiske musik i hovedstaden, hvor forskellige aktører kan arbejde sammen. Et hus, der summer af liv med en bred kreds af brugere og gæster på tværs af generationer og musiske kompetencer.
Det er den filantropiske forening Realdania og Augustinus Fonden, som har besluttet at støtte ”Musikhuset København” med 15 mio. kroner hver, i alt 30 mio. kr., for at bevare bygningsarven og sikre, at musikhuset bliver et omdrejningspunktet for den akustiske musik i hovedstaden.
Kultur- og fritidsborgmester i København, Mia Nyegaard (B), er altid glad, når filantropiske aktører som Realdania og Augustinus Fonden og offentlige institutioner sætter sig sammen for at samskabe:
”Tusind tak til Realdania og Augustinus Fonden. Med støtten vil Musikhuset København give unikke rammer for det akustiske musikmiljø i hele Danmark, og samtidig give københavnerne helt nye muligheder for kulturelle oplevelser og fællesskaber i byen. Det ser jeg meget frem til,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard.
Filantropidirektør i Realdania, Nina Kovsted Helk, er glad for at støtte projektet:
”Musikhuset København får en bred kreds af brugere, som vil opleve dén glæde, der er ved at være i en helt særlig bygning. Omdannelsen af den fredede bygning til musikhus er et godt eksempel på et transformationsprojekt, hvor der både er fokus på fællesskab og en levende bygningskultur, som forandrer og udvikler sig med tiden”.
Augustinus Fonden ser frem til at kunne understøtte musiklivet i København med nye rammer:
”Musikhuset København får mulighed for at blive et kraftcenter, der på ambitiøs vis kan samle og udvikle den klassiske musik og andre akustiske genrer. Det kan bidrage til at skabe spændende møder på tværs af både genrer og koncertformater, og ikke mindst på tværs af elite- og vækstlag,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden.
Den ca. 3.000 m2 fredede bygning er opført i 1778 af det Københavnske Skydeselskab. Bygningen har en central beliggenhed på Vesterbro og har i mange år været en kulturel markør i bydelen.
Ved budgetforhandlingerne i 2021 blev det besluttet at afsætte midler til istandsættelsen af bygningen som musikhus. I efteråret 2020 blev der gennemført en planlægningsfase med involvering af Realdania, der sammen med Augustinus Fonden har været medfinansierende.
Kontakter
For yderligere kontakt:
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard via Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon: 33 66 23 45
Filantropidirektør i Realdania, Nina Kovsted Helk, via presserådgiver Stine Munk Rasmussen: 20 92 27 30
Adm. direktør i Augustinus Fonden, Frank Rechendorff Møller via seniorkoordinator Cecilie Wallengren tlf. 24646735
Billeder
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Lundehus Basketball er Årets Idrætsforening i København10.12.2025 21:34:16 CET | Pressemeddelelse
Unge frivillige, stærk medlemsvækst og et lokalt fællesskab i rivende udvikling sikrer Lundehus Basketball prisen som Årets Idrætsforening.
Københavns Kommune har sendt 2000 unge i teatret10.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Teaterbilletter til unge har åbnet dørene til kulturen for endnu flere som en del af satsningen København som børne- og ungekulturhovedstad
Her er de nyvalgte medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation20.11.2025 14:03:21 CET | Pressemeddelelse
De personlige stemmer ved kommunalvalget i København er talt op, og de 55 nye medlemmer af Borgerrepræsentationen er på plads.
Over 42.000 københavnere har brevstemt til kommunalvalget17.11.2025 22:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten otte procent af de københavnske vælgere har allerede afgivet deres stemme før valgdagen løber af stablen i morgen.
Husk at tjekke dit valgsted før du stemmer i morgen17.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om københavnerne først går til stemmeurnerne ved kommunal- og regionsrådsvalget i morgen, kan der være god grund til allerede i dag at dobbelttjekke, hvor man skal stemme. Som meldt ud tidligere har op mod 77.000 borgere fået tildelt et nyt valgsted i forhold til sidste valg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


