Novo Nordisk Fonden skærper fokus på sundhed og bæredygtighed i ny 2030-plan
Hvordan forbedrer vi vores beredskab over for fremtidige pandemier? Hvordan forebygger og behandler vi sygdomme såsom svær overvægt, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme bedre? Og hvordan accelererer vi den grønne omstilling af vores landbrug og fødevareproduktion, mens vi samtidig bremser klimaforandringerne?
Disse spørgsmål er centrale i en ny plan for Novo Nordisk Fondens arbejde frem mod 2030.
”Både corona-pandemien, diabetesudbredelsen og klimaforandringerne understreger behovet for en global indsats i forhold til at sikre menneskers sundhed og få sat skub i den grønne omstilling,” udtaler Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden.
Han tilføjer: ”Samtidig har invasionen af Ukraine udstillet vores afhængighed på både energi- og fødevareområdet og vist, at der hurtigt bør udvikles bæredygtige alternativer til at sikre vores fødevare- og forsyningssikkerhed. Det er nogle af de centrale problemstillinger, vi vil adressere de kommende næste år.”
På sundhedsområdet vil fonden bl.a. fokusere på forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme som svær overvægt, type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme, der truer folkesundheden i lande over hele verden og er den førende årsag til dødsfald globalt.
”Vi er blevet væsentlig bedre til at behandle disse sygdomme, men der er stadig meget, vi mangler at lære om, hvorfor nogle mennesker udvikler disse sygdomme, mens andre ikke gør. Øget viden på dette område kan også bidrage til at skabe øget lighed i sundhed, både i Danmark og globalt. Et andet presserende sundhedsbehov er et forbedret beredskab over for nye viruspandemier og stigende antibiotikaresistens,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
På bæredygtighedsområdet er en af de presserende udfordringer, hvordan vi skal brødføde en stigende verdensbefolkning, samtidig med at vi afbøder yderligere klimaforandringer.
I de kommende år vil Novo Nordisk Fonden derfor støtte yderligere op om forskning og innovation, der kan accelerere den grønne omstilling i bl.a. vores landbrug og fødevareproduktion, mens vi samtidig udvikler viden og teknologier, der bidrager til at bremse klimaforandringerne. Det kan fx være udvikling af teknologi og metoder til at indfange, lagre og genanvende CO2 som et værdifuldt råmateriale.
Dansk life science i verdensklasse
Forskning, innovation og ny teknologi er selve grundlaget for, at samfundet kan gennemføre den grønne omstilling og skabe store landvindinger på sundhedsområdet. Derfor vil fonden arbejde for et dansk life science-miljø i verdensklasse ved at understøtte hele værdikæden – lige fra naturfaglig dannelse og uddannelse af børn og unge, over støtte af talentudvikling og etablerede forskere på universiteterne til etablering af nye forskningsbaserede start-up virksomheder. Derudover vil fonden støtte etablering af forskningsinfrastruktur, der kan bruges både af forskere og erhvervsliv til at skabe og opskalere nye løsninger og produkter.
Danmark er et naturligt omdrejningspunkt for fondens bevillinger, men der vil i de kommende år være et øget internationalt fokus i aktiviteterne.
”Globale udfordringer kræver globale løsninger og internationalt samarbejde. Derfor vil fonden i de kommende år søsætte flere storstilede satsninger med inddragelse af større samarbejdspartnere, hvor der arbejdes på tværs af sektorer, forskningsdiscipliner og landegrænser,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Novo Nordisk Fonden forventer at nå et årligt bevillingsniveau på over 10 mia. kr. frem mod 2030.
Se film med Mads Krogsgaard Thomsen, der fortæller om Novo Nordisk Fondens nye strategi her.
Fokusområder i Novo Nordisk Fondens bevillinger frem mod 2030:
Sundhed Fondens indsats vil være målrettet forskning og innovation, der bidrager til:
Bæredygtighed Fonden vil bidrage til samfundets grønne omstilling ved at understøtte ny viden, teknologi og løsninger, der kan bane vejen for:
Life science-værdikæden Fonden vil bidrage til at skabe et dansk life science-miljø i verdensklasse ved at understøtte hele værdikæden:
|
Kontakter
Christian MostrupPressechefNovo Nordisk Fonden
Tlf:30674805cims@novo.dkInformation om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond etableret i 1924, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at forbedre menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed, og den arbejder ud fra en mission om at fremme forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometabolske og infektionssygdomme, samt bidrage til udviklingen af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Ny laboratoriefacilitet til udvikling af celleterapi skal styrke kampen mod kroniske sygdomme21.9.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har bevilget op til 950 mio. kr. til etablering af en laboratoriefacilitet i verdensklasse, der skal hjælpe forskere med færdigudvikling og opskalering af nye celleterapier, så de kan testes på mennesker. Novo Nordisk Foundation Cellerator vil få en central rolle i det danske økosystem for celleterapi, idet den nye facilitet kan hjælpe med at omsætte forskningsmæssige gennembrud inden for celleterapi til anvendelige behandlingsformer for mennesker med sygdomme som kronisk hjertesvigt, Parkinsons sygdom, nyresygdomme, type 1-diabetes og flere former for kræft.
CO2 som bæredygtigt råstof i fremtidens fødevareproduktion13.6.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder og universitetsforskere vil i et nyt konsortium skabe en bæredygtig proteinkilde til menneskeføde, der stammer fra CO2. Målet er at hjælpe med at bekæmpe stigende globale problemer med fødevareusikkerhed og drivhusgasudledning fra landbruget. To førende fonde støtter initiativet med op til 200 mio. kr.
Massiv forskningsbevilling skal imødegå voksende global folkesundhedskrise25.4.2023 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskningscenter på Københavns Universitet får en bevilling på op til 1 milliard kroner fra Novo Nordisk Fonden til at støtte forskning, der kan bane vej for innovative tilgange til diagnosticering, forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme.
Novo Nordisk Fonden bevilgede knap 7,5 mia. kr. i 2022 til formål, som gavner samfundet13.4.2023 15:01:33 CEST | Pressemeddelelse
I 2022 uddelte Novo Nordisk Fonden 7,464 mia. kr. til i alt 695 nye initiativer. Beløbet er mindre end i 2021, men fonden forventer stadig at øge sit bevillingsniveau yderligere i de kommende år.
Novo Nordisk Fonden understøtter livsnødvendig uddannelse af sundhedspersonale i Indien og Østafrika med op til 1 mia. kr.3.4.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den globale mangel på kvalificeret sundhedspersonale er en stigende udfordring, og ifølge WHO vil der være brug for yderligere 10 millioner sundhedsprofessionelle inden 2030. Behovet er særligt akut i lav- og mellemindkomstlande, hvor sundhedssystemerne allerede er under pres. Med lanceringen af Partnership for Education of health Professionals (PEP) tager Novo Nordisk Fonden et nyt skridt for at reducere ulighed i sundhed. Gennem en målrettet indsats bliver fokus rettet mod uddannelse af sundhedsprofessionelle i regioner af Indien og Østafrika, hvor manglen er særligt stor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum