Kriminalforsorgen fordobler sine uddannelsesmuligheder

Når sommeren er slut, og landets studerende står klar til at starte på deres nye uddannelser, vil der være to nye uddannelsessteder at vælge imellem.
Kriminalforsorgen åbner nemlig den 1. august 2022 to nye uddannelsescentre i hhv. Nykøbing Falster og Odense. I Odense som en såkaldt ”pop-up-skole”. Begge skoler er en del af flerårsaftalen for kriminalforsorgen, der blev indgået i december 2021. Flerårsaftalen fastlægger de økonomiske rammer og overordnede mål for kriminalforsorgens fremtidige opgaveløsning i perioden 2022-25.
Uddannelsescenteret i Nykøbing Falster er permanent og vil udbyde uddannelsen til fængselsbetjent, værkmester og transportbetjent, mens skolen i Odense er en såkaldt ”pop-up-skole”, der vil optage ét hold fængselsbetjentelever, hvorefter den rykker videre til et nyt sted i Danmark. Begge uddannelsescentre etableres for at bidrage til rekrutteringen for at bedre kriminalforsorgens personalesituation.
Justitsminister Nick Hækkerup:
"Vores fængselsbetjente og transportbetjente leverer hver dag et uundværligt arbejde for et trygt og sikkert Danmark. Desværre er der lige nu stor mangel på fængsels- og transportbetjente, og det er vigtigt, at vi tager alle værktøjer i brug. Med flerårsaftalen har vi allerede fået indført, at elever på fængsels- og transportbetjentuddannelsen modtager fuld basisløn under hele uddannelsen. Nu tager vi næste skridt for at styrke rekrutteringen til det vigtige arbejde, og jeg er derfor glad for, at der til sommer åbner en helt ny afdeling af skolen for fængsels- og transportbetjente i Nykøbing Falster og en ny pop-up skole i Odense. Nærhed betyder noget, og derfor gør vi uddannelserne mere tilgængelige for flere ved at rykke dem tættere på."
Direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen, er enig:
"Kriminalforsorgen har et enormt behov for flere betjente. Nu fordobler vi antallet af uddannelsescentre, så mulighederne for at uddanne sig til fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester forbedres. Med de nye placeringer kommer vores uddannelsestilbud tættere på nye, potentielle fængselsbetjentelever. Og med ”pop-up-skolerne” tager vi et helt nyt værktøj i brug, hvor vi kan rykke uddannelserne derhen, hvor der er størst rekrutteringsbehov og -potentiale. Jeg glæder mig meget til at byde de nye elever velkommen", siger Ina Eliasen.
Kriminalforsorgen har i forvejen en skole i Birkerød og i Møgelkær ved Horsens. Ligesom med afskaffelsen af SU under kriminalforsorgens uddannelser og indførelse af fuld basisløn, er åbningen af de nye skoler et led i at gøre uddannelserne mere attraktive for flere potentielle kandidater.
Storstrøm Fængsel har i en periode lånt personale fra andre institutioner i Østdanmark. Med åbningen af uddannelsescenteret i Nykøbing Falster er det håbet, at der ved udgangen af 2023 er rekrutteret så mange fængselsbetjentelever til Storstrøm Fængsel, at det ikke længere er nødvendigt, hvilket vil give luft i vagtplanerne for størstedelen af kriminalforsorgens institutioner i Østdanmark.
Uddannelsescenteret i Nykøbing Falster vil modtage fængsels- og værkmesterelever hvert år i januar, april, august og oktober samt transportbetjente i marts, september og december, mens der alene oprettes ét hold i Odense med studiestart i august 2022, hvorefter uddannelsescenteret rykker til en ny lokation. Kriminalforsorgen forventer en meransøgning på 50 procent sammenlignet med før uddannelsesåbningerne – blandt andet på grund af løn og kortere afstand til de eksisterende skoler. Det vil forventet medføre 15-20 elever pr. hold i både Nykøbing Falster og Odense.
De præcise lokationer for de to uddannelsescentre er endnu ikke endeligt afklaret, men forventes offentliggjort inden for den nærmeste fremtid.
Ansøgningsfristerne til optag på fængselsbetjent- og værkmesteruddannelserne i henholdsvis Nykøbing Falster og Odense er den 16. maj 2022. Ansøgningsfrist til transportbetjentuddannelsen er den 13. juni 2022 med studiestart til september.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkBilleder

Links
Information om Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Åbent hus i Maribos nye udslusningsfængsel16.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 23. maj inviterer kriminalforsorgen til officiel åbning samt åbent hus i det nye udslusningsfængsel i Maribo.
Visse sager om optagelse og aflytning af telefonsamtaler kan blive genoptaget12.5.2025 10:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. august 2024 fastslog Højesteret, at kriminalforsorgen uberettiget havde optaget telefonsamtaler mellem en indsat og en advokatfuldmægtig, der var juridisk rådgiver for den pågældende. Afgørelsen betyder, at flere sager nu kan blive genoptaget.
Nyuddannede betjente fejres ved to dimissioner på samme dag1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets nyuddannede fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre bliver fejret samme dag på skolerne i Birkerød og Møgelkær ved Horsens. Justitsminister Peter Hummelgaard deltager begge steder, hvor han vil overrække eksamensbeviser sammen med kriminalforsorgens direktør, Ina Eliasen.
Nye fængselsafdelinger får særligt fokus på terrordømte og radikaliserede29.4.2025 15:07:30 CEST | Pressemeddelelse
Afdelingerne kommer på baggrund af en anbefaling fra den tværministerielle indsatsgruppe og blev besluttet som en del af flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2023-25.
Kriminalforsorgen ansætter governor til at lede fængsel i Kosovo29.4.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af en governor med international erfaring, er kriminalforsorgen klar til næste fase i etableringen af de 300 fængselspladser, som Danmark skal leje i Gjilan Fængslet i Kosovo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum