Presseinvitation: Folketingspolitiker besøger Billund-virksomhed og grøn pionér
Hvad har fiskeproduktion og grøn omstilling med planloven at gøre? Faktisk meget mere end man lige skulle tro.
Derfor besøger Anni Matthiesen (V) Billund Aquaculture til en snak om grøn omstilling, fiskeproduktion og planloven. Udover at være formand for Folketingets Erhvervsudvalg er Anni Matthiesen fra Krogager ved Grindsted
Regeringen vil gerne have mere fiskeproduktion på land i moderne såkaldte "recirkuleringsanlæg", hvor en stor del af vandet genbruges og renses. Det er en teknologi, hvor Danmark er foregangsland. I Billund finder man en af pionerene på området, Billund Aquaculture, som sælger topmoderne udstyr og anlæg i hele verden.
En ny planlov forhandles lige nu i Folketinget. Det er den lovgivning, der skal sikre en sammenhængende planlægning i Danmark. I denne lovgivning har fiskeproduktion ringere vilkår end anden husdyrproduktion. Det kan undre, da man ifølge De officielle Kostråd skal erstatte kød med blandt andet fisk, for at gøre noget godt for sundhed og klima.
"Fiskeproduktion har svære vilkår i planloven i forhold til anden husdyrproduktion, og det gør det besværligt at modernisere og bygge nyt. På den måde står den nuværende planlov i vejen for grøn omstilling. Det vil vi gerne have lavet om på," udtaler chefkonsulent i brancheforeningen Dansk Akvakultur, Lisbeth Jess Plesner, og fortsætter:
"I Danmark har vi virksomheder, der er pionerer inden for den moderne recirkuleringsteknologi. Billund Aquaculture er et fremragende eksempel. Men der er brug for bedre rammevilkår, så det bliver lettere for danske fiskeproducenter at modernisere og bygge nyt. Det vil også være godt for den grønne omstilling."
Anni Matthiesen besøger Billund Aquaculture fredag den 1. april klokken 10-12.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt presse- og kommunikationschef i Dansk Akvakultur, Josefine Mølbjerg Dueholm: josefine@danskakvakultur.dk, +45 51 30 80 39.
Information om Dansk Akvakultur Producentorganisation
Vesterbrogade 6D, 2. sal
1620 København V
https://danskakvakultur.dk/
Dansk Akvakultur Producentorganisations medlemmer opdrætter fisk, skaldyr, tang og foder i international topklasse. Samlet set repræsenterer akvakulturen med sine følgeerhverv mere end 1000 danske arbejdspladser og udgør i sig selv en eksportindtægt på 1 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Dansk akvakultur - fremtidens fødevarer15.11.2024 08:47:53 CET | Pressemeddelelse
Når vi taler om fremtidens fødevarer, behøver vi ikke altid at se langt frem. Akvakulturindustrien, og især den danske del, tilbyder i dag klimavenlige alternativer, der kan bidrage væsentligt til både foder- og fødevareproduktionen.
Stort potentiale for mere miljø- og klimaeffektivt fiskeopdræt31.3.2023 12:44:59 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har stolte traditioner indenfor fiskeopdræt, men svære rammevilkår og statslige opkøbsordninger har reduceret antallet af dambrug markant. Flere end 300 dambrug er lukket siden 1989, og selvom flere opdrættere gerne vil ombygge til eller etablere moderne, miljøeffektive fiskeopdræt på land, står planloven i vejen for en del af udviklingen.
René Christensen bliver direktør for Dansk Akvakultur26.1.2023 13:00:56 CET | Pressemeddelelse
René Christensen starter 1. februar som direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur.
Dansk Akvakultur vil beregne klimaaftryk fra fiskeopdræt27.4.2022 11:36:01 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Akvakultur har i samarbejde med Bureau Veritas udviklet et værktøj til at beregne klimaaftrykket fra opdrættet fisk.
Planloven står i vejen for grøn omstilling af fiskeproduktion7.4.2022 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen ønsker fiskeproduktion på land, og Danmark er foregangsland inden for grøn teknologi på området. Men den nuværende planlov står i vejen for udviklingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum