home a/s

Flyttetendenser 2022: De unge flytter som de plejer, flere børnefamilier og midaldrende bliver boende

Del
Rekordmange kom godt på plads i 2021, børnefamilier og ’lyst-flytterne’ i 50’erne skruer ned for flyttelysten, mens de unge flytter fortsat for fuld skrue
De midaldrende flytter oftest af lyst, og de scorer højest i ’lyst til forandring’.

Børnefamilierne har ønsket om ’mere plads’ som højest, når de flytter, viser tal fra ejendomsmægleren Home og YouGov. Foto: Home/Palle Peter Skov
De midaldrende flytter oftest af lyst, og de scorer højest i ’lyst til forandring’. Børnefamilierne har ønsket om ’mere plads’ som højest, når de flytter, viser tal fra ejendomsmægleren Home og YouGov. Foto: Home/Palle Peter Skov

Efter 950.000 flytninger i 2021 og ny flytterekord i Danmark ser det ud til, at danskerne er mere tilbageholdende med at flette flyttekasser i 2022, viser et nyt flyttebarometer.

Home har sammen med YouGov spurgt danskerne om deres flytteplaner, og svarerne viser at:

  • 17,2 % af danskerne siger ’ja’, at de har flytning på radaren i 2022*.
  • I 2021 var det 19,3 % af danskerne.
  • 77,1 % af danskerne har ingen flytteplaner.
  • Det er signifikant flere end de 73,7 % i 2021, konkluderer YouGov.
  • 5,7 % svarer ’ved ikke’.

At der er færre med planer om at flytte, kan især ses i to aldersgrupper, viser den repræsentative undersøgelse blandt 2008 danskere over 18 år:

- Det er hos folk i 30’erne, typisk småbørnsfamilier, og hos folk i 50’erne, hvor mange enten har store børn eller ’reden tom’, siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.

Børnefamiler og midaldrende holder igen

Flytteplanerne er dykket fra 14 % til 8 % i gruppen mellem 50-59 år, det er ifølge YouGov signifikant, mens den er gået tilbage fra 30 % til 25 % blandt de 30-39-årige.

- De midaldrende flytter oftest af lyst, og de scorer højest i ’lyst til forandring’.

Børnefamilierne har ønsket om ’mere plads’ som højest, når de flytter, siger Homes analytiker:

- Faldet i flytteplanerne kan på den ene side skyldes, at mange allerede har opfyldt deres boligønsker og -behov under corona, på den anden side er det blevet sværere at være familie og førstegangskøber, fordi boligerne er blevet dyrere og renten er steget. Det er også blevet sværere at finde den helt rette bolig, fordi udvalget til salg er i bund mange steder, og det er selvfølgelig en stopklods for en ’lystflytter’, siger Michael Dalsager.

Blandt 60+’erne er der også en tendens til, at færre har planer om at flytte, fra 7 % af seniorerne i 2021 til 6 % i år.

- Vi ved, at det kan være svært for mange i aldersgruppen at finde noget, der fungerer for dem som alternativ til den ofte for store villa, siger Michael Dalsager.

Unge flytter mest og som de plejer

Omvendt er flyttelysten stor og intakt hos de 18-29-årige. 40 % siger, at den står på flytning, det samme som sidste år.

- De unge er de mest flyttende overhovedet – og de flytter typisk flere gange i studieårene, efter de er flyttet hjemmefra. Mange skifter fra værelse til lejlighed, fra fremleje til fast lejemål, finder nye roomies, får job og rykker sammen med kæresten osv. Rigtig mange bor til leje – og det gør alt i alt de unges flyttestrømme ret konstante, forklarer han.   

*Note: ”Ja til flytning” dækker samlet tal for svarene ’allerede flyttet’, ’flyttedatoen kendt’ og ’ved ikke hvornår endnu’.


Kilde: Flyttebarometer, YouGov for ejendomsmæglerkæden Home, repræsentativ undersøgelse blandt 2008 danskere over 18 år, gennemført 10.-16. februar 2022

Kontakter

Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse

Tlf:2043 3614mida@home.dk

Billeder

De midaldrende flytter oftest af lyst, og de scorer højest i ’lyst til forandring’.

Børnefamilierne har ønsket om ’mere plads’ som højest, når de flytter, viser tal fra ejendomsmægleren Home og YouGov. Foto: Home/Palle Peter Skov
De midaldrende flytter oftest af lyst, og de scorer højest i ’lyst til forandring’. Børnefamilierne har ønsket om ’mere plads’ som højest, når de flytter, viser tal fra ejendomsmægleren Home og YouGov. Foto: Home/Palle Peter Skov
Download
Seniorerne mangler ofte en god grund til at flytte - den rette bolig i det rigtige område. Foto: Home/Palle Peter Skov
Seniorerne mangler ofte en god grund til at flytte - den rette bolig i det rigtige område. Foto: Home/Palle Peter Skov
Download
Download

Links

Information om home a/s

home a/s
home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 870 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 130 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye