Louis Nielsen holder lørdagslukket: Holder stor fest for alle medarbejdere

Louis Nielsens 78 butikker landet over har sædvanligvis åben hver lørdag, men lørdag den 2. april er alle butikker lukket. Her er alle Louis Nielsens medarbejdere nemlig til fagligt seminar og efterfølgende stor fest på Comwell i Kolding
- Vi lukker alle vores butikker og holder en stor fest for medarbejderne for at sige tak for deres store indsats og flotte arbejde, fortæller adm. direktør Mads Nygaard.
Vigtigt for sammenholdet
Det er tre år siden, at medarbejderne sidst var samlet til fest. Corona har aflyst den årlige fest, Louis Nielsen Live, flere år i træk. Derfor er den ekstra tiltrængt i år.
- Vi har et stærkt fællesskab, og det mærker vi ekstra stærkt, når vi alle er samlet. Vi har savnet det, men nu kan vi endelig mødes igen alle sammen. Det er vigtigt for sammenholdet i hele virksomheden, fortæller Mads Nygaard.
Over 800 medarbejdere deltager i festen, som byder på flere store musiknavne, som først afsløres på aftenen, standup, middag, fri bar og overnatning.
Håber på kundernes forståelse
Mads Nygaard er klar over, at en ekstraordinær lukkedag kan resultere i frustrerede kunder, men han håber på forståelse.
- Jeg håber, at kunderne forstår, hvorfor vi holder lukket denne lørdag. Festen er længe ventet af medarbejderne, og de fortjener den virkelig, fortæller Mads Nygaard.
Nødtelefon til akut hjælp
Skulle kunder opleve akut opståede synsforstyrrelser, akut rødme i øjet i forbindelse med linsebrug eller lignende, kan kunder kontakte Louis Nielsens nødtelefon.
- Vi ønsker naturligvis at hjælpe de kunder, der har akut brug for hjælp. telefonen er bemandet med optikere, der kan rådgive kunderne.
Mere info findes her: https://www.louisnielsen.dk/live-seminar-2022
Kontakter
Rune SteinessPR-konsulent
Tlf:30389652rune.steiness@louisnielsen.dkBilleder




Information om Louis Nielsen
Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Briller knækkede dagen før eksamen: Lokal optiker trådte til med hurtig hjælp25.6.2025 10:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Victor Vestergaard og Niels Burchardt trådte til, da Emilie knækkede sine briller dagen før eksamen
Sol over Danmark: Beskyt dine øjne i sommersolen13.6.2025 09:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Solen har gjort sit indtog. Sammen med solcremen og solhatten skal solbrillerne på. Det anbefaler optikerkæden Louis Nielsen. En undersøgelse viser, at 84 procent af danskerne ikke kender CE-mærkningen, som er garanti for, at solbriller beskytter for solens uv-stråler
Opsigtsvækkende parkering går viralt på sociale medier9.5.2025 10:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Hvad der ligner en alternativ parkering, var et planlagt reklamefremstød fra optikerkæden Louis Nielsen. Billedet er bilen er gået viralt på sociale medier, hvor reklamefremstødet får store roser
Louis Nielsen lukker alle butikker i weekenden: Medarbejderne inviteres til fest for at fejre prisregn30.4.2025 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle medarbejderne fra Louis Nielsens 79 butikker kan holde fri og tage til seminar og fest med flere end 800 kolleger på lørdag. Optikerkæden lukker butikkerne den 3. og 4. maj, så alle kan være med til det årlige seminar og fest, hvor to nye priser skal fejres.
For tredje år i træk er Louis Nielsen Danmarks bedste arbejdsplads: ”Der er ikke noget quickfix”4.4.2025 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Et langvarigt fokus på trivsel hos både unge og ældre medarbejdere, der oplever fællesskab, anerkendelse og udviklingsmuligheder har sikret Louis Nielsen titlen som Danmarks bedste arbejdsplads for tredje år i træk og Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum