Udenrigsministeren og folketingsmedlemmer besøger Georgien og kontaktlinjen til de russisk-støttede besatte områder
”Ruslands uprovokerede angreb på Ukraine har med uhyggelig alvor understreget hvor vigtigt det er, at vi sikrer suverænitet, fred og stabilitet i landene i regionen. Det gælder blandt andet for Georgien og derfor er det vigtigt for mig, at vi fra dansk side udtrykker vores uforbeholdne støtte til landet og dets indbyggere,” udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod.
Udenrigsministeren får på turen selskab af de seks folketingsmedlemmer Bertel Haarder (V), Anne Valentina Berthelsen (SF), Rasmus Helveg Petersen (RV), Marcus Knuth (KF), Alex Ahrendtsen (DF) og Annette Lind (S) og programmet inkluderer blandt andet et møde mellem udenrigsminister Jeppe Kofod og hans udenrigsministerkollega David Zalkaliani samt premierminister Irakli Gharibashvili og præsident Salome Zourabichwili.
Delegationen skal desuden besøge den georgiske kontaktlinje i Sydossetien og EU’s monitoreringsmission (EUMM), der har været i Georgien, siden EU mæglede en våbenhvileaftale, som afsluttede den russisk-georgiske krig i 2008.
Rusland angreb i 2008 Georgien, og siden har de to områder Sydossetien og Abkhasien været besat territorie. EUMM’s indsats er primært rettet mod at observere sikkerhed og den humanitære situation på stedet. Missionen overvåger konsekvenserne af konflikten for de internt fordrevne samt for de mennesker, der bor i områderne op til de administrative grænselinjer.
Delegationen skal også besøge en lejr for internt fordrevne i landsbyen Tserovani. Europe Foundation, som Danmark bidrager 30 millioner kroner til over fem år, støtter her gennemførelsen af ungdomsledede initiativer, der adressere udfordringerne i lokalsamfundet.
”For mig er det vigtigt, at Danmark støtter civilsamfundsorganisationer, som arbejder for fred og demokrati. Det er en indsats, der har været højt prioriteret gennem hele min tid som udenrigsminister. Jeg håber og tror på, at vi med solid støtte til særligt de unge kan være med til at vise vejen frem mod en fredelig fremtid og sikre stabilitet,” siger Jeppe Kofod.
Danmark støtter Georgien, Moldova og Ukraine gennem Naboskabsprogrammet.
Organisation |
Beløb |
Bemærkning |
|
||
Europe Foundation (2019-2024) |
30 mio. kr. |
Støtte til civilsamfund og unge |
UNDP (2019-2023) |
24 mio. kr. |
Støtte til decentralisering og god regeringsførelse på lokalt niveau |
ILO (2017-2024) |
30 mio. kr. |
Støtte til jobskabelse gennem bedre arbejdsmarkedsforhold |
Energiministeriet Tblisi og Niras (2015-2024) |
15 mio. kr. |
Støtte til energieffektivitet og bæredygtig energi |
Nye aktiviteter under Naboskabsprogrammet |
||
International Media Support |
8,75 mio.kr (for perioden 2022-2025) |
Fremme accountability ved at styrke uafhængige medier. |
KVINFO |
8,75 mio.kr (for perioden 2022-2025) |
Fremme kønsligestilling og inklusion. |
Fakta om EUMM
Missionen har omkring 200 monitorer fra EU-medlemsstater og opererer med et årligt budget på omkring 18 millioner Euro.
Dets hovedkvarter er i Tbilisi med feltkontorer i byerne Gori, Mtskheta og Zugdidi.
Danmark har p.t. udsendt otte civile eksperter via Udenrigsministeriets Freds- og Stabiliseringsberedskab samt syv polititjenestemænd via Rigspolitiet til missionen.
For yderligere information om turen, kontakt fung. pressechef for udenrigsministeren: Sissel Christine Søe: sisbos@um.dk eller pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Regeringen indgår bred aftale om ny udviklingspolitisk strategi20.6.2025 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet enige om en ny udviklingspolitisk strategi.
Joint Actions to Further Counter the Shadow Fleet19.6.2025 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers and government representatives of Belgium, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Iceland, Latvia, Lithuania, the Netherlands, Norway, Poland, Sweden, and the United Kingdom have met today to address the challenge posed by the Russian shadow fleet. We call for further joint and coordinated action to effectively address Russian attempts to circumvent international sanctions. Russia’s destabilising actions have strengthened our resolve to protect maritime security, safety, the marine environment and freedom of navigation in accordance with international law. We are particularly concerned about stateless vessels and falsely flagged vessels. Stateless vessels, including those falsely claiming to fly a flag, do not have a responsible flag state and are not entitled to rights under the United Nations Convention on the Law of the Sea (UNCLOS), including freedom of navigation. If vessels fail to fly a valid flag in the Baltic Sea and the North Sea, we will take a
Det danske EU-formandskab prioriterer sikkerhed og konkurrenceevne19.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre præsenterer på et pressemøde i Landstingssalen på Christiansborg regeringens prioriteter og program for det danske EU-formandskab, som begynder den 1. juli 2025.
Europaministeren præsenterer Danmarks prioriteter for EU-formandskabet18.6.2025 11:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet inviterer til pressemøde i morgen torsdag den 19. juni 2025 om det danske EU-formandskab.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn6.6.2025 14:10:44 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 10. juni kl. 17.15
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum