Heartbeats

Heartbeats åbner i Berlin

Del
Til februar åbner Heartbeats en afdeling i Berlin, hvorfra vi skal producere podcasts til det tyske marked.

- Tyskland er et spændende marked for os, fordi podcasts er i rivende udvikling, og især den yngre målgruppe har taget formatet til sig, siger stifter og CEO, Le Gammeltoft og henviser til tal, der viser, at det tyske marked er et par år bagud sammenlignet med Danmark.

Mens podcast i flere år har været stort i USA, er Europa først nu for alvor ved at komme med på bølgen. Et studie udgivet i oktober 2019 fortæller, at tyskerne er storforbrugere af lyd og at især den traditionelle radio har høje lyttertal i Tyskland, hvor mange lytter med i eksempelvis bilen.

Podcasts er også i en rivende udvikling og især det yngre, højtuddannede segment har taget formatet til sig. Mere end en tredjedel af de 16-34-årige lytter således til podcast månedligt, og kigger man lidt nærmere på tallene i studiet, fremgår det, at 33 procent af alle tyskere har lyttet til podcast i 2019. Til sammenligning viser et tilsvarende studie, at kun 22 procent lyttede i 2018 og 14 procent i 2016. Så det går altså den rigtige vej.

At lytterne i disse år er ved at tage formatet til sig i Tyskland ses også ved, at de to podcastplatforme, svenske Acast og danske Podimo, begge er blevet lanceret i Tyskland i 2019 og også begge har åbnet kontorer i Berlin. Blandt Heartbeats første kunder er Podimo.de, og flere er på vej.

- Følger Tyskland samme kurve som herhjemme, så vil lyttertal og målgruppe kun stige i de kommende år. Desuden er Tyskland i høj grad styret af public service-kanaler og selskaber, der producerer til de kanaler, hvilket er med til at presse priserne op, som vi også tidligere har set det i Danmark. Vi har derfor mulighed for at være med til at disrupte markedet og være med i opstarten – ligesom vi har været det i Danmark, siger Le Gammeltoft.

Heartbeats Agency kommer til at ligge i Gartenstrasse i bydelen Mitte og vil bestå af et lille team af både lokale og danskere med indblik i tysk kultur og sprog.

Heartbeats blev stiftet i 2014 af Le Gammeltoft og har på kort tid positioneret sig som et væsentligt kulturmedie i Danmark indenfor tekst, video og lyd med en forretningsmodel baseret på branded content og uafhængig af mediestøtte. I oktober 2019 købte Aller 80 procent af ejerskabet.

For yderligere oplysninger kontakt direktør Le Gammeltoft, +4526180336 

Related links

Nøgleord

Billeder

Information om Heartbeats

Heartbeats
Heartbeats
Prags Boulevard 49, B7 – 3. sal
2300 Copenhagen S

https://heartbeats.dk/

Følg pressemeddelelser fra Heartbeats

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Heartbeats

Alle ansatte på Heartbeats tager stilling til organdonation i ny, stor kampagne5.10.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Du har formentlig taget stilling til, hvor du vil drikke dine næste fredagsøl, hvor du gerne vil bo, hvor den næste ferie skal gå hen, og hvor dine børn skal gå i skole, men hvad hvis du slet ikke når dertil? Hvis det utænkelige sker, og du dør. Hvad skal der ske med din krop, dine organer og dit væv? Det er ikke en tanke, mange af os har lyst til at tænke til ende, men hvis vi gør det - og tager stilling - gør det en forskel. En forskel for de mennesker omkring dig, der dermed ikke skal træffe en så stor beslutning, mens alt andet ramler om ørerne på dem. På kulturmediet Heartbeats har samtlige cirka 40 ansatte taget stilling. Det sker i forbindelse med en ny, stor kampagne under navnet ‘Gi’ noget’, der bliver lanceret i dag, mandag 4. oktober. Ingen af de ansatte ved, hvad deres kolleger har svaret, for det er ikke vigtigt. Det vigtigste er, at alle har brugt et øjeblik på at overveje, hvad der skal ske med dem, når de ikke selv er her længere. Stifter og CEO Le Gammeltoft fortæller

Sofie fra Umbrellasagen fortæller sin historie i ny podcast om digitale krænkelser2.6.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Hun var hovedperson i den såkaldte Operation Umbrella, hvor flere end 1100 unge blev retsforfulgt for at dele seksuelt krænkende videoer af hende, der blev optaget, da hun var 15 år gammel. Nu står Sofie frem i podcasten ’Min teenager deler da ikke nøgenbilleder’ og fortæller for første gang i detaljer, hvordan hun har oplevet at være offer for danmarkshistoriens værste sag om digitale krænkelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye