Røde Kors

Røde Kors opfordrer nu til at donere tøj: Butikkerne mangler

Del
Med mere end 30.000 ukrainske flygtninge ankommet til Danmark på kort tid og formentlig mange flere på vej melder Røde Kors nu om mangel på tøj til sine genbrugsbutikker og tøjcontainere.

”Vi står i en ekstraordinær situation med et meget stort antal flygtninge, der er kommet hertil på én gang. Vi har ikke prøvet det her før, og de frivillige har derfor haft meget travlt med at hjælpe. Røde Kors-butikkerne har allerede delt rigtig meget tøj ud til flygtninge, og nu er lagrene ved at være tomme,” siger Tina Donnerborg, chef for Genbrug i Røde Kors.

Tøj til kvinder og børn
Da mange ukrainere er flygtet med vintertøj i bagagen, hvis de havde noget med sig overhovedet, forventer Røde Kors en stor efterspørgsel på forårs- og sommertøj. Behovet er størst efter tøj til kvinder og børn, men også herretøj bydes varmt velkommen.

”Det er især kvinder og børn, der er kommet hertil, sæsonen skifter nu, og børnene vokser hurtigt. Vi har sommertøj i butikkerne nu, men vi kan allerede se, at der er huller på hylderne og tomme bøjler, hvor der plejer at være fyldt op. Samtidig vil vi jo også stadig gerne kunne tilbyde et fint sortiment til både andre nye flygtninge og alle vores sædvanlige kunder," siger Tina Donnerborg.

Nok legetøj for nu
Hun understreger, at det kun er tøj og ikke legetøj, Røde Kors-butikkerne mangler.

”Danskernes hjælpsomhed og generøsitet har været helt enorm og meget fantastisk, og mange har allerede doneret tøj og legetøj i store mængder. Legetøj har vi stadig masser af. Det er primært godt tøj, der er brug for. Da påsken jo for mange kan være et belejligt tidspunkt til at rydde op i skuffer og skabe, appellerer vi til, at man afleverer godt og brugbart tøj i den nærmeste Røde Kors-container eller -butik, hvis man ønsker at hjælpe. Så skal vi nok hænge det på bøjler til glæde for flygtninge og kunder."

Røde Kors har 250 genbrugsbutikker og 1900 tøjcontainere fordelt over hele landet. Omsætningen fra butikkerne går til nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark og ude i verden.

Kontakter

For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:


3529 9699
Røde Kors.dk/presse

Information om Røde Kors

Røde Kors
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø

+45 35 25 92 00https://www.rodekors.dk/

Røde Kors er altid til stede

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.

192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.

Følg pressemeddelelser fra Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Røde Kors

Røde Kors: De medicinske faciliteter i Gaza er presset til det yderste20.3.2025 11:56:00 CET | Pressemeddelelse

”Når antallet af ambulancer er nede på 50%, og der mangler både medicin og udstyr, er det klart, at det bliver mere og mere vanskeligt at sikre at vi kan redde liv,” siger katastrofechef i Røde Kors, Peter Schultz. Mangel på brændstof betyder, at Palæstinensisk Røde Halvmåne kun kan bruge 23 af deres 53 ambulancer. Med tirsdagens bombardement blev ambulancerne sendt ud over hele Gaza – så brændstoflagrene er nu svundet yderligere ind. Samtidig betyder blokaden af nødhjælp, at sundhedsklinikker og hospitaler er ved at løbe tør for både medicin og medicinsk udstyr, fortæller Peter Schultz. ”Vores kollegaer i Palæstinensisk Røde Halvmåne har arbejdet under vanskelige forhold de seneste 16 måneder. Den nuværende situation med en total blokade af nødhjælp til Gaza har presset dem helt i bund – selvom de knokler for at hjælpe.” Røde Kors’ katastrofechef, Peter Schultz, er i dag i Amman, Jordan. Kontakt kommunikationskonsulent Emilie Amstrup ved interviewforespørgsler på +45 31444146

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye