Nemlig.com

Nemlig.com og kendt Michelin-kok går sammen om ny satsning på danske, lokale varer

Del
Den aarhusianske Michelin-kok og nemlig.com lancerer nu SMAG – et nyt brand med unikke og smagfulde, økologiske hverdagsvarer fra lokale, danske producenter.
Nemlig.com og Michelin-kokken Wassim Hallal har arbejdet sammen for at sikre de helt rigtige produkter til SMAG. Foto: pressefoto
Nemlig.com og Michelin-kokken Wassim Hallal har arbejdet sammen for at sikre de helt rigtige produkter til SMAG. Foto: pressefoto

Dagligvarer skal smage af mere. Den mission er nemlig.com og Michelin-kokken Wassim Hallal gået sammen om at fortælle med et spritnyt brand af hverdagsprodukter kaldet SMAG.

SMAG er et nyt, unikt brand, der forhandles eksklusivt hos nemlig.com, og som er kendetegnet ved at være udelukkende fra lokale, danske producenter. Med SMAG bliver det nemt at finde smagsrige kvalitetsprodukter fra små, familieejede gårde, mindre destillerier, dygtige mejerister og slagtere og alle de producenter, som sætter en ære i at producere varer i Danmark af særlig høj kvalitet.

”De varer, som vi bruger hver dag, skal smage godt og smage af mere. Med SMAG vil vi sætte et stort aftryk på netop de varer. Derfor var det naturligt at udvikle en række helt nye og unikke varer til hverdagen, så flere danskere får nemmere ved at opleve de fantastiske danske produkter, der findes,” siger Wassim Hallal, der til daglig er køkkenchef og ejer af Michelin restauranten Frederikshøj i Aarhus.

SMAG produktserien kommer til at bestå af hundredvis af varer, der dækker alle dele af hverdagen, blandt andet mejeri, fersk kød, pålæg, færdigretter, saucer, øl, morgenmadsprodukter, æg, is, og meget, meget mere. Alt er produceret lokalt og langt de fleste varer er økologiske.

Danskproduceret kvalitet med smagen i fokus
Samarbejdet med Wassim Hallal har været afgørende for at skabe de mest smagfulde og unikke hverdagsprodukter på markedet, og Wassim Hallal har været dybt involveret i udarbejdelsen og kvaliteten af produkterne.

Wassim Hallal har selv været med til udvælgelsen, forarbejdningen og ikke mindst tilsmagningen af produkterne, så hver enkelt vare bliver en unik oplevelse i hverdagen, ligesom at Wassim Hallal også har udviklet unikke opskrifter til de mange nye produkter i SMAG.

”Vi har valgt at lave nogle fantastiske produkter til hverdagen, som kan lidt mere og som skal være en følgesvend i en hverdag, der ændrer sig hele tiden. Derfor har vi også genopfundet gamle klassikere, i en version, som man aldrig har smagt før, bl.a. lørdagskyllingen, der altså også kan spises om onsdagen,” siger Wassim Hallal.

Hos nemlig.com glæder man sig til at præsentere SMAG for danskerne, da onlinesupermarkedet gerne vil skubbe til smagen og hele opfattelsen af de varer, som vi benytter til hverdag.

”Vi er virkelig stolte af SMAG, der sætter nye standarder for, hvordan lokale danske produkter kan smage. For mange danskere kan det være svært at finde de varer, som både er produceret i Danmark og samtidig byder på en unik oplevelse og smag. Med SMAG lancerer vi en serie produkter fra danske producenter, der sammen med Wassim Hallal har skabt hidtil usete smagsoplevelser på det danske marked,” siger Jack Enevoldsen, kategoridirektør i nemlig.com.

SMAG produkterne forhandles eksklusivt på nemlig.com.

Se hele udvalget af SMAG produkter her 


Nøgleord

Kontakter

Billeder

Nemlig.com og Michelin-kokken Wassim Hallal har arbejdet sammen for at sikre de helt rigtige produkter til SMAG. Foto: pressefoto
Nemlig.com og Michelin-kokken Wassim Hallal har arbejdet sammen for at sikre de helt rigtige produkter til SMAG. Foto: pressefoto
Download
SMAG byder på et hav af hverdagsprodukter og spænder over alle kategorier - lige fra kød, mejeri, tørvarer samt øl og spiritus. Foto: nemlig.com
SMAG byder på et hav af hverdagsprodukter og spænder over alle kategorier - lige fra kød, mejeri, tørvarer samt øl og spiritus. Foto: nemlig.com
Download

Information om Nemlig.com

Nemlig.com
Nemlig.com
Banemarksvej 58
2605 Brøndby

https://nemlig.com

Om SMAG
Der findes mange fantastiske lokalt producerede fødevarer rundt om i Danmark. Små, familieejede gårde, destillerier, gartnere, slagtere og producenter, som sætter en ære i at kvaliteten skal være høj og ansvarligheden for miljø og mennesker endnu højere. Desværre kan de være svære at få fat i, hvis man ikke bor lige i nærheden, men nu har vi gjort det lidt nemmere at sætte den gode SMAG af Danmark på middagsbordet.
SMAG har samlet nogle af Danmarks bedste og mest smagfulde produkter. Alt er produceret lokalt og det meste er økologisk. Samtlige produkter og producenter er nøje udarbejdet og udvalgt af Michelin-kok Wassim Hallal, og der er ikke gået på kompromis med kvaliteten. Til gengæld er prisen rimelig, så alle kan sætte SMAG på hverdagen.

Se hele udvalget af SMAG produkter her 

Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com

Nemlig øger omsætning i nyt regnskab30.1.2024 08:08:01 CET | Pressemeddelelse

Nemlig er tilbage i vækst, og virksomheden har i det netop afsluttede finansår 2022/23 øget omsætningen til 2,51 mia. kr., hvilket er en stigning på 30 mio. kr. i forhold til sidste finansår. Omsætningsvæksten på helåret blev sikret i finansårets sidste fem måneder fra marts til juli med en gennemsnitlig vækst på 20%. En tendens der er fortsat ind i det nye finansår 2023/24, der startede i august 2023 og derfor tegner godt for dette år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye