OK-koncernen kom godt ud af 2021

OK er en vigtig del af infrastrukturen i Danmark. Det viser energikoncernens 2021, som bar præg af rekordsalg og rekordomsætning. Årsresultatet afspejler ifølge CEO Jørgen Wisborg, at OK har de rette, kundevenlige koncepter.
”Der er sket meget i både det danske samfund og i verdenssamfundet de seneste par år, fx i form af restriktioner og nedlukningsperioder. COVID-19 – eller snarere følgevirkningerne – har også haft konsekvenser i vores koncern, men generelt har vi haft et højt aktivitetsniveau og vores kundeservice og koncepter har vist sig meget holdbare. Samtidig har trafikken i perioder været mere lokal, hvor vi er stærkt repræsenteret. Det er også en del af forklaringen på det gode resultat,” siger Jørgen Wisborg, CEO i OK og bestyrelsesformand i Kamstrup.
Wisborg tilføjer, at der i resultat for 2021 ligger en betydelig gevinst på 255 millioner kroner på grund af udefrakommende faktorer i form af konjunkturer og valuta, og at driftsresultatet derfor er på niveau med sidste års resultat. I 2020 fik OK omvendt et konjunkturtab på 145 millioner kroner.
Globale efterspørgsels-udfordringer
Koncernens største datterselskab Kamstrup har skullet agere på et verdensmarked, der fortsat er påvirket af efterveer fra pandemien.
”Kamstrup afsætter intelligente energi- og vandmåler til hele verden. Og selvom selskabet har klaret sig godt under ret uforudsigelige forhold i 2021 og faktisk er gået ind i 2022 med en historisk stor ordrebog, er det en udfordrende tid, fordi det er så svært at skaffe komponenter, fx mikrochips, på globalt plan,” siger Jørgen Wisborg.
På området for opvarmning af boliger oplever varmepumpe-området fortsat rekordvækst. OK har oplevet en enorm interesse for varmepumper og har i 2021 solgt væsentligt flere end året før. Også her er det imidlertid svært at imødekomme efterspørgslen – som kun er taget til i kølvandet på Ukraine-krigen – på grund af den globale komponentmangel.
Digitalisering i moderselskabet
I moderselskabet får digitaliseringsstrategien fortsat fuld fokus, og der investeres massivt i løsninger og funktionaliteter, der gør det så nemt og bekvemt som muligt at være kunde i OK. OK’s app, der efterhånden er blevet mange kunders foretrukne betalingsmiddel, er blevet udstyret med mulighed for opladning af elbil, og omdrejningspunktet for udviklingen af appen har i det hele taget været e-mobilitet i 2021. Et område, som OK satser meget på, lyder det fra Wisborg.
”Vi er Danmarks førende leverandør af energi til bilistmarkedet, og derfor ønsker vi naturligvis at være en aktiv spiller på markedet for opladning af elbiler. Vi er allerede godt i gang med at udrulle flere forskellige typer ladestandere og ladekoncepter, og vi vil i de kommende tre år investere et milliardbeløb i e-mobilitet,” siger Jørgen Wisborg.
Nettoomsætningen i OK-koncernen for 2021 lyder på knap 12,3 milliarder kroner, og resultatet på 1.026 millioner kroner medfører en skattebetaling på 219 millioner kroner.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab med hovedkontor i Viby J.
- Koncernen tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData, Danoil og OK Energiteknik.
- OK-koncernen beskæftiger cirka 2.500 personer
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 200 svanemærkede vaskehaller samt 75 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg.
- Årsrapport for 2021
- Ansvarlighedsrapport 2021
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Undgå dyre regninger og bøvl: 3 ting, nye elbilsejere ville ønske, de havde vidst15.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Rekordmange danskere køber elbil, og det er en helt ny verden for de fleste. Her kommer en række tips, som nye elbilsejere ville ønske, de havde hørt, inden de fik elbil.
Der er altid en lynhurtig ladestander inden for 25 km8.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med elbil har aldrig haft nemmere adgang til opladning, og der er ikke længere grund til bekymring, når batteriet nærmer sig nul. De seneste år har budt på massive investeringer - og alene energiselskabet OK har nu hurtig- eller lynladere inden for 25 kilometer – uanset hvor i landet, du befinder dig.
OK bliver ladepartner til Sol og Strand3.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde sikrer ladestandere ved størstedelen af Sol og Strands lokalkontorer landet over. Aftalen skal understøtte virksomhedens omstilling til elbiler.
Alt-i-en-løsning til vognmænd: Nyt selskab gør opladning nemmere og billigere3.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK og to erfarne iværksættere lancerer i fællesskab et nyt selskab med ét klart formål: at gøre det nemt, effektivt og økonomisk attraktivt for transportbranchen at omstille sig til elektrisk drift.
Hedebølger og vindstille vejr sender elpriserne i vejret – op over 6 kroner i aften1.7.2025 09:14:21 CEST | Pressemeddelelse
Skynd dig at få sat vasketøjet over eller opladet elbilen. I dag kan det for alvor betale sig at holde øje med elpriserne og planlægge dit forbrug væk fra de dyreste timer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum