Norsk mediegigant opkøber Danmarks største markedsplads for byggeprojekter
31.3.2022 14:52:00 CEST | 3byggetilbud.dk | Pressemeddelelse

Landets største formidler af byggeprojekter, 3byggetilbud.dk, bliver nu en del af Norges største mediekoncern, Schibsted. 3byggetilbud.dk har siden år 2000 formidlet byggeopgaver til et landsdækkende netværk af håndværkerfirmaer. Alene sidste år håndterede 3byggetilbud.dk over 70.000 byggeopgaver.
Det perfekte match
”3byggetilbud.dk er en utrolig spændende og solid platform. De har lang erfaring med at formidle renoveringsprojekter fra forbrugere til håndværkere, og har en solid position i Danmark. Jeg ser dette som et perfekt match for Schibsted, og ser frem til at fortsætte rejsen sammen med deres dygtige team i København og Århus,” siger Håvard Bungum, administrerende direktør i Schibsted Norge SMB, som også ejer Mittanbud i Norge.
Martin Borgstrøm, CEO og stifter af 3byggetilbud.dk er meget tilfreds med opkøbet:”Vi er selvfølgelig utroligt stolte og glade for, at vi nu skal fortsætte rejsen sammen med Schibsted.”
Han fortsætter: ”Hos 3byggetilbud.dk har vi nok altid gjort tingene lidt på vores egen måde. Samtidig har vi haft en mission om altid at have sorte tal på bundlinjen, mens vi udviklede virksomheden, så vi hele tiden kunne være uafhængige af andre og samtidig sikre medarbejdernes arbejdsplads. Vi var én af de første tjenester af sin slags i Europa, og jeg er stolt af, hvor vi er i dag.”
Stærke på data og digitalt
Schibsted står blandt andet bag Finn.no, mittanbud, VG og Aftenposten i Norge samt DBA og Bilbasen i Danmark.
Martin Borgstrøm ser frem til at blive en del af en international organisation af Schibsteds kaliber:
”Schibsted driver en lignende tjeneste i Norge og håndterer fire gange så mange opgaver som os. De er utrolig stærke på deres data og digitale salg. Samtidig har de kræfterne og en utrolig stærk organisation, der kan hjælpe til med at cementere vores brand i Danmark – til glæde for håndværkere og bygherrer,” siger Martin Borgstrøm.
Ifølge Martin Borgstrøm skal produkter optimeres, så teknologien og kvaliteten bliver endnu bedre:
”Vi skal sørge for, at vores bygherrer oplever en endnu bedre service og at vores tilknyttede håndværkere vinder endnu flere opgaver gennem os. Og når man ser på Mittanbuds position i Norge med over 300.000 opgaver, ser vi selvfølgelig et endnu større potentiale i vores danske forretning. Det vil vi selvfølgelig se om vi ikke kan udfordre fremover,” slutter Martin Borgstrøm
Om 3byggetilbud.dk A/S3byggetilbud.dk håndterede sidste år over 70.000 byggeopgaver i Danmark og har 65 ansatte fordelt i København og Århus. 3byggetilbud.dk’s netværk består af ca. 1.700 leverandører, der samlet set generer en anslået omsætning på mellem 2-3 mia. kr. gennem virksomhedens platform. Virksomheden har eksisteret i over 20 år havde sidste år en omsætning på omkring 56 mio. kr.3byggetilbud.dk står også bag Energihjem.dk og Andelsportal.dk. Om Schibsted A/SNorges største mediekoncern Schibsteds A/S har specialiseret sig i medier og markedspladser. Koncernen står blandt andet bag Finn.no, mittanbud, VG og Aftenposten i Norge, DBA og Bilbasen i Danmark samt en lang række andre virksomheder i hele Skandinavien. |
Kontakter
Martin BorgstrømAdministrerende direktør og stifter3byggetibud.dk A/S
Tlf:26725676mb@abgruppen.dkHåvard BungumAdministrerende direktørSchibsted Norge SMB
Tlf:+4798244220Havard.Bungum@schibsted.noBilleder

Information om 3byggetilbud.dk
3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk, Andelsportal.dk og 3byggetilbud Match. 3byggetilbud.dk står også bag Håndværkerindekset, der hvert kvartal giver et indblik data fra tusindvis af indsendte opgaver og viser, hvilke brancher, opgavetyper, priser og geografiske tendenser, der præger markedet lige nu. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 2.200 håndværker-firmaer.
Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Badeværelser bliver markant dyrere: Prisen er steget 43 procent på ét år15.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Håndværkerindekset viser, at badeværelsesrenovering er den håndværkerydelse, der er steget mest i pris det seneste år. Samtidig er maler-, tømrer- og murerarbejde blevet markant dyrere.
Danskerne skifter taget: Antallet af tagentrepriser stiger 45 procent på et år10.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Håndværkerindekset for 2. kvartal 2026 viser, at tagentrepriser steg 45 procent på et år. Samtidig er et nyt tag nu den dyreste håndværkerydelse i indekset med en medianpris på 252.000 kroner
Tagudskiftning er den mest efterspurgte håndværkeropgave på Sjælland9.7.2026 13:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Håndværkerindekset viser, at tagentrepriser for første gang er den største håndværkerkategori i Region Sjælland. Efterspørgslen er steget 90 procent på et år - selv om en tagentreprise typisk koster omkring 252.000 kroner.
Tre gange så mange danskere vil have en varmepumpe, der kan køle, efter hedebølge1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Markedet for sommerkøling med varmepumper er brandvarmt lige nu, viser nye tal fra 3byggetilbud.dk.
Stor efterspørgsel på elektrikere, men på Fyn stikker det helt af19.6.2026 12:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på autoriserede elinstallatører stiger over hele landet. Men på Fyn er udviklingen markant større end alle andre steder - og nu søger 3byggetilbud.dk flere elinstallatører, der tager opgaver på Fyn for at følge med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
