Blå Kors Danmark

Stor opbakning til at hæve aldersgrænse for køb af alkohol til 18 år

Del
Seks ud af 10 danskere bakker op om regeringens forslag om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år. Dermed er der stor opbakning til regeringens forslag og den linje, som Sundhedsstyrelsen har udstukket med sine nye anbefalinger om unges alkoholvaner.
Kilde: Voxmeter.
Kilde: Voxmeter.

Aldersgrænsen for køb af alkohol i Danmark skal hæves til 18 år, lyder forslaget fra regeringen. 

Det er et forslag, som møder stor opbakning blandt vælgerne, viser en ny meningsmåling foretaget af Voxmeter for Blå Kors Danmark.

63 procent af Socialdemokratiets vælgere bakker op om forslaget. Samme opbakning ses også hos blandt andet Dansk Folkeparti, SF, Venstre og Det Konservative Folkeparti, hvor hhv. 66 procent, 65 procent, 59 procent og 58 procent af vælgerne bakker op om forslaget. Kun Liberal Alliances og Nye Borgerliges vælger mener, det er en dårlig idé.

Hos Blå Kors Danmark, som driver en række bo- og behandlingstilbud til mennesker med alkoholmisbrug og støttetilbud til deres børn, er man glad for at se en bred opbakning blandt danskerne.

"Vælgerne er ikke i tvivl, så vi håber, at partierne lytter til dem. Det vil være første skridt mod en sundere alkoholkultur. Vi ved, at tilgængelighed og forbrug hænger sammen, og forhåbentlig kan en højere aldersgrænse også mindske det drikkepres, som mange unge oplever, når de starter på en ungdomsuddannelse. At man ikke behøver at drikke, bare fordi man fylder 16 år," siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark. 

Lytte til Sundhedsstyrelsen

I den nye meningsmåling fra Voxmeter er der også opbakning fra de unge vælgere. Blandt de 18-34-årige mener knap 55 procent af vælgerne, at det er en god idé at hæve aldersgrænsen til 18 år.

Forslaget om en 18-års grænse kommer få uger efter Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger på alkoholområdet, som blandt andet lyder, at unge under 18 år frarådes at drikke alkohol. Med den udmelding i baghovedet, håber Christian Bjerre, at partierne vil tage ansvar og følge den nye kurs på området. 

"Vi oplevede under coronakrisen, at partierne fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så det håber vi også er tilfældet, når det nu gælder alkohol."

I dag kan unge på 16 og 17 år købe øl, alkoholsodavand og shots med højest 16,4% alkohol, mens man skal være 18 år for at købe stærkere alkohol.

For at se dette indhold fra blaakors.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Kilde: Voxmeter.

Fakta om meningsmålingen

  • Målingen er foretaget af Voxmeter på baggrund af interviews med 1.068 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. 
  • Dataene er indsamlet i perioden 30. marts til 4. april 2022.

Kontakter

Billeder

Kilde: Voxmeter.
Kilde: Voxmeter.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
8600 Silkeborg

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye