Populær patentordning hjælper Colofact fra idé til produkt

54 virksomheder. Så mange har ansøgt fra Region Hovedstaden om at få del i Erhvervsministeriets patentvoucherordning. En ordning, der giver økonomisk tilskud til patentansøgninger. Formålet med ordningen er at hjælpe virksomheder med at få taget patent på deres gode opfindelser, så de eksempelvis står stærkere mod kopister, når der skal eksporteres. Noget der er højaktuelt for startuppen Colofact, der fik en patentvoucher i 2021 og snart er klar til at lave den første prototype af deres opfindelse:
“Vi startede med en dialogsøgning hos Patent- og Varemærkestyrelsen og blev mere afklarede omkring, hvad der fandtes i forvejen indenfor vores felt, så vi kunne finde eventuelle sparringspartnere. Desuden blev vi mere klar over, hvilke elementer ved vores opfindelsesteknologi, der muligvis kunne patenteres. Den viden er uvurderlig, hvis man vil skabe så stærkt et produkt fra starten som muligt, og det er blandt andet den proces, som voucheren nu skal dække udgiften til,” siger den ene af de to stiftere, Torben Hjorth Petersen.
De to stiftere af Colofact har begge arbejdet i medicobranchen i årevis, så for dem var det ikke et spørgsmål om hvorvidt, de skulle kigge ind i patenter, men hvordan. Fra deres fagkendskab i branchen ved de, at der vil være behov for deres produkt, og derfor har det helt fra starten stået klart for dem, at de skulle have styr på deres IP-rettigheder, når de begyndte at udvikle deres produkt for alvor. De har begge sagt deres konsulentvirke i medicobranchen op og begynder at arbejde fuldtid i Colofact fra maj måned. Derfor er det endnu vigtigere for dem, at deres opfindelse står så stærkt som muligt:
“Vores produkt sigter globalt, først til det danske marked, herefter det europæiske og så resten af verden. Derfor er den patentproces, vi skal i gang med nu, helt essentiel for virksomhedens fremtid og positionen på markedet. Patentvoucheren er en vigtig indsprøjtning - også for at kunne tiltrække den nødvendige produktions- og eksportkapital fra investorer i fremtiden.”
At patentvoucheren også er blevet revet væk i 2022 vidner om, at der findes et stort behov blandt små virksomheder, og det er ifølge direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen, Sune Stampe Sørensen, positivt:
“Det er glædeligt at se, at så mange mindre virksomheder tager godt imod tilbuddet om at komme i gang med patentprocesserne, og det vidner om, at de kan se værdien i at patentere deres opfindelser. Et patent vil typisk øge deres muligheder for at tiltrække investorer,eksportere og skabe vækst, hvilket i sidste ende kommer os alle til gavn i form af flere arbejdspladser,” siger Sune Stampe Sørensen.
De virksomheder, der ikke får del i ordningen i denne runde, har mulighed for at få del i tilskuddet, når puljens anden runde åbner den 4. oktober. Den samlede pulje lyder på 5 millioner i år, som fordeles ligeligt på de to ansøgningsrunder. Ordningen administreres af landets erhvervshuse, og de bekræfter, at virksomhederne har taget godt imod tilbuddet om tilskud:
“Vi oplever en stor og stadigt stigende efterspørgsel fra virksomheder og iværksættere i Erhvervshus Hovedstaden for sparring om IP rettigheder, da det ofte er en helt central del af virksomhedernes forretningsmodel. Derfor har vi også mærket en overvældende interesse for patentvoucherordningen og kapital til patentansøgningsprocesserne. Interessen har været så stor, at vi måtte tilføre ekstra IP kyndige forretningsudviklere til at håndtere henvendelser og ønsker om møder. Vi er stolte af at være en del af en så efterspurgt ydelse.” siger Katrine Paaby Joensen, direktør i Erhvervshus Hovedstaden.
Læs mere om patentvoucheren og strategisk brug af IP-rettigheder hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Fakta om patentvoucherordningen
Patentvoucheren er målrettet små og mellemstore virksomheder, der ønsker økonomisk støtte til deres patentansøgningsproces. Voucheren er et ud af i alt 16 initiativer i IP-handlingsplanen, som erhvervsministeren lancerede i efteråret 2021.
Antallet af patenter i Danmark er mindre, end det kunne forventes på baggrund af branchesammensætningen, og mens patentaktiviteten er høj for store virksomheder, halter SMV’erne bagefter. Se figur 7, 8 og 9 i IP-handlingsplanen her.
Desuden viser tal i IP-handlingsplanen, at værditilvæksten i iværksætter-virksomheder, som har taget patent, er væsentlig højere end i virksomheder uden patenter.
Nøgleord
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tlf:20 76 92 08tiht@dkpto.dkBilleder

Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Norsk energiløsning kåret som årets nordiske innovation10.4.2025 17:13:48 CEST | Pressemeddelelse
Nordic Innovation Award blev den 10. april uddelt for første gang i København, og den norske virksomhed Cartesian løb med prisen for deres banebrydende innovation.
Dansk innovation ligger helt i top!25.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk fjerdeplads målt på antallet af patentansøgninger per indbygger sidste år. Det er første gang, et universitet indtager en tredjeplads på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark. VKR Holding er i år for første gang med på listen.
Danske virksomheder er vilde med populær patentordning2.12.2024 10:18:31 CET | Pressemeddelelse
215 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres idé. Én af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Frederikshavn-virksomheden Decubimax, som har udviklet en trykaflastende sårbandage.
Sådan undgår du at købe kopivarer på ferien10.7.2024 09:20:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere shopper på ferien i udlandet. Her kan billige mærkevarer være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien og får ægte ferieminder med hjem.
Ny kampagne målrettet unge stiller skarpt på de alvorlige konsekvenser ved kopivarer12.6.2024 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Online produktkataloger med links til kopivarer spredes blandt unge på digitale og sociale medier. Det er en bekymrende tendens, lyder det fra Patent- og Varemærkestyrelsen, der med en ny kampagne sætter fokus på de skadelige konsekvenser ved kopivarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum