Aller Media

BILLED-BLADETs Ærespris går til Jørgen de Mylius

2.5.2014 09:00:00 CEST | Aller Media | Pressemeddelelse

Del
Den mangeårige DR-profil Jørgen de Mylius får BILLED-BLADETs Ærespris for sit dedikerede arbejde med profilering af musikjournalistikken i både tv og radio.

Sidste pris til BILLED-BLADETs TV-GULD 2014 går til radio- og tv-vært Jørgen de Mylius, som får BILLED-BLADETs Ærespris for sit utrættelige, dedikerede og engagerede arbejde med musik-journalistik i radio og på TV.

Jørgen de Mylius, der kunne fejre 50-års jubilæum sidste år, er blevet synonym med Melodi Grand Prix. Han har været vært på det danske Melodi Grand Prix 11 gange, og dækket det internationale hele 24 gange. Ifølge chefredaktør på BILLED-BLADET, Annemette Krakau, bærer Jørgen de Mylius en stor del af æren for, at Danmark i næste uge er vært ved en af verdens største musikbegivenheder.

”I næste uge er Danmark vært ved Eurovision Song Contest, og det er meget imponerende, at vi indenfor en kort årrække står med dette værtsskab for anden gang. Her skal vi huske på, at Jørgen de Mylius faktisk var hovedforkæmperen for bevarelse af det danske Melodi Grand Prix, som mellem 1966 og frem til 1978 var lukket helt ned af DR. Jørgen de Mylius tog en masse interne kampe og fik en masse tæv undervejs, men han bevarede benene på jorden, seerne var med ham, både da Grand Prix’et kom tilbage, og da han jonglerede med grønne drinks til 80’er hits i ”Eldorado” eller styrede utallige musikquizzer på TV,” siger Annemette Krakau og fortsætter:

”Jørgen de Mylius er stadig en del af DR-fladen i dag, og jeg tror, der er mange, der i dag er glade for hans ihærdighed og enorme dedikation. Bare kig ud på Refshaleøen i næste uge, hvorfra Eurovision Song Contest brager løs ud til hele verden.”

Jørgen de Mylius var naturligvis stolt over prisen.

“Det er 51 år siden, jeg startede med at lave radio, men jeg er bestemt ikke vant til at vinde priser af den grund. Det er fuldstændig overvældende at få den nu. Og så er det bare specielt at få den i året for vores værtsskab for det internationale Melodi Grandprix,” siger Jørgen de Mylius.

BILLED-BLADET uddelte sidste år Æresprisen til Lise Nørgaard og Bent Fabricius-Bjerre.

Nye statuetter
I anledning af TV-GULD-prisens 25-års jubilæum har BILLED-BLADET fået skabt nye statuetter. Det er smykkefirmaet Aagaard, der står bag designet af statuetterne, der har form som et retro-TV. Fod og ramme er i røget eg, og skærmen er produceret i sølv med en 18 karat forgyldning.

Foto kan frit anvendes ved omtale BILLED-BLADETs TV-GULD.
Foto: Jesper Sunesen // BILLED-BLADET

Kontakter

Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85

Billeder

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland. 

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

HULiGENNEM lancerer ny podcast med Anders Matthesen, Tine Kej og Kim Ace17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

HULiGENNEM har allerede forkælet børnenes ører med nyproduceret lyd som Merlinis Magiske Cirkus, Morgenknas, Universets Vildeste Dyr og meget mere. Nu kan de offentliggøre endnu en stor satsning - denne gang med tre af Danmarks kendte børnebogsforfattere: Anders Matthesen, Tine Kej og Kim Ace. ”Den gode historie” får premiere på HULiGENNEM den 19. oktober, og der er mere godt på vej.

HULiGENNEM har premiere på ny lydmusical for børn – med Troels Lyby og Simon Stenspil15.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag, mandag den 15. juni, har HULiGENNEM premiere på den nye lydmusical for børn, Merlinis Magiske Cirkus - den første lydmusical på platformen. Med nye, originale sange og musik skrevet specifikt til serien, fortæller Merlinis Magiske Cirkus historien om Ivalu, der føler, at hun fylder ”for meget”, og hvordan hendes følelser pludselig udvikler sig til magiske kræfter. I hovedrollerne medvirker blandt andre Troels Lyby, Simon Stenspil, Betty Glosted og en række meget talentfulde børn.

Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20263.6.2026 22:43:35 CEST | Pressemeddelelse

Her til aften var strålende talenter og prominente navne samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der har samlet os det forgangne år til Det Vi Elsker Prisen 2026. Aftenens 14 prismodtagere på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast understregede tilsammen den danske kulturscenes mangfoldighed og talent. Det andet offer blev aftenens store prismodtager, der som den første titel nogensinde kunne tage hele tre statuetter med hjem fra Det Vi Elsker Prisen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye