Sidste bus venter på dig - nyt DOT-forsøg på Holbæk Station

Det er ikke helt så nemt, som det lyder at få tog og bus til at passe sammen. For det første kan buschaufførerne ikke alle steder se toget, når de holder ved stoppestedet eller nå at tjekke i rejseplanen, om toget ankommer til tiden til en station. For det andet er der i dag ikke etableret en kommunikationskanal mellem tog og bus. For det tredje er der jo grænser for, hvor længe en bus rent faktisk kan vente på toget, uden at kunder ved de næste stoppesteder bliver bekymrede, når de venter på sidste bus.
Allerede i 2020 gik DOT i gang med at teste forskellige løsninger, der kan gøre den sidste del af rejsen bedre, når der er forsinkelser. Forsøget udvides nu til at omfatte flere buslinjer, der betjener Holbæk station.
- Mange kunder er bekymrede for, om de når den sidste bus, hvis deres tog kommer senere til stationen. Og i DOT, Din Offentlige Transport, arbejder vi hver dag for, at det skal blive nemmere at være kunde i den offentlige transport. Derfor bruger vi forsøg, som det vi nu kører i Holbæk, til at se på, hvordan vi kan hjælpe til en bedre rejse for vores kunder, siger Rune Jon Jensen, sekretariatschef i DOT, Din Offentlige Transport.
Løsningen består i at buschaufførerne får et digitalt værktøj, der viser ankomsttider og eventuelle forsinkelser på toget på stationen. Så kan buschaufførerne vurdere, om han eller hun kan vente, uden det skaber for store problemer med køreplanen for resten af bussens rute.
Helt konkret betyder det, at buschaufførerne i Movias busser på Holbæk Station på en skærm kan se, om DSBs regionaltog er forsinket. Fra kl. 20 og indtil sidste bus afgår fra stationen, vil busserne vente på toget, hvis det ikke er mere end 5 minutter forsinket, så kunderne ikke mister deres forbindelse om aftenen. Den sidste bus har mulighed for at vente helt op til 15 minutter, så ingen strander på stationen i de sene nattetimer.
Forsøget i Holbæk kører frem til ultimo maj 2022. DOT har tidligere gennemført tilsvarende forsøg på Ringsted Station og Vordingborg Station. De tre forsøg evalueres samlet, når forsøget i Holbæk er gennemført. Herefter tages der stilling til, om der kan blive tale om en varig løsning.
Mere om ”Sidste afgang venter” kan ses på dinoffentligetransport.dk
Nøgleord
Kontakter
Theresia SwanholmPresseansvarlig
Tlf:2181 8111ts@dinoffentligetransport.dkBilleder
Information om DOT - Din Offentlige Transport
DOT, Din Offentlige Transport, arbejder for at gøre det nemt at være kunde i den offentlige transport på Sjælland og øerne. DOT sørger for kundeservice, koordineret trafikinformation, sammenhængende køreplaner, billetkøb og priser, når én million daglige rejser foretages med bus, tog og metro. DOT er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet, der skal sikre en god kundeoplevelse på tværs af transportformer og gøre det attraktivt at rejse bæredygtigt.
Følg pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport
Rejs frit i 12 timer for 60 kr. med bus, tog og metro21.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra sidste uge i november sætter DOT - Din Offentlige Transport- igen en 12-timers billet til salg, hvor du for 60 kr. frit kan rejse med bus, tog og metro på lørdage og søndage på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Tilbuddet gælder i tre måneder.
Takst 25: Nye billetpriser i den offentlige transport19.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De årlige justeringer af priserne for bus, tog og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn træder i kraft den 19. januar 2025. Ændringerne skal sikre enkle og harmoniserede priser på tværs af billetprodukter og dække omkostninger.
Turister får nemmere adgang til kollektiv transport4.7.2024 10:34:41 CEST | Pressemeddelelse
Turister og besøgende i hovedstadsområdet og store dele af Sjælland tilbydes nu lettere adgang til kollektiv transport. Med ”Scan og Rejs” kan turisterne via en QR-kode nemt købe et City Pass, som er Din Offentlige Transports turistpas.
Pensionistrabat på rejser med tog, bus og metro stiger til 30 procent26.4.2024 12:19:25 CEST | Pressemeddelelse
For pensionister, der rejser med tog, bus og metro, er der mere rabat på vej. Til maj stiger rabatten fra 25 til 30 procent. Rabatten vil gælde i hele DOTs område og på alle rejser på rejsekort som pensionist.
Rejs frit i 12 timer for 50 kr. med bus, tog og metro i weekenden8.12.2023 09:26:50 CET | Pressemeddelelse
Alle weekender i december sætter DOT en 12-timers billet til salg, hvor du for 50 kr. frit kan rejse med bus, tog og metro på lørdage og søndage. Tilbuddet gælder de kommende tre måneder på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum