Advarsel: Du risikerer at betale for en ferie, du ikke kommer afsted på
8.4.2022 08:10:00 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse

Tidsoptimister og folk, der forventer, at lufthavnsprocedurerne er som før pandemien, kan få problemer, hvis de skal ud at rejse i den kommende tid. I sidste ende kan de risikere at måtte betale for en rejse, de alligevel ikke kom afsted på, siger forsikringsekspert.
Trods urolighederne i verden, er rejselysten blandt danskerne meget stor. Rejsebureauerne melder om travlhed, og danskerne har også travlt med at tjekke op på gyldigheden af deres rejseforsikring, som for manges vedkommende har været i bero de sidste par år. Samtidig er det tydeligt på brugen af afbestillingsforsikringerne, at coronavirus stadig er skyld i, at mange må aflyse planlagt ferie i sidste øjeblik.
”Vi modtager stadig mange opkald fra kunder, som må aflyse på grund af corona. Samtidig oplever vi, at flere og flere kontakter os, fordi de blev forsinket til deres flyafgang og slet ikke kom afsted på deres rejse. I mange tilfælde af den enkle årsag, at de havde sat for lidt tid af til at nå gennem lufthavnskontrollerne,” siger produktchef for bl.a. rejseforsikring hos If, Eva Lindberg Vibe.
I sådanne tilfælde er det typisk kunden selv, der står tilbage med regningen for den rejse, han eller hun aldrig kom afsted på.
”At møde frem i lufthavnen efter samme tidsplan som før pandemien er både risikobetonet og urealistisk. Dels er mange lidt ude af træning i forhold til procedurerne før afrejse, dels er der markant mangel på personale i sikkerhedskontrollen, hvilket skaber meget lange køer. Oven i det hele er der så rigtig mange, der skal ud at rejse lige nu,” siger Eva Lindberg Vibe.
Forsikringsdækning baseret på sund fornuft
Rejseforsikringen kan i nogle tilfælde hjælpe kunderne til erstatning, hvis de er ramt af forsinkelse, men ikke i alle tilfælde.
”Hvis kunden har afsat rigeligt tid i forhold til hvad fly- eller rejseselskab anbefaler, og i forhold til hvad man skal kunne forvente i den aktuelle pandemi-situation, så hjælper vi, hvis der alligevel går noget galt. Er der tale om uforudsete hændelser, som kunden ikke kunne vide noget om, får man dækket rejsens pris. Men ofte må man jo tage hjem igen – og gå glip af den planlagte rejse eller ferie”, siger produktchefen.
Hvor god tid der skal beregnes, er en skønsmæssig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Skal du med fly til udlandet med de personalemæssige udfordringer, som lufthavnene melder om i øjeblikket, bør du møde op mindst to timer før afgang, medmindre fly- eller rejseselskabet anbefaler andet. Skal du udenfor Europa anbefaler lufthavnen fremmøde 3 timer før.
Tips til flyrejsende
|
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschefIf Skadeforsikring
Head of Communication
Billeder


Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Flertal af danskerne vil have nyt klimamærke på boliger3.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et klimatilpasningsmærke vil gøre det tydeligt, hvilken risiko boligkøberen skal forholde sig til, men kan også få konsekvenser for boligejere med gentagne vejrskader, vurderer If, Nordens største forsikringsselskab.
If kaster sig ind i kampen mod ensomhed med ny pris15.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske vinder af prisen kan modtage op til en million kroner fra If til at realisere sit projekt.
If har rygende travlt efter storm: Har ramt 1.000 skader7.4.2026 16:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af skadesanmeldelser i kølvandet på stormen Dave er steget markant i dag, tirsdag, lyder det fra forsikringsselskabet If.
If har modtaget 150 skader efter Dave – forventer fortsat travlhed6.4.2026 11:41:46 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet If forudser, at flere skadesanmeldelser vil tikke ind, i takt med at danskere vender hjem fra påskeferie.
If: Kraftig blæst i april er usædvanlig: Sådan kan boligejere forberede sig5.4.2026 08:51:40 CEST | Pressemeddelelse
If opfordrer boligejere til at tage forholdsregler i forbindelse med varsel om storm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
