Energinet anbefaler at tilslutte strøm fra Energiø Nordsøen til højspændingsnettet ved Revsing i Vejen Kommune
12.4.2022 06:30:00 CEST | Energinet | Pressemeddelelse

Energinet er i gang med forberedelserne til at etablere elinfrastrukturen til to energiøer i Danmark – Energiø Nordsøen og Energiø Bornholm. I Nordsøen bliver energiøen en kunstig ø ca. 100 kilometer fra kysten ud for Thorsminde, mens Bornholm er energiøen i Østersøen. Grøn energi fra vindmøllerne på havet skal samles op på energiøerne og sendes videre til fastlandet i Danmark og andre lande.
Efter analyser af elnettet og den forventede fremtidige udvikling af energisystemet peger Energinet nu på, at det vil være hensigtsmæssigt at anlægge en omformerstation nær et af Energinets igangværende byggerier i Revsing i Vejen Kommune og herfra føre strømmen ind i det jyske højspændingsnet, hvorfra det kan fordeles videre ud i landet.
”Det er store mængder af grøn strøm fra Energiø Nordsøen, der skal kobles på det danske elnet. Derfor er det også store anlæg, vi skal bruge, når strømmen skal føres ind i elnettet på land. Ligesom vindmøllerne er elkablerne og de store omformerstationer dog helt nødvendige for den grønne omstilling”, siger Hanne Storm Edlefsen, som er vicedirektør for Energiøer i Energinet.
Mulig placering tæt på eksisterende byggeri til Viking Link
Ved Revsing i Vejen Kommune er man ikke ubekendt med byggeri af nye anlæg til omformning af strøm. En omformerstation, der skal modtage strøm fra den kommende elforbindelse mellem Danmark og England, Viking Link, er således allerede under opførelse netop i Revsing.
En ny omformerstation til modtagelse af strøm fra vindmøllerne ved Energiø Nordsøen vil have nogenlunde samme størrelse og funktion som den station, der i forvejen er ved at blive bygget til Viking Link. Det vurderes, at et yderligere anlæg bag hegn og inklusive omformerbygninger, IT-bygninger, lagerbygninger og udendørs højspændingsanlæg vil fylde ca. 20-30 hektar.
”Omformerstationer er ikke alene vigtige for den grønne omstilling – det er også vigtigt, at de ligger de rigtige steder. En placering i Revsing er velegnet, blandt andet fordi elnettet her er så stærkt, at der ikke vil kræves yderligere udbygninger af højspændingsnettet for at tage imod de store mængder strøm. Men også fordi placeringen er god i forhold til den forventede fremtidige udbygning af vedvarende energi”, siger Hanne Storm Edlefsen, vicedirektør for Energiøer i Energinet.
Beslutningen om placeringen af omformerstationen er dog ikke endeligt på plads. Som en mulig 2. prioritet peger Energinet på en placering ved den eksisterende højspændingsstation ved Landerupgård i Kolding Kommune. Energinet er i dialog med både Vejen og Kolding Kommune om den mulige omformerstation i deres områder.
Nabomøder på vej
Naboerne til den måske kommende omformerstation i Revsing er blevet informeret om, at der muligvis, udover omformerstationen til Viking Link, er mere byggeri på vej.
20. april holder Energinet et informationsmøde for naboer og borgere i området, hvor de vil blive informeret yderligere om det mulige, kommende projekt. Naboer og borgere i området får en invitation i deres postkasse.
Energinet indleder senere på året miljøundersøgelser som del af forberedelser til den lovpligtige miljøvurdering af det konkrete projekt, der er en del af Energiø Nordsøens elinfrastruktur. Det sker som udgangspunkt i samarbejde med kommunen, der som lokal myndighed står for planarbejdet.
I forbindelse med den lovpligtige miljøvurdering vil borgere og berørte lodsejere blive inddraget gennem høring, borgermøder, mv.
Nøgleord
Kontakter
Hanne Storm Edlefsen, vicedirektør, Energinet, hse@energinet.dk, mobil: 23 33 85 50
Billeder

Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Bookinger i brintrøret overstiger kravet på 0,5 GW4.11.2026 12:27:31 CET | Pressemeddelelse
Danske brintaktører har booket transportkapacitet for mere end de 0,5 GW, som er en af forudsætningerne for, at brintinfrastrukturen bygges. Dermed har projektet nået en vigtig milepæl.
Kabellægningsarbejdet ved Esbjerg Havn og den sydøstlige del af byen er ved at være færdigt4.11.2026 10:32:49 CET | Pressemeddelelse
Energinet erstatter gamle 150 kV luftledninger med elkabler i jorden på en strækning mellem Esbjerg Havn og den sydøstlige del af byen, og nu er kabellægningsdelen tæt på at være færdigt.
Øresundskabelprojektet er færdigt: Kom og hør om arbejdet4.11.2026 08:09:00 CET | Pressemeddelelse
Energinet og Svenska kraftnät har afsluttet fornyelsen af en af de to 400 kilovolt-elforbindelser mellem Danmark og Sverige på tværs af Øresund. Torsdag den 19. november afholder Energinet et åbent arrangement nær Hornbæk for alle, der gerne vil høre om arbejdet og møde folkene bag.
Høring: Nye muligheder for fleksibel netadgang for producenter2.11.2026 12:02:48 CET | Pressemeddelelse
Energinet sender to forslag til permanent begrænset netadgang for elproducenter i høring. Produkterne kan give nye producenter mulighed for at vælge en mere fleksibel adgang til elnettet, som samtidig bidrager til en bedre udnyttelse af kapaciteten i nettet.
Energinet udbygger elnettet mellem Midtjylland og Vendsyssel for 15,8 mia. kr.2.11.2026 06:08:19 CET | Pressemeddelelse
Nye, stærkere elforbindelser skal sikre plads til meget større elforbrug og yderligere 6,6 GW ny grøn elproduktion – det svarer til 2,7 millioner husstandes elforbrug. ’Nyt Elnet Midtjylland-Vendsyssel’ er næste vigtige skridt mod at forstærke rygraden i et jyske eltransmissionsnet. Projektet er samtidig en forudsætning for videreudbygningen af eltransmissionsnettet i Nordjylland – flere store forbindelser nord for Limfjorden er på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
