Nyt album med Kasper Rofelts kontrastrige kammermusik
Modsætninger og kontraster er nøgleord for den danske komponist Kasper Rofelts æstetik. Den 22. april udkommer et portrætalbum med ny kammermusik af Rofelt, med den meget passende titel Dichotomy, som både henviser til albummets titelværk og de musikalske greb, som kan høres overalt på udgivelsen.
Sammenstilling af det uforenelige
Det nye album præsenterer verdenspremiereindspilninger af syv nye værker skrevet i perioden 2012-2020. Albummet er indspillet af Ensemble Storstrøm, som også bestilte og uropførte titelværket Dichotomy i 2021.
Udfordringen med at kombinere kontrasterende og ligefrem uforenelige materialer er central for Kasper Rofelt. I titelværket sidestiller komponisten modsatrettede musikalske teknikker på flere forskellige niveauer, hvilket bl.a. kan høres i kontrasten mellem den legende og lyriske førstesats over for en rytmisk energisk andensats.
Et fiktivt møde
Kasper Rofelts værker er karakteriseret af en stor musikalsk nysgerrighed og forestillingsevne, og derfor hører man på albummet en bred vifte af karakterer og stiltræk. I flere af værkerne arbejder han f.eks. bevidst med meget få musikalske elementer, som gentages vedvarende.
Sérénade pour Ionesco er det eneste værk på albummet som refererer til en inspirationskilde udenfor det musikalske univers, nemlig den rumænsk-franske dramatiker Eugène Ionesco. Harpen spiller en hovedrolle i værket, men sættes i kontrast af bl.a. pibelyde fra hundelegetøj og banken på strygeinstrumenter.
Releasekoncert
Udgivelsen af Dichotomy fejres med en releasekoncert onsdag d. 20 april kl. 17 i Musikhuset København på Vesterbrogade 59, hvor Ensemble Storstrøm sammen med dirigent Anne Marie Granau vil opføre to af værkerne fra det nye album. Koncerten indledes af en samtale mellem komponist Kasper Rofelt og ensemblets kunstneriske vejleder Toke Lund Christiansen. Læs mere og reserver en gratis billet her.
Kasper Rofelt og Ensemble Storstrøm
Udkommer den 22. april 2022
Ensemble Storstrøm
Ian Ryan, dirigent
Anne Marie Granau, dirigent
72 minutter
SACD 6.220716
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.AlbumtrailerVideokanal
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:22868980asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Information om Dacapo Records
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Nyt album med "Holmboes nye ambassadører"16.9.2024 16:24:20 CEST | Pressemeddelelse
Nightingale String Quartet fortsætter deres roste udgivelsesserie på Vagn Holmboes strygekvartetter. På seriens Vol. 3 møder vi den betydningsfulde danske komponist på toppen af hans kreativitet.
Sangkomponisten Herman D. Koppel13.9.2024 12:56:54 CEST | Pressemeddelelse
Dacapo Records er glade for at kunne præsentere næste del af serien Herman D. Koppel Edition i form af tre digitale albums, hvor vi møder sangkomponisten Koppel.
Fra improvisation til strygekvartet: The Firebirds skaber evigt foranderlige musikalske landskaber2.9.2024 16:45:15 CEST | Pressemeddelelse
Med albummet Adaptations har The Firebirds (bestående af Stefan Pasborg, Anders Banke og Anders Filipsen) inviteret en række unge komponister til at skrive strygekvartetter på baggrund af trioens improvisationer, som igen omdannes til nye arrangementer.
Victor Bendix' symfonier er et 'missing link' i dansk musik12.8.2024 14:19:25 CEST | Pressemeddelelse
Victor Bendix var meget berømt i sin samtid, men også en outsider pga. sit skandaløse privatliv og politiske overbevisninger. Nu udkommer et nyt album med hans raffinerede og romantiske symfonier nr. 1 og 3, som ikke har været opført i næsten 100 år.
Nordic String Quartet fortsætter prisvindende serie med Pelle Gudmundsen-Holmgreens strygekvartetter19.6.2024 11:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Dacapo Records ser frem til at præsentere et nyt album i Nordic String Quartets serie med friske fortolkninger af Pelle Gudmundsen-Holmgreens komplette strygekvartetter. Albummet udkommer den 5. juli på CD og streaming.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum