Aller præsenterer ny struktur til fremtidens vækst
Efter to år som administrerende direktør for Aller Media har Lars Sander Matjeka og den danske ledelse nu lagt sidste hånd på den nye struktur, der skal skabe fremtidens mediehus. Allers ambition er at levere nye produkter og et endnu stærkere medieudbud på tværs af platforme. Derfor fokuserer virksomheden nu på nye initiativer med et større potentiale for vækst og indtjening samt ønsket om at imødekomme den nye medievirkelighed og dens muligheder.
- Vores kunder vil blive mødt med et helt nyt medieunivers, nye digitale oplevelser, nye platforme, nyt indhold og nye produktioner. Vi vil arbejde tværmedialt med endnu større fokus på kvalitet og indhold mellem vores stærke brands. Vi gør op med silotænkning og skaber synergier mellem alle vores udgivelser og platforme, siger adm. direktør, Lars Sander Matjeka.
Omstruktureringen indebærer bl.a købet af majoriteten af det digitale medie Heartbeats.dk, etablering af eventselskabet Alive, en helt ny redaktionel struktur med fem indholdskategorier under seks mediechefer, nedlæggelse af 65 stillinger samt implementeringen af en ambitiøs 'digital first'-strategi med fokus på video, podcasts, sociale medier, billeder og interaktive artikler.
- Hvis vi skal leve op til vores egne ambitioner, kræver det, at vi har den rigtige struktur, der samtidig frigør ressourcer, så vi kan investere i nye initiativer og skabe rammerne for fremtidens medievirksomhed. Det betyder desværre samtidig, at vi må sige farvel til gode kolleger på tværs af organisationen. Det er helt afgørende for virksomhedens fremtid og vækst, at vi tager denne opgave seriøst, siger Lars Sander Matjeka.
Aller Medias forretning har i mange år været båret af udgivelsen af mediekoncernens nu 17 magasiner og ugeblade. Nu kommer nye forretningsområder til, og med den ændrede struktur tilføres øgede ressourcer og etableres nye arbejdsgange. Mediekoncernen investerer desuden massivt i abonnementsforretningen, etablerer helt nye fagredaktioner, lancerer et nyt magasin, øger samdistributionen med andre virksomheder og fokuserer på opkøb.
- Vi fokuserer nu benhårdt på de områder, som skaber værdi for vores kunder og for Aller. De ressourcer, som omstruktureringen frigør, skal investeres i mere lønsomme vækstområder og nye initiativer, siger Lars Sander Matjeka.
Blandt initiativerne i den nye struktur kan nævnes:
- Aller køber majoriteten af det digitale medie Heartbeats pr. 1. oktober 2019. Aller opkøber 80 %, mens stifter og direktør, Le Gammeltoft, fortsat vil eje 20 %. Med Heartbearts bliver Aller en af Danmarks største spillere på podcast-produktion med fem professionelle studier samt en leveringsaftale med podcastmediet Podimo.
- Aller etablerer et nyt datterselskab, Alive, til at udvikle, skabe og bistå med BtB-events. Her er der tale om Allers hidtidige eventafdeling, der skilles ud i et separat datterselskab på grund af stort vækstpotentiale. Aller skal bl.a. bistå den kommende Metro-åbning.
- Aller skaber en ny redaktionel struktur med fem overordnede fagredaktioner med hver deres mediechef. Det drejer sig om Ungdom, Familie, Kvindeliv, Livsstil og Nyheder. Strukturen sikrer, at Allers brands arbejder endnu tættere sammen for at imødegå brugernes behov og efterspørgsel.
- Aller implementerer en ny ’digital first’-strategi, der øger udviklingen af nyt indhold, højere kvalitet og helt nye produktionsformer på tværs af medier med fokus på lyd og billeder.
- DG Media og Aller Mediesalg samles i én enhed, så Aller bliver i stand til at levere hele produktpaletten i 360 graders plug-and-play-løsninger til samarbejdspartnerne.
- Aller udbygger samarbejdet med andre virksomheder og øger derved samdistributionen.
- Aller lancerer Kære Hjem, et helt nyt digitalt livsstilsunivers og magasin, der også skaber en ny kommerciel platform, og som benyttes til samdistribution.
- Aller omstrukturerer abonnementsstrategien på såvel print som digitale produktioner. Der fokuseres nu på målgrupper og segmenter fremfor isolerede enkelttitler. Denne indsats har givet 100.000 nye abonnementer på 12 måneder.
- Aller foretager en ekstraordinær investering i virksomhedens contentbureau OTW, for at sikre den digitale forankring og yderligere udvikling af bureauet.
- Aller lancerer en helt ny digital abonnementsplatform til kunderne.
- Aller har etableret Aller Lab, der er et internt uddannelsesforløb for alle medarbejdere med fokus på f.eks. det digitale mediemarked, tendenser og målgrupper.
- Aller forventer at nedlægge samlet set 65 stillinger, idet ressourcerne skal prioriteres på ny som følge af ambitionen om at skabe fremtidens medievirksomhed.
Nøgleord
Billeder
Information om Heartbeats
Følg pressemeddelelser fra Heartbeats
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Heartbeats
Ny uge-aktuel podcast fortæller om koncerter på landets koncertsteder4.9.2024 12:49:44 CEST | Pressemeddelelse
På Plakaten udkommer i 10 episoder hen over efteråret, hvor der vil være ugentlige nedslag og anbefalinger af koncerter på landets mange koncertsteder. Første episode lander på Heartbeats (og der hvor du hører dine podcasts) d. 5. september og indeholder også portrætter af koncertsteder, musikernes egne anbefalinger, anekdoter, nyheder og kommentarer fra podcastens lyttere
Heartbeats skal stå på egne ben25.5.2022 13:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Le Gammeltoft har valgt at opsige sin stilling som direktør for Heartbeats. Nu er den eksisterende ledelse klar til at videreudvikle mediebrandet.
Alle ansatte på Heartbeats tager stilling til organdonation i ny, stor kampagne5.10.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Du har formentlig taget stilling til, hvor du vil drikke dine næste fredagsøl, hvor du gerne vil bo, hvor den næste ferie skal gå hen, og hvor dine børn skal gå i skole, men hvad hvis du slet ikke når dertil? Hvis det utænkelige sker, og du dør. Hvad skal der ske med din krop, dine organer og dit væv? Det er ikke en tanke, mange af os har lyst til at tænke til ende, men hvis vi gør det - og tager stilling - gør det en forskel. En forskel for de mennesker omkring dig, der dermed ikke skal træffe en så stor beslutning, mens alt andet ramler om ørerne på dem. På kulturmediet Heartbeats har samtlige cirka 40 ansatte taget stilling. Det sker i forbindelse med en ny, stor kampagne under navnet ‘Gi’ noget’, der bliver lanceret i dag, mandag 4. oktober. Ingen af de ansatte ved, hvad deres kolleger har svaret, for det er ikke vigtigt. Det vigtigste er, at alle har brugt et øjeblik på at overveje, hvad der skal ske med dem, når de ikke selv er her længere. Stifter og CEO Le Gammeltoft fortæller
Heartbeats udbygger reklamebureau med ny direktør i spidsen15.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem de seneste par år er der organisk opstået et bureau under Heartbeats. Et bureau, der har kunne håndtere den efterspørgsel, der har været efter moderne produktioner inden for lyd, video og brandkampagner.
Sofie fra Umbrellasagen fortæller sin historie i ny podcast om digitale krænkelser2.6.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hun var hovedperson i den såkaldte Operation Umbrella, hvor flere end 1100 unge blev retsforfulgt for at dele seksuelt krænkende videoer af hende, der blev optaget, da hun var 15 år gammel. Nu står Sofie frem i podcasten ’Min teenager deler da ikke nøgenbilleder’ og fortæller for første gang i detaljer, hvordan hun har oplevet at være offer for danmarkshistoriens værste sag om digitale krænkelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum