Ishøj Kommune

Foredrag og workshop om bæredygtighed og lapning af tøj

Del
Kom og vær med til en hyggelig formiddag, hvor du kan lære at reparere og dekorere med broderi, når Kulturium Bibliotek i Ishøj inviterer til Visible Mending-workshop onsdag den 27. april kl. 10-12.30

Visible mending betyder direkte oversat at lappe sit tøj på en synlig måde ved hjælp af broderi og lappeteknikker, som er blevet brugt i århundreder.

Anna Kjær Voss viser, hvordan man gør og hjælper til undervejs. Mens du sidder og lapper, fortæller Anna Kjær Voss om vores tøjforbrugs indvirkning på kloden og klimaet og om hvorfor det giver mening at lappe sit tøj. Anna Kjær Voss trækker også tråde tilbage til tidligere tider, hvor lapning af tøj var en fast opgave.

Du får altså både lov til at få nål og tråd i hånden, samtidig med at du bliver lidt klogere på vores forbrug af tøj og dets påvirkning på kloden og dem, der syr det for os.

Medbring gerne lidt hullet tøj, som du enten kan lappe på eller få sparring til, hvordan du skal gribe lapningen an, når du kommer hjem.

Alle nødvendige materialer vil være til rådighed under workshoppen.

Gratis arrangement med tilmelding

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig via Kulturium Biblioteks hjemmeside, ishojbib.dk

Om Anna Kjær Voss

Anna Kjær Voss står bag Instagramprofilen Klimamusen, hvor hun i fem år har formidlet viden om bæredygtig hverdag og livsstil herunder visible mending, broderi og at lappe og passe på vores tøj.

Kontakter

Tine Kjær Eskerod, biblioteksmedarbejder: tiesk@ishoj.dk
Anne Munch Terkelsen, bibliotekar: amunt@ishoj.dk

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye