Aller Media

Aller Media sælger Detsundeliv.dk og SlankeDoktor.dk til Skandia

Del
Aller Media har solgt Detsundeliv.dk til Skandia. Salget træder i kraft den 1. november og betyder samtidig, at de nuværende medarbejdere følger med.

Som led i styrkelsen af fokus på kerneforretningen har Aller Media solgt Detsundeliv.dk til Skandia, der leverer pensions- og sundhedsløsninger til danske virksomheder. Detsundeliv.dk er en professionel diætistvirksomhed med tre fastansatte medarbejdere.

”Vi er glade for at salget af Detsundeliv.dk til Skandia er faldet på plads. Vi synes på mange måder, det er et rigtig godt match. Samtidig glæder vi os særligt over, at alle medarbejdere i virksomheden bevarer deres job og følger med over til Skandia,” udtaler kommerciel direktør hos Aller, Jesper Ulsø.

Detsundeliv.dk, som er opbygget i samarbejde med førende eksperter inden for ernæring og motion, blev lanceret i 2013 og udspringer af SlankeDoktor.dk, der har været på nettet siden 2002. Skandia overtager rettighederne til begge portaler, men viderefører kun Detsundeliv.dk.

Skandia har investeret i Detsundeliv.dk, da det flugter med selskabets strategiske satsning på digital sundhed. Tidligere på året lancerede Skandia et online forebyggelseskoncept ved navn LifeBalance og med købet af Detsundeliv.dk, opruster Skandia yderligere på den digitale front.

”Forebyggelse og sundhed er nøgleforretningsområder for Skandia, og med købet af portalen har vi sikret os et forspring – både i forhold til vores konkurrenter, men også i forhold til at kunne videreudvikle vores digitale services og koncepter til danske virksomheder,” siger kundedirektør i Skandia, Tine Kirk.

En del af Skandias kunder har allerede adgang til Detsundeliv.dk via forebyggelseskonceptet LifeBalance, der er en del af deres pensionsordning i Skandia, og det er Skandias ambition, at endnu flere kunder skal have adgang til portalen i nær fremtid.

Om Skandia

Skandia i Danmark er en del af Skandia-koncernen, som er en af Nordens største virksomheder inden for langsigtet opsparing, personforsikring og bank. Skandia har givet mennesker økonomisk tryghed i mere end 150 år og har en stærk tradition for innovation, produktudvikling og engagement i lokalsamfundet. Skandia Norden beskæftiger 2.500 medarbejdere og forvalter mere end 415 milliarder kroner for millioner kunder i Danmark, Sverige og Norge.

I Danmark tilbyder Skandia innovative pensions-, sundheds- og forebyggelsesløsninger til medarbejderne i danske virksomheder.

Kontakter

Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85

Billeder

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland. 

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Aller Media Nordic investerer i Aniara for at hjælpe forfattere ud over sprogbarrierer21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Aller Media Nordic har købt en minoritetsandel i Aniara, det svenske forlagsselskab, der hjælper forfattere med at nå nye læsere på tværs af sprogbarrierer. Investeringen på over 500.000 euro markerer begyndelsen på et partnerskab med potentiale for strategisk samarbejde, hvor forlagsarv møder innovation – med det fælles mål at gøre internationale bogmarkeder mere tilgængelige for forfattere.

Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen i 20251.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag kan Vi Elsker Serier offentliggøre, hvem der er nomineret til Danmarks nye kulturpris, hvor 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater bliver uddelt for første gang. De nominerede spænder bredt fra toneangivende dokumentarer og rørende film til humoristiske serier, neglebidende krimier og store klassikere på de skrå brædder. Det Vi Elsker Prisen finder sted 4. juni 2025 i Store VEGA med vært Afshin Firouzi ved roret.

Direktør Michael Aller bliver ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S efter adm. direktør Dag Sørsdahl, som har valgt at fratræde30.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Aller Media-koncernen besluttede primo 2024 at foretage en strategisk ændring i organisationsstrukturen og gå fra en landebaseret struktur i de fire nordiske lande til en ny, fælles nordisk struktur, Aller Media Nordic. Dag Sørsdahl blev sat i spidsen for at gennemføre dette. Denne ændring er nu velgennemført og i den forbindelse har Dag Sørsdahl efter dialog med bestyrelsen valgt at fratræde. Michael Aller tiltræder som ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S. Aller Media står solidt blandt de førende nordiske medieselskaber med en markant printposition og mange stærke mærkevarer. Det seneste år har koncernen intensiveret sin digitale satsning, hvilket har sikret nye positioner på de digitale flader. Med stærke nationale publikationer leverer Aller Media den bedste journalistik i Norden, båret frem af en udfordrerkultur og branchens dygtigste folk. ”Denne vigtige og krævende transformation, der inkluderer etableringen af et fælles nordisk lederteam og en opdateret strategi samt sa

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye