Aller Media

Ærlig Lykke May i stort interview: Skræmmende at være mor

28.11.2014 09:30:00 CET | Aller Media | Pressemeddelelse

Del
De fleste kender Lykke May fra modemagasiner og sladderblade, hvor man har kunnet følge hendes op- og nedture med kærester, biluheld og eskapader. Siden Lykke May blev mor til sønnen Shooter i sommeren 2013, har der været stille om hende. Nu bryder hun endelig tavsheden i et stort interview med modemagasinet ELLE.

I sommeren 2013 fik Lykke May sønnen Shooter Sandhed Schnabel med den 31 år ældre kunster og filminstruktør Julian Schnabel. Nu er Lykke May flyttet tilbage til Danmark – en beslutning, der primært blev taget, fordi hun gerne ville give Shooter det danske med. I et stort interview med modemagasinet ELLE fortæller Lykke May blandt andet om at være mor.

Ved deres brud aftalte Lykke May og Julian Schnabel, at Lykke May har sønnen i seks uger ad gangen, hvorefter Schnabel har ham i to. Det er hårdt, da de bor i hver deres land.

”Jo, jeg er ved at dø i de uger, men det er også vigtigt for ham. Og det er jo bare mig. Jeg gør det, fordi det er bedst for min søn. Han skal have både sin mor og sin far, og det er vigtigt. Og det er vi enige om, så derfor har vi aftalt det på den her måde. Han er heldigvis så lille, at han husker kun det her. Det har aldrig været på en anden måde for ham, og det der med at så skal han flyve hver sjette uge, og hvad så? Så får han en hel masse andre ting med også,” forklarer Lykke May.

I interviewet til ELLE fortæller Lykke May, at hun finder rollen som mor forløsende, men også skræmmende.

”Man har aldrig haft mere angst og været mere sårbar – eller været mere stærk. Det er jo virkelig den vildeste ting at blive mor, fordi man føler alle de der ting; både styrke og den der helt rå sårbarhed. Og frygt. For at der skal ske dem noget – eller en selv, så man ikke er der for dem.”

Til januar debuterer Lykke May i Susanne Biers nye film ’En chance til’, hvor hun spiller den unge Sanne, der lever sammen med den voldelige og kriminelle Tristan spillet af Nikolaj Lie Kaas. Sammen har de en baby, som må gå for lud og koldt vand, fordi Tristan bestemmer alle Sannes næste træk.

Da Lykke May bliver spurgt om, hvad det har betydet for hende at spille med i en film, der i den grad handler om moderrollen, svarer hun, at hun ikke synes, at filmen handler om, hvad der er en god eller dårlig mor. Ifølge Lykke May er der ikke nogen perfekt måde at være mor på.

”[..]Vi ved jo alle sammen, at det er skidesvært at være mor, men alle gør deres bedste. Det er jo det, vi har lært. Og nogle gange er det bedste bare ikke godt nok. [..] Jeg har det bare sådan, at hvis mit barn er trygt, og han får de ting, han har brug for og behov for – sine menneskelige behov – og han er sammen med sin mor og far… [..] Børn har det godt, når de er sammen med deres forældre. Og så er det næsten lige meget, hvor, hvem, hvad.. [..],” uddyber hun.

Siden foråret 2014 har Lykke May været kæreste med Évian-fodboldspiller Nicki Bille, og i dag bor hun i sin drømmelejlighed på Vesterbro i København.

Læs hele interviewet med Lykke May i det næste nummer af ELLE, der er på gaden mandag d. 1. december 2014.

Kontakter

Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85

Billeder

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland. 

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

HULiGENNEM lancerer ny podcast med Anders Matthesen, Tine Kej og Kim Ace17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

HULiGENNEM har allerede forkælet børnenes ører med nyproduceret lyd som Merlinis Magiske Cirkus, Morgenknas, Universets Vildeste Dyr og meget mere. Nu kan de offentliggøre endnu en stor satsning - denne gang med tre af Danmarks kendte børnebogsforfattere: Anders Matthesen, Tine Kej og Kim Ace. ”Den gode historie” får premiere på HULiGENNEM den 19. oktober, og der er mere godt på vej.

HULiGENNEM har premiere på ny lydmusical for børn – med Troels Lyby og Simon Stenspil15.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag, mandag den 15. juni, har HULiGENNEM premiere på den nye lydmusical for børn, Merlinis Magiske Cirkus - den første lydmusical på platformen. Med nye, originale sange og musik skrevet specifikt til serien, fortæller Merlinis Magiske Cirkus historien om Ivalu, der føler, at hun fylder ”for meget”, og hvordan hendes følelser pludselig udvikler sig til magiske kræfter. I hovedrollerne medvirker blandt andre Troels Lyby, Simon Stenspil, Betty Glosted og en række meget talentfulde børn.

Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20263.6.2026 22:43:35 CEST | Pressemeddelelse

Her til aften var strålende talenter og prominente navne samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der har samlet os det forgangne år til Det Vi Elsker Prisen 2026. Aftenens 14 prismodtagere på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast understregede tilsammen den danske kulturscenes mangfoldighed og talent. Det andet offer blev aftenens store prismodtager, der som den første titel nogensinde kunne tage hele tre statuetter med hjem fra Det Vi Elsker Prisen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye