Irma stopper salg af hurtigt voksende kyllinger
11.4.2022 07:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Irma tager et nyt skridt i retning af mere dyrevelfærd. Det sker som en del af en samlet plan fra Coop, der øger dyrevelfærden for kyllinger på en række områder.
Det betyder, at Irma pr. 1. maj i år stopper salget af de hurtigt voksende kyllinger.
”Irmas kunder er mere kvalitetsbevidste og er vant til, at Irma går forrest. Og selv om vi står i en tid, hvor der bliver mere og mere fokus på pris, så kommer vi kunderne i møde og stopper salget af de kyllinger, der har det korteste liv. Dermed skriver vi et nyt kapitel i en lang række af afgørende forbedringer af dyrevelfærden i Danmark, som Irma har stået for,” siger kædedirektør Jan Larsen, Irma.
Derudover vil kyllingerne i alle Coops butikker fremover blive mærket med enten ”Langsommere voksende” eller ”Hurtigt voksende.”
Samtidig har Coop besluttet at udfase de hurtigt voksende kyllinger i det faste sortiment fra 2025.
”Det er en naturlig fortsættelse af vores arbejde gennem mange år med at løfte dyrevelfærden i et tempo, hvor kunderne følger med. Derfor tager vi nu dette skridt, så man kan se direkte på pakken, om der er tale om en hurtigt eller langsommere voksende kylling,” siger CSR-chef i Coop, Thomas Roland.
Informationen vil være at finde på fersk kylling i Coops egne varemærker i alle Coops kæder i løbet af de kommende måneder.
Irma består af 67 supermarkeder, der primært er i Storkøbenhavn.
Yderligere information:
Kædedirektør Jan Larsen, Irma, 5219 7683
CSR-chef Thomas Roland, Coop, 3091 9242
Foto til fri brug: Kædedirektør Jan Larsen, Irma
Irma og Coops indsats på dyrevelfærd:
- 1930 Danmarks første dyrevelfærdsregler indføres af FDB og omhandler æglæggende høns
- 1994 Stop for salg af buræg i Irma
- 2013 Stop for salg af ål, da den er truet
- 2016 Indfører Dyrevelfærdshjertet, en mærkningsordning som på tværs af kødtyper angiver graden af dyrevelfærd
- 2017 Irma fjerner buræg som ingrediens i egne varer
- 2018 Coop fjerner buræg fra alle butikker
- 2021 Samarbejde med Dueholm om øget dyrevelfærd for æglæggere
- 2022: Irma stopper salg af hurtigt voksende kyllinger
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

