Grøn skattereform bør sikre balance mellem grøn omstilling, konkurrenceevne og arbejdspladser
Det er et helt afgørende element i regeringens grønne skattereform, at de mest energiintensive virksomheder får tilskud til at fange og lagre CO2 – ellers ville der være stor risiko for, at arbejdspladser vil forsvinde ud af Danmark.
”Vi har en række virksomheder i Danmark, der bruger rigtigt meget energi. Det er gode, danske arbejdspladser, og det ville være galimatias, hvis man lavede et system, så de blev tvunget til at flytte ud af landet uden effekt. Det ville hverken gøre noget godt for klimaet eller for danskernes økonomi. Derfor er det et vigtigt element, at regeringen lægger op til, at virksomhederne kan få støtte til at fange og lagre CO2. Det kan være det, der bevarer virksomhederne og de mange arbejdspladser i Danmark”, siger Claus Jensen.
Dansk Metal bakker op om en ensartet CO2-afgift for virksomhederne, men understreger, at det er vigtigt, at det ikke står alene. Der bør være fokus på teknologiudvikling. Claus Jensen opfordrer til bredt politisk samarbejde om reformen.
”Hvis vi fortsat skal have industri i Danmark, er det vigtigt, at der er en fornuftig balance. Der må ikke gå ideologi eller politisk drilleri i det. Jeg opfordrer kraftigt til, at denne aftale bliver indgået i et bredt politisk forlig på Christiansborg. Det vil være til gavn for industriens virksomheder og lønmodtagerne”, siger Claus Jensen.
Dansk Metal ser gerne, at omstillingspuljerne bliver aktiveret hurtigere, end der er lagt op til i udspillet.
”Det er vigtigt, at virksomhederne har tid til at forberede sig på den nye CO2-afgift, og det vil være en stor hjælp, hvis de allerede nu kan få støtte til f.eks. at indfange og lagre CO2 og andre grønne tiltag”, siger Claus Jensen.
Han er godt tilfreds med, at det ser ud til, at regningen for den grønne omstilling ikke ender hos de danske lønmodtagere.
”Lønmodtagerne oplever lige nu, at lønkronerne ikke rækker så langt som for bare få måneder siden. Derfor er det godt, at regeringen undlader at ramme lønmodtagerne med højere afgifter eller ved at hæve bundskatten. I de kommende forhandlinger bør politikerne holde fast i, at det ikke skal være danskere med ganske almindelige lønninger, der kommer til at betale for den grønne omstilling. Det er vigtigt, hvis der skal være folkelig opbakning til, at vi som samfund skal nedsætte udledningen af CO2 med 70 procent”, siger Claus Jensen.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30767127raly@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Nyt kvarter indviet i København1.5.2024 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal har bygget 617 nye lejelejligheder i Københavns Sydhavn. I går blev boligerne indviet.
DI og Dansk Metal: Behov for store ændringer af gymnasiet24.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag vælger 7 ud af 10 unge en gymnasial uddannelse efter grundskolen, men det er langt fra det rette valg for alle. Derfor foreslår Dansk Industri og Dansk Metal at tage et opgør med den måde, gymnasiet i dag er indrettet på.
Fagforbund investerer i fremtidens jobformidling19.4.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En række fagforbund har nu købt en såkaldt "jobhøster", der skal hjælpe medlemmerne hurtigere i job.
Cykelkæden Swapfiets og Dansk Metal indgår overenskomst25.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den hollandske cykelkæde Swapfiets tiltræder Industriens Overenskomst. Swapfiets’ cykelmekanikere er dermed sikret overenskomstgaranterede løn- og arbejdsvilkår i alle cykelkædens butikker og varehuse i Danmark.
Ny folkeskole skaber grobund for flere faglærte19.3.2024 13:59:05 CET | Pressemeddelelse
Det er godt, at flere elever nu får muligheden for at komme i erhvervspraktik, ligesom et nyt fag om teknologiforståelse vil stille os stærkere i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum