Sofie fra Umbrellasagen fortæller sin historie i ny podcast om digitale krænkelser
- At blive delt og fuldstændig miste magten over, hvem der ser mig nøgen har været helt forfærdeligt. Alt det, der er sket, har betydet, at jeg har mistet min identitet, som jeg først nu i en alder af 21 år er ved at finde igen, siger Sofie.
Det er mere end fem år siden, videoerne af hende blev delt første gang, men Sofie fortæller i podcasten, at hun igennem årene har fået flere end tusind beskeder på sociale medier fra folk, der har set videoerne. Beskeder om, at hun er billig og klam, og at hun selv er skyld i, at hun er blevet delt uden samtykke.
Den massive udskamning, hun har været udsat for, er helt utilstedelig, mener hun.
- Det er ekstremt ubehageligt, at der sidder nogle og gemmer sig bag en skærm og skriver de her ting og ikke tænker over, at det rammer et ægte levende menneske. Det går jo ind, selvom jeg godt inderst inde ved, at det ikke er min egen skyld, at jeg er blevet filmet og delt uden mit samtykke, siger hun.
At ofre for digitale krænkelser bliver udsat for udskamning er en generel tendens, oplever journalist Milla Mølgaard, der står bag podcasten. Hun har skrevet artikler og bøger om digitale krænkelser i en årrække og mener, at det fortsat er en stor og nødvendig opgave at oplyse om fænomenet og dets konsekvenser for den enkelte.
- Alle de ofre for ulovlig billeddeling, jeg har talt med gennem tiden, har oplevet at blive mistænkeliggjort eller hånet for de forbrydelser, de er blevet udsat for. Podcasten her er et forsøg på at få sat fokus på, hvor ødelæggende delingerne og den efterfølgende victimblaming kan være for et menneske.
For Sofie har det krævet stort tilløb at stå frem med sin historie i podcasten. Men det er nødvendigt, oplever hun.
- Politiet mener, at de har gjort deres. Retssagerne i Umbrellasagen er ved vejs ende, og mange har en ide om, at nu har de unge lært deres lektie og stopper med at dele andre uden samtykke. Men der kan jeg bare sige et kæmpe nej. Jeg får stadig ubehagelige beskeder og kommentarer vedrørende den her video, som fortsat er derude. Og jeg får ondt i maven, hver gang jeg hører om en ny sag, hvor unge piger bliver delt mod deres vilje, siger Sofie.
- Så kære samfund, kære forældre: Jeres børn har ikke lært at opføre sig ordentligt endnu, og derfor er det supervigtigt, at der kommer endnu mere oplysning om, hvad digitale krænkelser gør ved dem, det går ud over. Og at vi en gang for alle får slået fast, at digitale krænkelser ikke er ofrenes egen skyld. Det er der tydeligvis rigtig meget brug for.
Hør Sofie fortælle sin historie i afsnit 1 af podcastserien ’Min teenager deler da ikke nøgenbilleder’ her. Podcastens i alt 8 afsnit udgives i samarbejde med heartbeats.dk. Podcasten er støttet af Offerfonden.
Pressebilleder: https://www.dropbox.com/sh/6kuud6gelnwyn6p/AAAfLi0o_-y6rGIuVcumrmBra?dl=0
Related links
Nøgleord
Kontakter
Kontakt og info:
Pressekontakt: Milla Mølgaard, 26719590
Billeder
Information om Heartbeats
Følg pressemeddelelser fra Heartbeats
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Heartbeats
Ny uge-aktuel podcast fortæller om koncerter på landets koncertsteder4.9.2024 12:49:44 CEST | Pressemeddelelse
På Plakaten udkommer i 10 episoder hen over efteråret, hvor der vil være ugentlige nedslag og anbefalinger af koncerter på landets mange koncertsteder. Første episode lander på Heartbeats (og der hvor du hører dine podcasts) d. 5. september og indeholder også portrætter af koncertsteder, musikernes egne anbefalinger, anekdoter, nyheder og kommentarer fra podcastens lyttere
Heartbeats skal stå på egne ben25.5.2022 13:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Le Gammeltoft har valgt at opsige sin stilling som direktør for Heartbeats. Nu er den eksisterende ledelse klar til at videreudvikle mediebrandet.
Alle ansatte på Heartbeats tager stilling til organdonation i ny, stor kampagne5.10.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Du har formentlig taget stilling til, hvor du vil drikke dine næste fredagsøl, hvor du gerne vil bo, hvor den næste ferie skal gå hen, og hvor dine børn skal gå i skole, men hvad hvis du slet ikke når dertil? Hvis det utænkelige sker, og du dør. Hvad skal der ske med din krop, dine organer og dit væv? Det er ikke en tanke, mange af os har lyst til at tænke til ende, men hvis vi gør det - og tager stilling - gør det en forskel. En forskel for de mennesker omkring dig, der dermed ikke skal træffe en så stor beslutning, mens alt andet ramler om ørerne på dem. På kulturmediet Heartbeats har samtlige cirka 40 ansatte taget stilling. Det sker i forbindelse med en ny, stor kampagne under navnet ‘Gi’ noget’, der bliver lanceret i dag, mandag 4. oktober. Ingen af de ansatte ved, hvad deres kolleger har svaret, for det er ikke vigtigt. Det vigtigste er, at alle har brugt et øjeblik på at overveje, hvad der skal ske med dem, når de ikke selv er her længere. Stifter og CEO Le Gammeltoft fortæller
Heartbeats udbygger reklamebureau med ny direktør i spidsen15.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem de seneste par år er der organisk opstået et bureau under Heartbeats. Et bureau, der har kunne håndtere den efterspørgsel, der har været efter moderne produktioner inden for lyd, video og brandkampagner.
Kristian Jensen om Lars Løkke: "Jeg mente ikke, at han var den rigtige formand for Venstre, og det mener jeg stadig ikke"5.3.2021 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Heartbeats lancerer en ny podcast i samarbejde med home. Podcasten hedder ‘Skiftet’, og folkekære Flemming Møldrup er vært. Første gæst er tidligere næstformand i partiet Venstre, Kristian Jensen, der taler om sin afsked med næstformandsposten og det professionelle forhold til tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum