Vinterdæk om sommeren giver dårligere sikkerhed og økonomi

Danskerne er generelt blevet bedre til at skifte dæk efter årstiden, men enkelte vælger fortsat at beholde vinterdækkene på hele året. Det kan få konsekvenser for både sikkerhed og økonomi.
Ifølge Rådet for Større Dæksikkerheds årlige dæktælling kørte cirka hver sjette i juni 2021 på vinterdæk, mens det i 2018 var cirka hver femte[1]. Så vi er blevet bedre til at skifte til sæsonrigtige dæk.
- Vi ser fortsat ulykker på vejene, som skyldes de forkerte dæk. Det har konsekvenser for både økonomi og specielt sikkerheden at køre på vinterdæk om sommeren og omvendt. De rette dæk til den specifikke sæson sikrer det bedste vejgreb, forklarer Jeppe Damgaard, teknisk chef hos SOS Dansk Autohjælp.
Få større sikkerhed og spar penge
Skiftet mellem dæk kan være besværligt og virke unødvendigt, men det er vigtigt, forklarer Jeppe Damgaard:
- Vinterdæk er lavet af et blødere materiale, der om vinteren hjælper med et godt vejgreb på sne- og isglatte veje. Men om sommeren bliver dækkene for bløde, og det svækker vejgrebet. Det kan faktisk medvirke til, at bremselængden øges med op til otte procent.
Varmens virkning på vinterdækkene har også betydning for økonomien. Når man bruger dækkene sæsonmæssigt korrekt, holder dækkene længere.
Undersøgelser viser derudover, at vinterdæk har op til 15 procent højere rullemodstand, hvilket kræver mere brændstof, og man risikerer derfor om sommeren at spilde penge på brændstof til dæk med en lavere sikkerhed. Særligt med de aktuelt høje benzinpriser, kan det have en stor betydning for pengepungen.
Det skal du være opmærksom på, når du skifter til sommerdæk:
- Tjek dækmønster: Den lovmæssige grænse i Danmark for dybden på dækmønster er minimum 1,6 mm. Vi anbefaler dog minimum 3 mm dækmønster.
- Tjek dæktryk: De fleste biler/dæk kører med et dæktryk på 2,5 - 3 bar, har du lavprofildæk kan det være over 3 bar. For lavt dæktryk giver dårligere vejgreb og højere brændstofforbrug. Du finder som regel din bils anbefalede dæktryk i instruktionsbogen, i tankdækslet eller ved dørfalsen.
- Husk at efterspænde hjulene: Det er ikke unormalt, at sommerdæk sidder på alufælge og vinterdæk på normale fælge. Vær opmærksom på at benytte bolte, der passer korrekt til fælgene. Når man har skiftet til sommerdæk, er en vigtig huskeregel at efterspænde hjulene efter 100-200 kilometers kørsel – uanset om man selv har skiftet dækkene, eller om man har fået det gjort på et værksted.
Rådet for større dæksikkerhed er en del af Dækbranchen Danmark: https://www.daeksikkerhed.dk/
Nøgleord
Kontakter
Anette Bjørn JuncherVagtcentralchefSOS Dansk Autohjælp
Tlf:5118 6085Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
Information om SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance, vejhjælp samt sundhedsløsninger. SOS International sikrer værdikæden på vegne af kunderne som en trusted partner ved at have fokus på den optimale slutbrugeroplevelse samt øje for de samlede omkostninger. Som en trusted partner er kvalitet og compliance endvidere nøgleparametre.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.000 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 13 af de største forsikringsselskaber i Norden. SOS International har en sagsvolumen, der placerer virksomheden som en af de største assistanceorganisationer i Norden.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Sådan forbereder du årets første tur i campingvogn14.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange campingvognsejere udnytter påsken til at tage på årets første tur. SOS Dansk Autohjælp ligger inde med gode råd, der øger sikkerheden, når landets ca. 110.000 campingvogne triller fra vinterhi og ud på vejene.
En forårsklar bil er en gevinst for sikkerheden7.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Solen og lyset er tilbage, det bliver lunere, og påskeferien ligger og lokker lige om hjørnet. SOS Dansk Autohjælp fortæller, hvordan du på nogle få timer og godt med knofedt kan få bilen i topform til sommersæsonen.
Derfor skal du skifte til sommerdæk1.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De rigtige dæk til årstiden giver bedre sikkerhed i trafikken.
Påskeferie i London? Husk forhåndsgodkendelse31.3.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårets fridage indbyder til miniferier og storbyrejser. Hvis turen går til London, skal du være opmærksom på, at Storbritannien har indført nye indrejseregler med krav om forhåndsgodkendelse.
Årsregnskab: SOS International forbereder sig på fremtiden19.3.2025 13:03:10 CET | Pressemeddelelse
SOS International gik ud af 2024 med sit stærkeste resultat i 12 år og står nu stærkere rustet til fremtiden. Det økonomiske overskud skaber et grundlag for strategiske investeringer, der skal styrke positionen som Nordens førende assistanceselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum