For første gang i Eurojackpot: 101 millioner på højkant på en tirsdag
29.3.2022 09:27:35 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

I ti år har danskerne spillet Eurojackpot om fredagen, men fremover bliver det også muligt at drømme ekstra stort på tirsdage. I dag laves nemlig den første tirsdags-trækning med det nye Eurojackpot, hvor den maksimale førstepræmie hæves fra ganske anstændige 570 til vanvittige 750 millioner kroner.
”Det er fredag på en tirsdag. Danskerne har vænnet sig til, at det før var hver fredag, at de kunne drømme om den helt store gevinst, og nu er det to gange om ugen, at der trækkes lod om de svimlende beløb – som nu er op til 750 mio. kr. De beløb tager nok pusten fra de fleste, og jeg håber virkelig, at det bliver en dansker, der tager førstepræmien, så vi kan slå den hidtidige rekord for største gevinst i Danmark på 315 mio. kr. - og jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før den rekord er slået,” siger Martin Dalsgaard Andersen, der er marketingdirektør i Danske Spil.
Førstepræmiepuljen på den første tirsdags-trækning i aften er på 101 millioner kroner. Hver tirsdag og fredag, hvor førstepræmien ikke vindes, vil puljen vokse - altså op mod 750 mio. kr. Der er derfor rig mulighed for at drømme om den astronomiske førstepræmie.
Danskerne og Eurojackpot
For rigtig mange danskere er drømmen dog allerede blevet til virkelighed. En ny opgørelse fra Danske Spil viser således, at 173 danskere vundet over en mio. kroner i Eurojackpot lotteriet siden den første trækning i Eurojackpot i marts 2012.
Den største danske gevinst nogensinde i Eurojackpot skal findes tilbage i 2015, hvor en heldig dansker vandt hele 315 mio. kr. – kuponen blev købt i Kvickly i Helsingør.
To gange har en dansker vundet mere end 300 millioner kroner i Eurojackpot – senest i 2021, mens det seks gange er sket at en dansker har vundet mere end 100 mio. kr. Det antal kan altså denne særlige tirsdag vokse til syv.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Jackpot! Heldig dansker vinder 63 millioner i Eurojackpot3.4.2026 22:40:00 CEST | Pressemeddelelse
En dansker fra Valby løber fredag aften med førstepræmien i Eurojackpot – det giver helt vanvittige 63 millioner kroner – skattefrit.
Danske Spil: ”Det kan slet ikke gå anderledes!”3.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste X Factor-udsendelse før finalen kommer ikke til at byde på overraskelser af nogen art – det forudsiger Danske Spils ekspert på emnet.
Julen varer lige til påske: Glemte millionkupon fra Jule Lotto i månedsvis3.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I månedsvis kørte en kvinde fra Sydjylland rundt med en kupon fra Det Store Jule Lotto i handskerummet i sin bil. Uden at vide, at den var en million kroner værd.
Påsken får igen mindst 27 garanterede millionærer – Det Store Påske Lotto vender tilbage1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne tog sidste år godt imod Det Store Påske Lotto, og millionregnen vender nu tilbage. For anden gang i historien forvandler Danske Spil 2. påskedag til en vaskeægte millionfest med hele 27 garanterede millionærer.
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

