Nyt album med Kasper Rofelts kontrastrige kammermusik
5.4.2022 12:03:43 CEST | Dacapo Records | Pressemeddelelse

Modsætninger og kontraster er nøgleord for den danske komponist Kasper Rofelts æstetik. Den 22. april udkommer et portrætalbum med ny kammermusik af Rofelt, med den meget passende titel Dichotomy, som både henviser til albummets titelværk og de musikalske greb, som kan høres overalt på udgivelsen.
Sammenstilling af det uforenelige
Det nye album præsenterer verdenspremiereindspilninger af syv nye værker skrevet i perioden 2012-2020. Albummet er indspillet af Ensemble Storstrøm, som også bestilte og uropførte titelværket Dichotomy i 2021.
Udfordringen med at kombinere kontrasterende og ligefrem uforenelige materialer er central for Kasper Rofelt. I titelværket sidestiller komponisten modsatrettede musikalske teknikker på flere forskellige niveauer, hvilket bl.a. kan høres i kontrasten mellem den legende og lyriske førstesats over for en rytmisk energisk andensats.
Et fiktivt møde
Kasper Rofelts værker er karakteriseret af en stor musikalsk nysgerrighed og forestillingsevne, og derfor hører man på albummet en bred vifte af karakterer og stiltræk. I flere af værkerne arbejder han f.eks. bevidst med meget få musikalske elementer, som gentages vedvarende.
Sérénade pour Ionesco er det eneste værk på albummet som refererer til en inspirationskilde udenfor det musikalske univers, nemlig den rumænsk-franske dramatiker Eugène Ionesco. Harpen spiller en hovedrolle i værket, men sættes i kontrast af bl.a. pibelyde fra hundelegetøj og banken på strygeinstrumenter.
Releasekoncert
Udgivelsen af Dichotomy fejres med en releasekoncert onsdag d. 20 april kl. 17 i Musikhuset København på Vesterbrogade 59, hvor Ensemble Storstrøm sammen med dirigent Anne Marie Granau vil opføre to af værkerne fra det nye album. Koncerten indledes af en samtale mellem komponist Kasper Rofelt og ensemblets kunstneriske vejleder Toke Lund Christiansen. Læs mere og reserver en gratis billet her.
Kasper Rofelt og Ensemble Storstrøm
Udkommer den 22. april 2022
Ensemble Storstrøm
Ian Ryan, dirigent
Anne Marie Granau, dirigent
72 minutter
SACD 6.220716
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.AlbumtrailerVideokanal
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:22868980asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Information om Dacapo Records
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Ensomme stemmer finder fællesskab i månelyset23.3.2026 14:14:01 CET | Pressemeddelelse
I Adrianna Kubica-Cypeks værk Månen synger det unge kunstnerkollektiv og vokalensemble ÆTLA om at yde omsorg for hinanden i en verden ramt af ensomhedskrise. Udkommer 10. april.
Musikkens skjulte motor9.3.2026 10:46:56 CET | Pressemeddelelse
Komponisten Jens Peter Møllers Compilation drives frem af en stærk rytmisk understrøm, inspireret af både klassisk vestlig og vestafrikansk musik. Udkommer på Dacapo Records 20. marts.
Genopdagelse af en glemt stemme: Tekla Griebel Wandalls sange16.2.2026 13:18:07 CET | Pressemeddelelse
Et hold af fremragende unge sangere fortolker Tekla Griebel Wandalls ukendte sange på nyt album og afslører en komponist med en særlig sans for lyrik og drama.
Genopdagelse af en glemt stemme: Tekla Griebel Wandalls sange16.2.2026 13:10:45 CET | Pressemeddelelse
Et hold af fremragende unge sangere fortolker Tekla Griebel Wandalls ukendte sange på nyt album og afslører en komponist med en særlig sans for lyrik og drama.
Alexandra Hallén presser celloen til det yderste3.2.2026 15:39:08 CET | Pressemeddelelse
På soloalbummet Jounce udfordrer Alexandra Hallén celloens grænser og sig selv som performer, i værker præget af erindring, kropslighed og feberhallucinationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




