Nu er sæsonen for birkepollen i gang
Sne og slud får som regel ikke blomstringen af birk til at begynde. Men Kong Vinter har ikke kunnet holde birken stangen længere, og niveauet af birkepollen er nu så højt, at sæsonen officielt skydes i gang i dag. Sæsonen for birk er ofte en kort, men intens pollensæson, der strækker sig fra begyndelsen af april til slutningen af maj med høje pollental omkring 1. maj.
Det tidlige forårsvejr har stor indflydelse på, hvornår birketræerne får forårsfornemmelser og begynder at blomstre. Men det omskiftelige vejr, vi har haft i de første måneder af året, har gjort det vanskeligt at forudse, hvornår birken ville springe ud, siger Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark, og uddyber:
– Januar var ganske varm, februar bød på regn, sne og slud og lå på andenpladsen over vådeste februar måneder. Herefter fik vi en knastør marts med dejlig varme og sol, som kunne være med til at give startskuddet til blomstringen. Men så fik vi pludselig vinterligt vejr med frostgrader, som er med til at sætte en stopper for træernes forårsfornemmelser.
Pollenproduktionen hos birk er meget stor, og derfor bliver pollentallet ofte meget højt. Rekorden for birkepollen er fra 2014, med et pollental på 4696 (gennemsnitlig antal pollenkorn per kubikmeter luft per døgn) for Østdanmark. Til sammenligning er ingen af rekorderne for de andre pollentyper over 1000.
Om vi når samme høje niveau for sæsonen i år, er for tidligt at spå om, fortæller Mathilde Kloster. Men den halve million mennesker med birkepollenallergi herhjemme skal folde hænderne og håbe på mere slud og kulde:
– Vejret har stor betydning for, hvor mange pollen der bliver spredt i løbet af sæsonen. Kommer der flere perioder med kulde og nedbør her i foråret, vil det give en stille sæson uden voldsomme pollenmængder. Til gengæld kan lunt og solrigt vejr under blomstringen hurtigt få pollentallene til at stige, fortæller Mathilde Kloster.
Kom godt igennem birkesæsonen
Astma-Allergi Danmark hører ofte fra medlemmer med allergi over for birkepollen, at de føler sig hårdt ramt, når pollentallene topper. Har du birkepollenallergi, er det vigtigt, at du sikrer dig, at du er velbehandlet, så du kommer bedst muligt gennem sæsonen, råder Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.
– Der er ingen standardiseret løsning, som virker på alle, da det kan være meget individuelt, hvilken medicinsk behandling, den enkelte har det bedst med. For nogle er det antihistamintabletter, mens det for andre øjendråber eller næsespray. Endelig er der nogle, der har behov for en kombination af det hele og også nogle der må ty til immunterapi også kendt som allergivaccination. Derfor er det vigtigt, at du i samråd med din læge lægger en behandlingsplan, lyder det fra Betina Hjorth.
Astma-Allergi Danmarks rådgivning anbefaler, at du følger disse gode råd for at mindske generne i hverdagen:
- Husk din medicin
- Hold øje med Dagens Pollental og Pollenvarsling
- Brug solbriller eller cykelbriller, så du får færre pollen i øjnene.
- Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.
- Tør dit tøj i tørretumbleren i pollensæsonen, så du undgår pollen i dit tøj og sengetøj.
- Luft ud tidlig morgen og sen aften, hvor der er færrest pollen i luften.
Du kan finde Dagens Pollental og Pollenvarsling på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside eller få dem direkte via mail eller via vores app, Dagens Pollental.
Hvis du vil have gode råd til at komme gennem pollensæsonen, kan du deltage i høfeberkurset 'Bliv klogere på din høfeber'.
Har du spørgsmål om allergi, høfeber, astma og eksem kan du også ringe til Astma-Allergi Danmarks telefonrådgivning på telefon 43 43 42 99. Telefonrådgivningen er gratis og har åbent alle hverdage kl. 9-12, samt onsdag kl. 16-18.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Mathilde Kloster, Biolog og Leder af Pollentællingerne, tlf. 81 77 97 00
Billeder
Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Pollen plager også i julen: Sådan skaber du en julemiddag fri for krydsreaktioner19.12.2024 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
For mange mennesker med pollenallergi kan julemaden ende ud i kløe og hævelser rundt om eller i munden. Bare rolig, det er ikke i sig selv farligt. Det er en krydsreaktion. Og der er måder, du kan sørge for at skabe en julemiddag, der er fri for ubehag i munden for dig selv eller dine gæster. Se listen over fødevarer, som kan give krydsreaktioner her.
Markant fald i allergi efter forbud af konserveringsmiddel i kosmetik5.12.2024 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der lider af såkaldt MI-allergi, er halveret efter et europæisk forbud af konserveringsmidlet Methylisothiazolinon (MI) i kosmetiske produkter. Astma-Allergi Danmark ønsker derfor en strammere regulering af andre allergifremkaldende stoffer.
Hudplejeprodukter til små børn kan føre til fødevareallergi12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hudplejeprodukter med fødevareingredienser kan føre til fødevareallergi hos små børn. Det viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen. Astma-Allergi Danmark anbefaler derfor, at man bruger produkter med allergimærket Asthma Allergy Nordic, der ikke tillader de allergifremkaldende fødevareproteiner.
Græspollen slår rekord17.6.2024 10:16:07 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden målte Astma-Allergi Danmark det højeste niveau af græspollen nogensinde. Tallene underbygger en kedelig tendens, hvor pollensæsonerne bliver længere og mere intense. Det er skidt nyt for landets 1 million pollenallergikere.
Nu rammer pollenbombe med både græs og birk2.5.2024 08:04:34 CEST | Pressemeddelelse
I dag melder Astma-Allergi Danmark ud, at græspollensæsonen starter. Det er usædvanligt tidligt i år og falder sammen med birkepollensæsonen, der kulminerer netop nu. Det giver en ubehagelig pollencocktail for landets 1 million danskere med pollenallergi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum