Klar til campingsæsonen? Tjek dæk og medbring reservehjul

Blandt påskens mange traditioner er sæsonens første tur med campingvogn. Inden du kører afsted mod græs, frihed og frisk luft ad libitum kan det betale sig at forberede campingvognen efter en lang vinterpause.
Ifølge Danmarks Statistik har mange danskere erhvervet sig en campingvogn under pandemien, alene i perioden januar til august 2020 steg salget med 12 procent.
Uanset om du er erfaren campist eller nybegynder med campingvogn, gør du klogt i at ofre lidt opmærksomhed på campingvognens dæk:
- Når campingsæsonen begynder, får vi mange opkald fra campister, der strander med en campingvogn på punkteret hjul, siger vagtcentralchef Anette Bjørn Juncher fra SOS Dansk Autohjælp.
Dæk bliver møre, før de er slidt ned
Dæk på campingvogne bliver ofte møre, længe før de bliver slidt ned. Det skyldes dels, at gummiet kan mørne på grund af sol, dels at campingvognen står ubrugt hen i vinterhalvåret. Dæk må dog højst være seks år, hvis campingvognen er Tempo 100 godkendt.
Punkteringer kan aldrig forebygges fuldstændigt, men man kommer langt med at undersøge dækkenes tilstand grundigt, inden man kører afsted på forårets første ture. Hvis man vil undgå punkteringer, må dækkene hverken være møre eller for slidte, og dæktrykket skal være korrekt.
Vil du være på den sikre side, er det en god ide at have et reservehjul med. Så kan vejhjælpen hurtigt hjælpe med at skifte hjul, så du kan komme videre.
3 ting, du skal huske:
- Medbring reservehjul
- Husk advarselstrekant og sikkerhedsvest
- Tjek på forhånd om dit vejhjælpsabonnement dækker campingvogn
3 ting, du skal kontrollere:
- Dækkenes stand, mønsterdybde og alder
- Undersøg om dæktrykket er korrekt
- Afprøv alle lygter – og skift defekte pærer
Nøgleord
Kontakter
Anette Bjørn JuncherVagtcentralchefSOS Dansk Autohjælp
Tlf:5118 6085Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
Information om SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance, vejhjælp samt sundhedsløsninger. SOS International sikrer værdikæden på vegne af kunderne som en trusted partner ved at have fokus på den optimale slutbrugeroplevelse samt øje for de samlede omkostninger. Som en trusted partner er kvalitet og compliance endvidere nøgleparametre.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.000 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 13 af de største forsikringsselskaber i Norden. SOS International har en sagsvolumen, der placerer virksomheden som en af de største assistanceorganisationer i Norden.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Sådan forbereder du årets første tur i campingvogn14.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange campingvognsejere udnytter påsken til at tage på årets første tur. SOS Dansk Autohjælp ligger inde med gode råd, der øger sikkerheden, når landets ca. 110.000 campingvogne triller fra vinterhi og ud på vejene.
En forårsklar bil er en gevinst for sikkerheden7.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Solen og lyset er tilbage, det bliver lunere, og påskeferien ligger og lokker lige om hjørnet. SOS Dansk Autohjælp fortæller, hvordan du på nogle få timer og godt med knofedt kan få bilen i topform til sommersæsonen.
Derfor skal du skifte til sommerdæk1.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De rigtige dæk til årstiden giver bedre sikkerhed i trafikken.
Påskeferie i London? Husk forhåndsgodkendelse31.3.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårets fridage indbyder til miniferier og storbyrejser. Hvis turen går til London, skal du være opmærksom på, at Storbritannien har indført nye indrejseregler med krav om forhåndsgodkendelse.
Årsregnskab: SOS International forbereder sig på fremtiden19.3.2025 13:03:10 CET | Pressemeddelelse
SOS International gik ud af 2024 med sit stærkeste resultat i 12 år og står nu stærkere rustet til fremtiden. Det økonomiske overskud skaber et grundlag for strategiske investeringer, der skal styrke positionen som Nordens førende assistanceselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum