Planloven står i vejen for grøn omstilling af fiskeproduktion
Hvad har grøn omstilling, fiskeproduktion og planloven med hinanden at gøre? Faktisk en hel del mere, end man lige skulle tro.
Regeringen vil gerne have mere fiskeproduktion på land i moderne såkaldte "recirkuleringsanlæg", hvor en stor del af vandet genbruges og renses. Det er en teknologi, hvor Danmark er foregangsland. Planmæssigt har fiskeproduktion på land imidlertid svære vilkår sammenlignet med anden husdyrproduktion. Planloven undtager nemlig landbrug, skovbrug og fiskeri fra krav om en såkaldt landzonetilladelse. Undtagelsen omfatter bare ikke fiskeopdræt.
En ny planlov forhandles lige nu i Folketinget. Det er den lovgivning, der skal sikre en sammenhængende planlægning i Danmark.
"De forældede regler gør, at fiskeproduktion på land har svære vilkår, og det går ud over vækst og arbejdspladser i landdistrikter. Og så er fisk jo noget af dét, vi skal spise mere af, hvis vi gerne vil gøre noget godt for både sundhed og klima," siger formand for Folketingets Erhvervsudvalg, Anne Matthiesen (V).
Internationalt buldrer udviklingen af fiskeproduktion derudaf. I Danmark og EU står det anderledes sløjt til. Hele 70 procent af de opdrættede fisk og skaldyr, der forbruges i EU, kommer fra import. Det er en udvikling, man kan nikke genkende til i Billund Aquaculture, som er førende på verdensplan inden for etablering af moderne landbaserede anlæg til fiskeproduktion:
"Fiskeproduktion på land er en del af en global megatrend: Verdens befolkning vokser, og der er brug for mere protein, som er produceret på en mere bæredygtig måde end i dag. Danmark er frontrunnere på teknologien, så jeg ser et stort potentiale i, at Danmark kan producere mere fisk på land”, siger CEO i Billund Aquaculture, Steffen Busk Jespersen.
Ifølge EU-Kommissionen kan akvakultur, det vil sige produktion af fisk, skaldyr og tang, være med til at sikre sunde fødevarer til en voksende verdensbefolkning og samtidig reducere behovet for at fange flere vilde fisk for at opfylde den stigende efterspørgsel. Derfor anbefaler EU-kommissionen blandt andet, at medlemslandene gør det lettere at få adgang til arealer og vand samt fjerner unødvendige administrative byrder i forbindelse med godkendelsen af nye anlæg
Det vil ikke medføre øget påvirkning af natur og miljø, hvis planloven ændres, så fiskeproduktion ligesom anden husdyrproduktion undtages krav om landzonetilladelse. Det skyldes, at både ændringer af et bestående anlæg og etablering af nye anlæg fortsat vil kræve miljøgodkendelse og vurdering efter reglerne om habitat, VVM og vandområdeplaner mm.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt presse- og kommunikationschef i Dansk Akvakultur Josefine Mølbjerg Dueholm for flere oplysninger: josefine@danskakvakultur.dk, +45 51 30 80 39
Billeder
Information om Dansk Akvakultur Producentorganisation
Vesterbrogade 6D, 2. sal
1620 København V
https://danskakvakultur.dk/
Dansk Akvakultur Producentorganisations medlemmer opdrætter fisk, skaldyr, tang og foder i international topklasse. Samlet set repræsenterer akvakulturen med sine følgeerhverv mere end 1000 danske arbejdspladser og udgør i sig selv en eksportindtægt på 1 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Dansk akvakultur - fremtidens fødevarer15.11.2024 08:47:53 CET | Pressemeddelelse
Når vi taler om fremtidens fødevarer, behøver vi ikke altid at se langt frem. Akvakulturindustrien, og især den danske del, tilbyder i dag klimavenlige alternativer, der kan bidrage væsentligt til både foder- og fødevareproduktionen.
Stort potentiale for mere miljø- og klimaeffektivt fiskeopdræt31.3.2023 12:44:59 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har stolte traditioner indenfor fiskeopdræt, men svære rammevilkår og statslige opkøbsordninger har reduceret antallet af dambrug markant. Flere end 300 dambrug er lukket siden 1989, og selvom flere opdrættere gerne vil ombygge til eller etablere moderne, miljøeffektive fiskeopdræt på land, står planloven i vejen for en del af udviklingen.
René Christensen bliver direktør for Dansk Akvakultur26.1.2023 13:00:56 CET | Pressemeddelelse
René Christensen starter 1. februar som direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur.
Dansk Akvakultur vil beregne klimaaftryk fra fiskeopdræt27.4.2022 11:36:01 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Akvakultur har i samarbejde med Bureau Veritas udviklet et værktøj til at beregne klimaaftrykket fra opdrættet fisk.
Presseinvitation: Folketingspolitiker besøger Billund-virksomhed og grøn pionér29.3.2022 11:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Anni Matthiesen (V) besøger Billund Aquaculture den 1. april 2022 til en snak om moderne fiskeproduktion, grøn omstilling og planloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum