Stor opbakning til at hæve aldersgrænse for køb af alkohol til 18 år
21.4.2022 09:19:59 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Aldersgrænsen for køb af alkohol i Danmark skal hæves til 18 år, lyder forslaget fra regeringen.
Det er et forslag, som møder stor opbakning blandt vælgerne, viser en ny meningsmåling foretaget af Voxmeter for Blå Kors Danmark.
63 procent af Socialdemokratiets vælgere bakker op om forslaget. Samme opbakning ses også hos blandt andet Dansk Folkeparti, SF, Venstre og Det Konservative Folkeparti, hvor hhv. 66 procent, 65 procent, 59 procent og 58 procent af vælgerne bakker op om forslaget. Kun Liberal Alliances og Nye Borgerliges vælger mener, det er en dårlig idé.
Hos Blå Kors Danmark, som driver en række bo- og behandlingstilbud til mennesker med alkoholmisbrug og støttetilbud til deres børn, er man glad for at se en bred opbakning blandt danskerne.
"Vælgerne er ikke i tvivl, så vi håber, at partierne lytter til dem. Det vil være første skridt mod en sundere alkoholkultur. Vi ved, at tilgængelighed og forbrug hænger sammen, og forhåbentlig kan en højere aldersgrænse også mindske det drikkepres, som mange unge oplever, når de starter på en ungdomsuddannelse. At man ikke behøver at drikke, bare fordi man fylder 16 år," siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Lytte til Sundhedsstyrelsen
I den nye meningsmåling fra Voxmeter er der også opbakning fra de unge vælgere. Blandt de 18-34-årige mener knap 55 procent af vælgerne, at det er en god idé at hæve aldersgrænsen til 18 år.
Forslaget om en 18-års grænse kommer få uger efter Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger på alkoholområdet, som blandt andet lyder, at unge under 18 år frarådes at drikke alkohol. Med den udmelding i baghovedet, håber Christian Bjerre, at partierne vil tage ansvar og følge den nye kurs på området.
"Vi oplevede under coronakrisen, at partierne fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så det håber vi også er tilfældet, når det nu gælder alkohol."
I dag kan unge på 16 og 17 år købe øl, alkoholsodavand og shots med højest 16,4% alkohol, mens man skal være 18 år for at købe stærkere alkohol.
For at se dette indhold fra blaakors.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Voxmeter.
Fakta om meningsmålingen
- Målingen er foretaget af Voxmeter på baggrund af interviews med 1.068 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen.
- Dataene er indsamlet i perioden 30. marts til 4. april 2022.
Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29 68 96 67cbj@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
Et råb om håb: tvSyd følger livet i Blå Kors Danmark12.5.2026 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentarserie kommer tæt på livet med misbrug, hjemløshed og håbet om en ny begyndelse. ”Alt for ofte ser vi problemerne før mennesket. Serien minder os om, at der altid er et værdifuldt menneske bag,” siger Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.
Blå Kors Genbrug vender tilbage til Næstved8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års fravær er Blå Kors Genbrug tæt på at åbne en ny butik i Næstved – med stor lokal opbakning og plads til flere frivillige.
Nu kan udsatte borgere få lægebehandling på varmestue i Herning6.5.2026 08:58:25 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 5. maj begyndte et pilotprojekt med åben lægekonsultation på Blå Kors Danmarks varmestue i Herning. Det er startskuddet til en større indsats for at sikre en let tilgængelig lægehjælp på borgernes præmisser til nogle af de mest udsatte i hele Region Midtjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
